Lukas 19
1 Og han kom inn i Jeriko og drog igjennem byen.
Basa ma Yesus se masoꞌ tungga kota Yeriko, fo rae lao rakandoo.
2 Og se, der var en mann som hette Sakkeus; han var overtolder og en rik mann.
Sia naa hambu malangga mana edꞌa bea esa fee mana parenda Roma, naran Sakeos. Sakeos ia, atahori mamasuꞌiꞌ.
3 Og han søkte å få se hvem som var Jesus, og han kunde ikke komme til for folket, for han var liten av vekst.
Leleꞌ ana rena Yesus se rae tungga naa, ma ana nae nita Yesus, te ana nda nita no maloleꞌ sa, huu Sakeos bobokuꞌ ma atahori hetar heo rala Yesus.
4 Da sprang han i forveien og steg op i et morbærtre for å få se ham; for hans vei gikk der forbi.
Naa de ana nela-nelaꞌ naꞌahuluꞌ, de hene nisiꞌ hau huuꞌ sa sia dalaꞌ suun, fo Yesus nae tunggaꞌ naa.
5 Og da Jesus kom til stedet, så han op og sa til ham: Sakkeus! skynd dig og stig ned! for idag skal jeg bli i ditt hus.
Losa hau huuꞌ a raeꞌ, ma Yesus mete ataꞌ. Ma Ana noꞌe Sakeos nae, “Sakeos! Uma, onda leo! Lai-lai, te faiꞌ ia au ae numban sia ume ma.”
6 Og han skyndte sig og steg ned, og tok imot ham med glede.
Sakeos heran bali-baliꞌ. Boe ma ana onda lai-lai, de no Yesus nisiꞌ ume na. Ralan namahoꞌo nae mate.
7 Og da de så det, knurret de alle og sa: Han gikk inn for å ta herberge hos en syndig mann!
Te atahori hetar ramue rae, “Cih! Sakeos ia, atahori nda maloleꞌ sa! Basa atahori rahine, naa boe! Taꞌo bee de Yesus neu numban sia umen?!”
8 Men Sakkeus stod frem og sa til Herren: Se, Herre! Halvdelen av mitt gods gir jeg de fattige, og har jeg presset penger ut av nogen, gir jeg det firdobbelt igjen.
Losa umen ma, Sakeos nambariiꞌ sia Yesus matan de, ola nae, “Ama Meser! Eniꞌ a mia faiꞌ ia au bꞌanggi basa hata-heto ngga neu rua, fo fee babꞌanggiꞌ sa neu atahori mana toꞌa-taaꞌ ra. Mete ma au parna edꞌa bea ulenaꞌ, au bae baliꞌ neu se dedꞌesin lao haa.”
9 Og Jesus sa om ham: Idag er frelse blitt dette hus til del, eftersom og han er en Abrahams sønn;
Yesus nataa nae, “Malole. Faiꞌ ia Lamatualain fee masoi-masodꞌaꞌ neu nggo mo basa bobꞌonggi mara, huu mumuhere neu Lamatuaꞌ onaꞌ baꞌi Abraham.
10 for Menneskesønnen er kommet for å søke og frelse det som var fortapt.
Te Lamatualain denu Au dadꞌi Atahori Matetuꞌ a sia raefafoꞌ. Au uma fo sangga atahori mana dinggoꞌ mia Lamatuaꞌ dꞌalan ena, fo fee se masoi-masodꞌaꞌ.”
11 Mens de hørte på dette, la han også en lignelse til, fordi han var nær ved Jerusalem, og de tenkte at Guds rike straks skulde komme til syne.
Leleꞌ naa, hambu atahori hetar reu rena Yesus. Ara rae dꞌeka-dꞌeka kota Yerusalem ena. Ara rae neꞌo Ana nae nalalao Lamatualain parendan sia naa, onaꞌ maneꞌ sa. Boe ma Yesus dui se nekendandaaꞌ esa fai,
12 Han sa da: En mann av høi byrd drog til et land langt borte for å få kongemakt og så komme tilbake igjen.
nae, “Hambu atahori moko-monaen esa. Ana nae lao nusa dꞌeaꞌ neu, fo ara soꞌu e dadꞌi maneꞌ. Basa fo ana feꞌe baliꞌ fo dadꞌi maneꞌ sia nusan.
13 Han kalte da ti av sine tjenere for sig, og gav dem ti pund og sa: Kjøpslå med dem til jeg kommer igjen.
Leleꞌ ana nahehere nae lao, ana noꞌe nala atahori mana tao ues nara atahori sanahulu, de fee se esa na doi liloꞌ esa. Ana parenda nae, ‘Hei pake dꞌoiꞌ ia dadꞌi neu pokoꞌ. Te dei fo au baliꞌ, na ama mifadꞌe au hahambu mara baꞌu saa.’ Basa ma ana lao boe.
14 Men hans landsmenn hatet ham, og skikket sendemenn avsted efter ham og lot si: Vi vil ikke at denne mann skal være konge over oss.
Te rauinggu nara mburu-oeꞌ ro e. De ara haitua dedꞌenuꞌ ra naa reu fo rafadꞌe rae, ‘Hai nda nau atahori ia toꞌu parendaꞌ neu hai sa.’
15 Og det skjedde da han hadde fått kongemakten og kom tilbake, da bød han at de tjenere han hadde gitt pengene, skulde kalles for ham, forat han kunde få vite hvad hver av dem hadde vunnet.
Mae onaꞌ naa o, ara soꞌu e sia naa. Basa de ana baliꞌ. Losa umen boe, ana noꞌe nala mana tao ues nara atahori sanahuluꞌ ra, de natane se nae, ‘Hei hambu bꞌunaꞌ baꞌu saa mia doi liloꞌ fo au fee neu nggiꞌ a?
16 Da kom den første frem og sa: Herre! ditt pund har kastet av sig ti pund.
Atahori mana tao-ues kaesan nafadꞌe nae, ‘Ama maneꞌ! Au hambu bꞌunaꞌ lao sanahulu mia doi pokoꞌ fo au simboꞌ a!’
17 Og han sa til ham: Vel, du gode tjener! fordi du har vært tro i det små, skal du råde over ti byer.
Boe ma maneꞌ a nafadꞌe e nae, ‘Malole! Ho ia, atahori mana tao ues maloleꞌ. Huu au bisa umuhere nggo sia dꞌala anadikiꞌ ra, de ia naa au soꞌu nggo fo parenda kota sanahulu.’
18 Og den annen kom og sa: Herre! ditt pund har gitt fem pund.
Boe ma, atahori mana tao ues karuan, nafadꞌe nae, ‘Ama maneꞌ! Au hambu bꞌunaꞌ doi liloꞌ lima mia doi pokoꞌ fo au simboꞌ a.’
19 Også til denne sa han: Vær du herre over fem byer!
Boe ma, maneꞌ a koa e nae, ‘Maloleꞌ! Mete ma taꞌo naa, au soꞌu nggo fo parenda kota lima.
20 Og en annen kom og sa: Herre! se her er ditt pund, som jeg har hatt liggende i et tørklæ;
Te atahori mana tao ues katelun nendi baliꞌ doi liloꞌ a. Ma nafadꞌe nae, ‘Ia malangga dꞌoin! Au mboti e, de funi e malolole fo afiꞌ mopo e.
21 for jeg fryktet for dig, fordi du er en streng mann; du tar op det du ikke la ned, og høster det du ikke sådde.
Au tao taꞌo naa, huu au umutau. Au bubꞌuluꞌ amaꞌ ia atahori mana laka-eseꞌ. Huu amaꞌ hii haꞌi saa fo amaꞌ nda enan sa, ma etu mala saa fo amaꞌ nda sela sa.’
22 Han sier til ham: Efter din egen munn dømmer jeg dig, du dårlige tjener! Du visste at jeg er en streng mann, som tar op det jeg ikke la ned, og høster det jeg ikke sådde;
Maneꞌ a rena nala ma, ana bua e nae, ‘Ho ia, nda mana nenoriꞌ sa! Oꞌolam huku-doki baliꞌ ao ma. Ho mae au ia atahori mana laka-eseꞌ, fo haꞌi saa fo nda au ena ngga sa, ma haꞌi saa fo au nda sela sa.
23 hvorfor satte du da ikke mine penger ut hos pengevekslerne? Så hadde jeg, når jeg kom, fått dem tilbake med renter.
Mete ma taꞌo naa, na, taꞌo bee de ho nda muu mbedꞌaꞌ dꞌoiꞌ ia sia bank sa? Naa fo leleꞌ au baliꞌ, au hambu bꞌunan. Itaꞌ mbeiꞌ a o malole.’
24 Og han sa til dem som stod ved hans side: Ta pundet fra ham og gi det til ham som har de ti pund!
Boe ma, maneꞌ a denu atahori laen sia naa ra, nae ‘Haꞌi mala dꞌoin, fo fee neu atahori mana tao ues mana hambu bꞌunaꞌ lao sanahulu faaꞌ ra.’
25 - De sa til ham: Herre! han har jo ti pund! -
Te ara nda nau sa rae, ‘Amaꞌ! Atahori naa hambu dai ena. Taꞌo bee de mae haꞌi mia atahori mana hambu mbeiꞌ a, fo fee seluꞌ neu e fai?’
26 Jeg sier eder at hver den som har, ham skal gis; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.
Te maneꞌ a nataa nae, ‘Dꞌuꞌa malolole! Huu atahori mana nahine tao mataꞌ neu saa fo atahori ramahere neu e, dei fo ana hambu seluꞌ. Te atahori mana mbera tao mataꞌ, dei fo ara haꞌi rala basa enan.
27 Men disse mine fiender som ikke vilde at jeg skulde være konge over dem, før dem hit og hugg dem ned for mine øine!
Naa! Ia naa. Mii humu mala musu nggara mana nda hii au dadꞌi maneꞌ sia ia sa. Mendi se ia rema. Basa fo tao misa basa se sia au mata ngga. Mii leo!’”
28 Og da han hadde sagt dette, drog han videre foran dem på sin vandring op til Jerusalem.
Yesus dui basa ma, ara lao rakandoo risiꞌ Yerusalem. Yesus laoꞌ mia mataꞌ.
29 Og det skjedde da han kom nær til Betfage og Betania, til det berg som kalles Oljeberget, da sendte han to av sine disipler avsted og sa:
Leleꞌ rae deka-deka ro kamboꞌ rua, naeni Betfage no Betania, mana deka no lete Saitun suun, ma Ana denu ana dedꞌenun rua laoꞌ raꞌahuluꞌ.
30 Gå bort til den by som ligger rett for oss! Når I kommer inn i den, skal I finne en fole bundet, som intet menneske har sittet på; løs den og før den hit!
Ana denu se nae, “Ruꞌa nggi mii sia kamboꞌ mana sia mataꞌ naa. Dei fo ama mita bꞌanda keledei anaꞌ sa nenepaꞌaꞌ sia naa. Atahori nda feꞌe sae rita e sa. Ama sefi papaꞌan fo lea mendi e ia nema.
31 Og dersom nogen spør eder: Hvorfor løser I den? da skal I si så: Herren har bruk for den.
Te mete ma hambu ruma ratane, rae ‘Saa de hei sefi keledei a talin?’ na, mifadꞌe se mae, ‘Hai Lamatuam nae pake.”
32 Så gikk de utsendte avsted, og de fant det så som han hadde sagt dem.
Basa de, ruꞌa se reu, ma rita keledei anaꞌ, onaꞌ Yesus oꞌolan.
33 Og da de løste folen, sa dens eiermenn til dem: Hvorfor løser I folen?
Leleꞌ ara sefi keledei anaꞌ a talin, ma tenuꞌenaꞌ a natane se nae, “Saa de hei sefi bꞌanda ia?”
34 De sa: Herren har bruk for den.
Boe ma rataa rae, “Hai Lamatuam nae pake.”
35 Og de førte den til Jesus, og de la sine klær på folen og lot Jesus sette sig på den.
Tenuꞌenaꞌ a naꞌaheiꞌ, de ruꞌa se lea rendi keledei anaꞌ a nisiꞌ Yesus. Ara ndae lafe nara naeꞌ neu keledei a nggarasan, de ara oꞌo Yesus ata neu.
36 Da han nu drog frem, bredte de sine klær under ham på veien.
Atahori hetar o haꞌi lafe no salendang nara, de bela neu dalaꞌ, fo soru Yesus onaꞌ simbo atahori moko-monaen ra.
37 Men da han allerede var nær ved nedgangen fra Oljeberget, begynte hele disippel-flokken glad å love Gud med høi røst for alle de kraftige gjerninger de hadde sett, og sa:
Leleꞌ Ana nae onda mia lete Saitun, ma atahori hetar ro Ana dꞌedeꞌnun nara, eki-randu koa-kio Lamatualain, huu basa koasa manadadꞌiꞌ fo sira ritaꞌ ra.
38 Velsignet være kongen som kommer i Herrens navn! Fred i himmelen, og ære i det høieste!
Ara eki-randu rae, “Ia Eni, Maneꞌ fo Lamatualain denu nemaꞌ a! Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ neu E! Ia naa, atahori bisa dꞌame ro Lamatuaꞌ sia sorga ena. Koa-kio Lamatuaꞌ mana endoꞌ parenda sia lalai nanarun seli.”
39 Og nogen av fariseerne blandt mengden sa til ham: Mester! irettesett dine disipler!
Te hambu atahori Farisi hira sia atahori naa ra taladꞌan nara. Ara rafadꞌe Yesus rae, “Ama Meser! Ai se fo ara afiꞌ randu taꞌo naa, huu ia seli tebꞌe ena ma!”
40 Men han svarte og sa til dem: Jeg sier eder: Om disse tier, skal stenene rope.
Te Yesus nataa nae, “Hee! Au ufadꞌe memaꞌ! Mete ma atahori ia ra raꞌateme bafa nara, dei fo fatu ra koa-kio Lamatuaꞌ!”
41 Og da han kom nær og så byen, gråt han over den og sa:
Leleꞌ ara dꞌeka-dꞌeka rae Yerusalem rala reu, Yesus nita kota naa, ma Ana nggae,
42 Visste også du, om enn først på denne din dag, hvad som tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øine.
nae, “Aduu, Atahori Yerusalem, e! Au nau fo faiꞌ ia hei simbo mole-dꞌameꞌ fo Au endiꞌ ia. Te huu hei nda tao-afiꞌ neu Lamatuaꞌ sa, de ia naa babꞌanggo ena. Mole-dꞌameꞌ naa naꞌadꞌodꞌooꞌ mia nggi ena.
43 For de dager skal komme over dig da dine fiender skal kaste en voll op om dig og kringsette dig og trenge dig fra alle sider,
Dei fo musu mara mbori rae ndule kota a tembok na, basa ma ara rala reti ratati ro nggi.
44 og slå dig til jorden og dine barn i dig, og ikke levne sten på sten i dig, fordi du ikke kjente din besøkelses tid.
Ara ndefaꞌ hendi hei kota ma naꞌabebelaꞌ neu rae a, ma reti tao risa nggi mo basa ana mara. Ara nda hela fatu esa nambariiꞌ sa boe, huu Lamatuaꞌ nema ena fo nae fee masoi-masodꞌaꞌ neu nggi, te hei nda mihine E sa!”
45 Og han gikk inn i templet og begynte å drive ut dem som drev handel der,
Basa ma Yesus masoꞌ nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a rala. Sia ume sodꞌan, atahori tao dadꞌi pasar fo seo bꞌanda tutunu-hohotuꞌ. Yesus nita ma Ana oi hendi se mia naa.
46 og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverhule.
Ana bꞌua se nae, “Lamatualain mana ola-ola nara suraꞌ memaꞌ rae, ‘Au ufefela Ume ia, fo basa atahori rema hule-oꞌe sia ia.’ Te hei tao e dadꞌi rambok ra mamana neꞌebꞌuen.”
47 Og han lærte daglig i templet. Men yppersteprestene og de skriftlærde og de første blandt folket søkte å få ryddet ham av veien.
Basa ma, tunggaꞌ fai Yesus nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a fo nanori sia naa. Te malangga agama Yahudi ra malangga nara, ma meser agama ro lasi-lasi adat Yahudi ra sangga dalaꞌ rae tao risa E
48 Og de fant ikke ut hvad de skulde gjøre; for hele folket hang ved ham og hørte på ham.
Te ara nda hambu dalaꞌ sa, huu atahori hetar ramahoꞌo rena Yesus oꞌolan.
