Lukas 19
1 Og han kom inn i Jeriko og drog igjennem byen.
Hagi Jisasi'a Jeriko rankumapi ufreno nevigeno,
2 Og se, der var en mann som hette Sakkeus; han var overtolder og en rik mann.
mago nera Sakiasi'e nehaza nera, takesi zago eneriza vahe'mokizmi kva nekino, afufeno ne' mani'ne.
3 Og han søkte å få se hvem som var Jesus, og han kunde ikke komme til for folket, for han var liten av vekst.
Nankna ne' Jisasi'a mani'ne huno Sakiasi'a kenaku hianagi, tusi'a vahe'mo'za rehiza huntazageno onke'ne. Na'ankure agra atupa ne' mani'ne.
4 Da sprang han i forveien og steg op i et morbærtre for å få se ham; for hans vei gikk der forbi.
Ana higeno agareno vugoteno, vunaku'ma hiankante me'nea sikamo zafare umarerino kenigu mani'ne. Na'ankure Jisasi'a ana kante enaku higeno'e.
5 Og da Jesus kom til stedet, så han op og sa til ham: Sakkeus! skynd dig og stig ned! for idag skal jeg bli i ditt hus.
Jisasi'a anama mani'nere ne-eno, kenagamuteno negeno anage huno asami'ne, Sakiasiga ame hunka eramio, na'ankure menina kagri nompi umanigahue.
6 Og han skyndte sig og steg ned, og tok imot ham med glede.
Higeno Sakias'a ame huno eramino, muse nehuno avreno noma'arega vu'ne.
7 Og da de så det, knurret de alle og sa: Han gikk inn for å ta herberge hos en syndig mann!
Ana'ma hige'za maka vahe'mo'za nege'za, ke hakare hunte'za, kumi vahe'mofo nompina nantura antenente hu'naze.
8 Men Sakkeus stod frem og sa til Herren: Se, Herre! Halvdelen av mitt gods gir jeg de fattige, og har jeg presset penger ut av nogen, gir jeg det firdobbelt igjen.
Hanki Sakiasi'a otino amanage huno Ramofona asmi'ne. Ramoka antahio, fenoni'a amu'nompinti refko hu'na zmunte omne vahe nezamina, nagrama rezmatga hu'na eri'noazana refko hu'na 4'a zupa zamigahue.
9 Og Jesus sa om ham: Idag er frelse blitt dette hus til del, eftersom og han er en Abrahams sønn;
Higeno Jisasi'a amanage huno asami'ne, Menina ama nompi mani'naza vahetera, Anumzamo'a zmahokeno zamavare'neazamo ko e'ne. Na'ankure agranena Abrahamu mofavre mani'ne.
10 for Menneskesønnen er kommet for å søke og frelse det som var fortapt.
Na'ankure vahe'mofo Mofavremo'a, fanane hu'naza vaheku hakeno zamavarenaku e'ne.
11 Mens de hørte på dette, la han også en lignelse til, fordi han var nær ved Jerusalem, og de tenkte at Guds rike straks skulde komme til syne.
Ana nanekema nentahizageno, Jisasi'a mago'ane fronka kea zamasami'ne. Na'ankure mago'a vahe'mo'za antahi'zana, Anumzamofo kumara ame huno egahie hu'za nentahizageno, Jisasi'a Jerusalemi tavaonte mani'neno zamasamino,
12 Han sa da: En mann av høi byrd drog til et land langt borte for å få kongemakt og så komme tilbake igjen.
Mago ne'mo'a mago kumatega vuno anantega kva umaniteno ete enaku nehuno,
13 Han kalte da ti av sine tjenere for sig, og gav dem ti pund og sa: Kjøpslå med dem til jeg kommer igjen.
10ni'a kazokzo eri'za vahe'a kehuno, 10ni'a zago nezamino, anage huno zamasami'ne. Eri'za kante erinenteta mago'a zagoa retro nehinkena etena henka egahue.
14 Men hans landsmenn hatet ham, og skikket sendemenn avsted efter ham og lot si: Vi vil ikke at denne mann skal være konge over oss.
Hianagi ana kumapi nemaniza vahe'mo'za zamasivazinte'za, mago'amokizmi huzmantage'za vu'za anage hu'naze. Tagra ama ne'mo'ma kvagri rante'zankura tave'osie hu'naze.
15 Og det skjedde da han hadde fått kongemakten og kom tilbake, da bød han at de tjenere han hadde gitt pengene, skulde kalles for ham, forat han kunde få vite hvad hver av dem hadde vunnet.
Ana kumama omeriteno ete eno, kazokzo eri'za naga'a koma zami'nea zagoretira, nankna huza mago'a zagoa retrora hu'naze keno antahino hunaku zamagi hu'ne.
16 Da kom den første frem og sa: Herre! ditt pund har kastet av sig ti pund.
Ese ne'mo'a eno anage hu'ne, Ramoka tare zotama zago naminantetira, mago'ane ana zagoretira eri'za eri'na 200 zagoa retro hu'noe, higeno,
17 Og han sa til ham: Vel, du gode tjener! fordi du har vært tro i det små, skal du råde over ti byer.
ana ne'mo'a anage huno asami'ne, so'e hunka eri'za eri'nane, knare eri'za nemoka, na'ankure osi'zante knare hunka kegava hu'nanku, menina 10ni'a rankuma kegava hugahane higeno,
18 Og den annen kom og sa: Herre! ditt pund har gitt fem pund.
anante'mo'a eno anage hu'ne, Ramoka tare zotama zagoma nami'nantetira eri'za eri'na 100 zagoa retro hu'noe higeno,
19 Også til denne sa han: Vær du herre over fem byer!
Ana ra ne'mo'a anage agri enenkura huno asami'ne, kagranena 5fu'a kuma kegava hugahane huno asmi'ne.
20 Og en annen kom og sa: Herre! se her er ditt pund, som jeg har hatt liggende i et tørklæ;
Mago'mo anante eno anage hu'ne, Ramoka, zagoma nami'nanana hankasipifi ante'novzitena ante'noankina ama erina oe.
21 for jeg fryktet for dig, fordi du er en streng mann; du tar op det du ikke la ned, og høster det du ikke sådde.
Na'ankure kagra hihamu ne' mani'nenka kema hunka hugahue hanazana nehunka, kagra rumo'za kri'nazaza enerinka, onkrinanazana negafinka nehanku kore hu'na fraki'noane.
22 Han sier til ham: Efter din egen munn dømmer jeg dig, du dårlige tjener! Du visste at jeg er en streng mann, som tar op det jeg ikke la ned, og høster det jeg ikke sådde;
Ana ne'mo'a anage huno asmi'ne, Kagrama hana kere, kefo kazokzo nemoka kagrira refko hugahue. Kagra ontahi'nane, Nagra himamu ne' mani'nena, nagrama onte'noazana eneri'na, okri'noazana nevasaguana kagra ontahinano?
23 hvorfor satte du da ikke mine penger ut hos pengevekslerne? Så hadde jeg, når jeg kom, fått dem tilbake med renter.
Na'a higenka zagoni'a zagoma nentaza nompi antenankeno, ruguheno mago'a erifore nehigena ehanatina e'orue?
24 Og han sa til dem som stod ved hans side: Ta pundet fra ham og gi det til ham som har de ti pund!
Anage huteno, anante oti'naza vaheku anage huno zamasami'ne, tare zota'a zago eritma 200 zagoma erifore hu'nea nemofo amiho.
25 - De sa til ham: Herre! han har jo ti pund! -
Ana vahe'mo'za anage hu'za ana nekura hu'naze. Ramoka, agra 10ni'a zagoa ko eri'ne hu'za hu'naze.
26 Jeg sier eder at hver den som har, ham skal gis; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.
Hanki amanage hu'na neramasamue, maka vahe'mo'zama rama'a erinesamokizmia, mago'ane anteaguheno zamigahie. Hianagi e'orinesimofompintira, erineniama'a hanaregahue.
27 Men disse mine fiender som ikke vilde at jeg skulde være konge over dem, før dem hit og hugg dem ned for mine øine!
Hianagi ama ha' vahe'nimo'za, kvama nagra huzmantezankura zamesra hunantaza vahera, zamavareta nagri navure zamaheta rukafritreho huno hu'ne.
28 Og da han hadde sagt dette, drog han videre foran dem på sin vandring op til Jerusalem.
Jisasi'a anage huno zamasmiteno, ugagota huzmanteno Jerusalemi kumate vu'naku vu'ne.
29 Og det skjedde da han kom nær til Betfage og Betania, til det berg som kalles Oljeberget, da sendte han to av sine disipler avsted og sa:
Jisasima Jerusalemi vunaku Betfagene Betani kumatema nevuno, Olive nehaze agonare erava'o nehuno, amagema nenta'a disaipol ne'trena huznanteno,
30 Gå bort til den by som ligger rett for oss! Når I kommer inn i den, skal I finne en fole bundet, som intet menneske har sittet på; løs den og før den hit!
anage huno zanasami'ne, Ugota huta antu kumapi ufreta ome kesa'ana, vahe'mo'za agofetura mani'za ovu'nesaza donki afu kinare mani'nesigeta kegaha'anki, kazufeta avazu huta amare e'o.
31 Og dersom nogen spør eder: Hvorfor løser I den? da skal I si så: Herren har bruk for den.
Mago'a vahe'mo'zama tanantahimage'za na'a hunaku katunefa'e? Hanageta anage huta znasamiho, Ramofona eri'za me'negeno hurantegeta'e hi'o.
32 Så gikk de utsendte avsted, og de fant det så som han hadde sagt dem.
Jisasima anage huno huznantegeke vu'ne ome ka'ana, kema huzanante'neaza hu'negene ome ke fore hu'na'e.
33 Og da de løste folen, sa dens eiermenn til dem: Hvorfor løser I folen?
Nofi'ma ana donki rentenea ome katu nefakeno, ana donki afu'mofo nafa'amo'a znantahigeno, Na'a hunaku donki afura katu nefa'e? huno znantahigege'ne,
34 De sa: Herren har bruk for den.
Ramofona eri'za me'negeno hurantegeta eme katu nefo'e hu'na'e.
35 Og de førte den til Jesus, og de la sine klær på folen og lot Jesus sette sig på den.
Ana hutene avare'ne Jisasinte uhanatike, zanagra nakre kuzani ana donkimofo agofetu zafike antekeno Jisasi'a agofetu mani'ne.
36 Da han nu drog frem, bredte de sine klær under ham på veien.
Jisasi'ma nevige'za vahe'mo'za nakrekuzmi zafiza kampi tafe vasinte'nageno ana agofetu vu'ne.
37 Men da han allerede var nær ved nedgangen fra Oljeberget, begynte hele disippel-flokken glad å love Gud med høi røst for alle de kraftige gjerninger de hadde sett, og sa:
Ana'ma huno Olive agonare vu kantema uneramigeno hanatigeno, maka amagema nentaza disaipol naga'mo'za, Anumzamofo agi erisaga hu'naze. Na'ankure maka kaguvazama hige'za ke'naza zanku ranke hu'za musenkase nehu'za amrara hu'za,
38 Velsignet være kongen som kommer i Herrens navn! Fred i himmelen, og ære i det høieste!
ranke hu'za, Ramofo agifima ne-emofona ra agi amisune. Monafina rimpa fru menkeno, Anumzamofo hihamu hanavemo'a marerigateresie. (Sam-Zga 118:26, 148:1)
39 Og nogen av fariseerne blandt mengden sa til ham: Mester! irettesett dine disipler!
Ana veapinti mago'a Farisi vahe'mo'za anage huza asmi'naze, Rempi hurami nemoka, kamagema nentaza disaipol nagaka'a ke zamasuge'za anage osiho hu'za asami'naze.
40 Men han svarte og sa til dem: Jeg sier eder: Om disse tier, skal stenene rope.
Hianagi Jisasi'a kenona anage hu'ne, Zamagrama kema taganenageno'a hankami havemo'za, Anumzamofo agi'a erisaga hugahaze!
41 Og da han kom nær og så byen, gråt han over den og sa:
Jisasima Jerusalemi kuma tavaonte vugofa huno, ana ran kuma'ma negeno'a zavi neteno,
42 Visste også du, om enn først på denne din dag, hvad som tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øine.
anage hu'ne, Ama knare'ma kagrima krimpa fruma hu'zama fore'ma nehiazana, kagra nonkane! Hianagi kagri kavurera rimpa fruzamo'a frakino me'negenka nonkane.
43 For de dager skal komme over dig da dine fiender skal kaste en voll op om dig og kringsette dig og trenge dig fra alle sider,
Na'ankure mago'a kna ne-eankino, ha' vahe'timimo'za eme tamavazi kagiza, maka asopa eme regagi ramante'za,
44 og slå dig til jorden og dine barn i dig, og ikke levne sten på sten i dig, fordi du ikke kjente din besøkelses tid.
makazantmi eritagna vazi atresigeno, mopafi fragu vaziramino mena, tamagri'ene mofavretamine haviza nehanageno, zamagra mago havea atresageno mago havemofo agofetura omnegahie. Na'ankure kagrima Anumzamo'ma kazama hunaku'ma eazana kenka antahinka osu'nane.
45 Og han gikk inn i templet og begynte å drive ut dem som drev handel der,
Jisasi'a ra mono nonte vuno, miza neseza zagore netraza nagamofona, agafa huno zamahe megi netreno,
46 og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverhule.
amanage huno zamasmi'ne, Anage huno avontafepina krentene, Nagri nomo'a nunamu hu no megahie. Hianagi kumzafa vahe'mofo nonkna eri nehaze. (Ais 56:7, Jer 7:11)
47 Og han lærte daglig i templet. Men yppersteprestene og de skriftlærde og de første blandt folket søkte å få ryddet ham av veien.
Mago mago knarera Jisasi'a ra mono nompi rempi huzami'ne. Hianagi pristi vahe'mo'zane, kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'zane, ranra vahe'mo'zanena azeri haviza hanaza kanku hakre'naze.
48 Og de fant ikke ut hvad de skulde gjøre; for hele folket hang ved ham og hørte på ham.
Jisasima azeri haviza hanaza kana ke'za eri forera osu'naze. Na'ankure maka vahe'mo'za Jisasima hu'nea ke antahi'nazageno'e.
