Lukas 2
1 Og det skjedde i de dager at det utgikk et bud fra keiser Augustus at all verden skulde innskrives i manntall.
Man dúr Rom dats jami shirotse keeweyat beyiru ash jamwots bo taawetwok'o Rom nugúso Awugst'os bí azazi.
2 Dette var den første innskrivning, i den tid Kvirinius var landshøvding i Syria.
Shints ash taawman taawewor Soriyi dats keewirwo K'ereniwosi b́tesh.
3 Og alle gikk for å la sig innskrive, hver til sin by.
Mansh asho ik ikon b́shútso guut'eyish b́ shuwets dats datsomand bo amfera boteshi.
4 Men også Josef drog op fra Galilea, fra byen Nasaret, til Judea, til Davids stad, som heter Betlehem, fordi han var av Davids hus og ætt,
Yosefwere b́ shuwewon Dawit naar b́teshtsotse Gelil datsatse fa'a Nazret kitutse tuut Yihud datsatse fa'a Dawit kitu Betelihem maants bíami,
5 for å la sig innskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var fruktsommelig.
Guut'ewosh bíamu mac'at teshtsu b́wid'tsu Mariyamntona b́ tesh.
6 Men det skjedde mens de var der, da kom tiden da hun skulde føde.
Betelihem kitutse bobefere Mariyam shuwi aawo bodb́wtsi.
7 Og hun fødte sin sønn, den førstefødte, og svøpte ham og la ham i en krybbe, fordi det ikke var rum for dem i herberget.
Manoknowere b k'aab́ na'o shuuk'rat bín eret tahon kaapbk'ri, ibi k'eefoke k'ewoko daatso bok'aztsotse minz kas'otse minzwots eeg eeg bomaf marats k'eez b́k'ri.
8 Og det var nogen hyrder der på stedet, som var ute på marken og holdt nattevakt over sin hjord.
Manoknowere, t'ú gizi s'een kotfetst sisatse k'eyiru giz jinfwots fa'ano bo tesh.
9 Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighet lyste om dem, og de blev meget forferdet.
Mann, doonzo melakiyo boats be'eb́wtsi, Doonzo mangi shááno bogúúratse c'eesh b́k'ri, boowere ayidek'at shatbowtsi,
10 Og engelen sa til dem: Forferdes ikke! for se, jeg forkynner eder en stor glede, som skal vederfares alt folket!
Melakiwonmó hank'owa boosh bíet «Shat k'ayere! ash jamosh geneúi een wotitwo keewi sheengo itsh dek'at waare,
11 Eder er idag en frelser født, som er Kristus, Herren, i Davids stad.
Hamb! Hambetse Dawit kituts kashitso itsh shuwere, bíwere doonzo Krestosiye.
12 Og dette skal I ha til tegn: I skal finne et barn svøpt, liggende i en krybbe.
Haniye itsh milikit wotitwe, bín na'a erii tahotse kaapk'rets na'o gizwots kas'otse gizo eeg eeg maaf maratse b́ k'eefere daatsitute.»
13 Og straks var det hos engelen en himmelsk hærskare, som lovet Gud og sa:
Dingaton darotsi melaki ayuwots, melkimanton ikwotat be'e bowutsi, Ik'ono údfetst́,
14 Ære være Gud i det høieste, og fred på jorden, i mennesker hans velbehag!
«Darotse Ik'osh mango wotowe! Datsno Ik'o b́shunts ash jamwotssh jeeno wotowe!» bo etfera botesh.
15 Og det skjedde da englene var faret fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La oss nu gå like til Betlehem og se dette som har hendt, og som Herren har kunngjort oss!
Melakiyo boatse k'aleyat daromaants k'az bokeshiyakon giz jinirwots bo atsatseyo «Beré Betelihem maants amone, and wottsonat Ik'o noosh bek'sht b́kitsts keewo s'iilone» bo et.
16 Og de skyndte sig og kom og fant både Maria og Josef, og barnet som lå i krybben;
Kááron amt Marymnat Yosefn daats bodek'i, na'i marmat'onwere gizi kas'otse gizwots bítse eeg eeg maaf maratse b́ k'eefere bobek'i.
17 og da de hadde sett det, fortalte de dem det ord som var sagt dem om dette barn.
Na'i marmat'onowere bobek'iyakon b́ jango Ik'i melakiyo boosh b́ keewtso keewo dek botuwi.
18 Og alle som hørte det, undret sig over det som blev dem sagt av hyrdene;
Keewman shishits jamwots giz jinfwots boosh bokeewts keewatse tuutson bo adi.
19 men Maria gjemte alle disse ord og grundet på dem i sitt hjerte.
Maryammó, keew jaman b nibots detsdek'atni b asaabefo btesh.
20 Og hyrdene vendte tilbake, og priste og lovet Gud for alt det de hadde hørt og sett, således som det var blitt sagt dem.
Giz jinirumanotsu, jam keewo melakiyo boosh b́ ettsok'o wotat bí eree bobek'tsonat boshishtsosh, Ik'o mangifetst bín údfetst, bo beyok k'az bo aani.
21 Og da åtte dager var til ende, og han skulde omskjæres, blev han kalt Jesus, det navn som engelen hadde nevnt før han blev undfanget i mors liv.
Shimt aawo b́beshihakon na'o gof damiyoke, b́ shúútso «Iyesusi» ett s'egee. Hanwere b́ maac'eeftse shino melakiyo b́kishts shútsoni b́tesh.
22 Og da deres renselses-dager efter Mose lov var til ende, førte de ham op til Jerusalem for å stille ham frem for Herren -
Nemok'on, s'ayintsi teri aawo bodb́wts, mann Maryamnat Yosefn na'i marmat'o doonzo shinats t'intsosh Iyerusalem maants dek't bo ami.
23 som det er skrevet i Herrens lov: Alt mannkjønn som åpner mors liv, skal kalles hellig for Herren -
Han bok'alwere doonzo kitsts nemok'on «Nungush na'a wotts k'aab́ jamo doonzosh, galdek' imeke b́ wotiti» eteets tzaziyok'on guut'etsone.
24 og for å gi offer, efter det som er sagt i Herrens lov, et par turtelduer eller to due-unger.
Mank'o doonzo nemon «Git kurkundwotsi wee git eejiyi nana'uwotsi woshosh t'intso geyife» eteets alo fa'e b́tesh.
25 Og se, det var en mann i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mann var rettferdig og gudfryktig og ventet på Israels trøst; og den Hellige Ånd var over ham,
Manoor Iyerusalemitse Sm'oni eteef ash iko fa'e b́tesh, bíwere b́kasho Ik'osh imk kááw asha b́ teshi, Isra'elsh weet kashiyono b́ kotiri b́ tesh. S'ayin Shayironwere bí atsatsa b́ tesh.
26 og det var åpenbaret ham av den Hellige Ånd at han ikke skulde se døden før han hadde sett Herrens salvede.
Bí doonzo mesihiyo b́be'aawo b́ k'irrawok'o S'ayin shayiro shaani dek't kitsre b́ tesh.
27 Han kom, drevet av Ånden, inn i templet, og da foreldrene førte barnet Jesus inn for å gjøre med ham som skikk var efter loven,
Manots aawots S'ayin shayiro b́gitsotse bín b́tuuzre Ik'i moo maants bíami, Yosefnat Mariyamwere bo nemok'on danetso na'osh finosh na'o dek't Ik' moots bo kindor
28 da tok han ham på sine armer og lovet Gud og sa:
Sim'on na'i marmat'o k'a'údek't erdekt, Ik'o údefetst hank'o bíet,
29 Herre! nu lar du din tjener fare herfra i fred, efter ditt ord;
«Doonzono! hamb, jangiyat taash nimtso s'eenwtsere, Eshe haniye hakon taan nguutso jeenon k'aaúde'e.
30 for mine øine har sett din frelse,
N kashiyo ti aawon bek're,
31 som du har beredt for alle folks åsyn,
Bíwere ash jami shinatse nk'anitsoniye,
32 et lys til åpenbarelse for hedningene, og en herlighet for ditt folk Israel.
Bíwere Ik' ash woteraw ashuwotssh aro kish kitsit shaano wotitwe, N ashuwotssh Isra'elsh mango wottsoniye.»
33 Og hans far og hans mor undret sig over det som blev talt om ham.
Yosefnat Mariyamnowere na'o jangosh keewets jamatse tuutson ada boadfoni.
34 Og Simeon velsignet dem, og sa til hans mor Maria: Se, denne er satt til fall og opreisning for mange i Israel, og til et tegn som blir motsagt;
Sim'on boon b́deeriyhakon bítsnor na'i marmat'o ind Mariyamsh hank'owa bí et, «Hambe! na'i marmat'an Isra'elitse ayuwotssh t'afosh, ayuwotssh kashi jango wotitwe, bíwere ayuwots b́keewo k'ew dek'o bok'azetwoniye milikit wotitwe.
35 men også din sjel skal et sverd gjennemstinge, forat mange hjerters tanker skal bli åpenbaret.
Mannowere aywots nibotse fa'a aashts asaabiyo keer be'etwe, nnibonowere shiyani shiko kap'de beshitwe.»
36 Og der var en profetinne, Anna, Fanuels datter, av Asers stamme; hun var kommet langt ut i årene, hadde levd med sin mann i syv år efter sin jomfrustand,
Mank'o manoor Aser naar wotts Fanue'l ní Hanayi eteetsu bek'etsu fa'a b tesh. Ayi dekat gawerwtsk máátsi b tesh, b kenihnton shawat nato b beyihako keniho k'irb́wtsi,
37 og nu for sig selv som enke inntil en alder av fire og åtti år; hun vek aldri fra templet, men tjente Gud med faste og bønn natt og dag.
Maniyehakon b nato habi gitonat awd nato b́ wotefetsosh Ik' mootse b orerawon s'oomiyon, Ik' k'onon, aawonat t'úwon Ik'osha bfinefera b tesh.
38 Og hun trådte til i samme stund og priste Gud, og hun talte om ham til alle dem som ventet på forløsning for Jerusalem.
Manoor biwere waat́ doonzo údo dek'btwi, na'i marmat'o jangosho Iyerusalem bín kashosh jangat kotirú jamwotssh bkeewufo.
39 Og da de hadde fullført alt efter Herrens lov, vendte de tilbake til Galilea, til sin by Nasaret.
Doonzo nemotse finef jamo fin bok'rihakon Gelil datsatse daatseyiru bo beyiru bo kitu Nazret maants k'az bo aani.
40 Men barnet vokste og blev sterkt og fullt av visdom, og Guds velbehag var over ham.
Na'i marmat'onwere eenono eenfetst kup'efere bí ami, danonowere s'eenḱ wotb́wtsi, Ik'i s'atonwere bíntoni b́tesh.
41 Og hans foreldre drog hvert år til Jerusalem til påskefesten.
Yosefnat Mariyamn worwot worwoton fazigi baaliyi aawor Iyerusalem maantsan bo amfo bo tesh.
42 Og da han var tolv år gammel, drog de der op, som det var skikk på høitiden;
Iyesus tatse git nat wotbwtstsok'on bo nemok'on baaliman mangiyosh bo ami.
43 og da de hadde vært der de dager til ende, og de vendte hjem igjen, blev barnet Jesus tilbake i Jerusalem, og hans foreldre visste ikke om det.
Baaliyono ish bobazihakon bo bomoo maants bo aanor Iyesus Iyerusalemits oorb́wts, Yosefnat Mariyamnmó manoke b́ ooro danatsno botesh.
44 Men da de trodde at han var i reisefølget, kom de en dags reise frem, og lette efter ham blandt slektninger og kjenninger;
Weratse sha'irwotsnton towat bí amiruwok'o boosh bí arere, ik aawjini sha'o sha'eron bo jini, maniye il bojag jamoknat bodants ash jamoke geyo dek' botuu.
45 og da de ikke fant ham, vendte de tilbake til Jerusalem og lette efter ham.
Ernmó daatso bo maawutsotse geefere Iyerusalem maants bo aani.
46 Og det skjedde tre dager derefter, da fant de ham i templet; der satt han midt iblandt lærerne og hørte på dem og spurte dem,
Keez aawoniye okoon Ik' mootse daatsbodeki, manokno aaydekt dantswots dagotse bedek't bo keewirwo k'ebfetst bosho aato b́t'intsfera b́ tesh.
47 og alle som hørte ham, var ute av sig selv av forundring over hans forstand og svar.
B́ keew k'ebts jamwots b́ t'iwintsirwok'onat boosh bíanirwok'o bek't bo adifera bo tesh.
48 Og da de så ham, blev de forferdet, og hans mor sa til ham: Barn! hvorfor gjorde du oss dette? Se, din far og jeg har lett efter dig med smerte.
Yosefnat Mariyam bín Ik' mootse bobek'tsok'on ada bo adi, manoor indu, «Tnaayo eegishe hank'o taan nk'ali? N nihnat taan kic'at neen no geefera noteshi» bi et.
49 Og han sa til dem: Hvorfor lette I efter mig? Visste I ikke at jeg må være i min Faders hus?
Iyesuswere «Eegoshe taan it geyi? taa t nih mootse woto taash b́ geyitwok'o danatsteya?» bí eti.
50 Men de forstod ikke det ord han talte til dem.
Boomó bí b́ keewtsman t'iwintsratsno.
51 Og han gikk ned med dem og kom til Nasaret og var dem lydig. Og hans mor gjemte alle disse ord i sitt hjerte.
Maniye il Iyesus Nazret maants bonton bíami, booshowere alya bí alefoni, b́ indwere keew jaman b nibotsa b detsfo.
52 Og Jesus gikk frem i visdom og alder og yndest hos Gud og mennesker.
Iyesus Ik'onat ash shinatse shuneek wotat, dan teleefonat need'on eenfere bí amfo.
