Lukas 17

1 Og han sa til sine disipler: Det er umulig annet enn at forførelser må komme; men ve den som de kommer fra!

O Isus phendas pire učenikonenđe: “O iskušenje moraš te avel, ali teško e manušešće kroz savo avel o iskušenje.

2 Det var bedre for ham om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet, enn at han skulde forføre én av disse små.

Kasave manušešće avilosas majlačhe te phanden lešće mlinsko bar oko e kor, thaj te čhuden les ando more, nego te crdel po bezeh jećhe katar akala manuša saven si cara paćipe.

3 Ta eder i vare! Om din bror synder, da irettesett ham; og om han angrer det, da tilgi ham!

Upozoriv tumen! Ako ćiro phral savo si verniko pogrešil, ukori les thaj jartosar lešće ako pokajil pe.

4 Og om han syv ganger om dagen synder imot dig og syv ganger kommer tilbake til dig og sier: Jeg angrer det, da skal du tilgi ham.

Pa ako vi efta drom po đes sagrešil protiv tute thaj efta drom po đes avel thaj phenel tuće: ‘Jartosar manđe. Pogrešisardem!’, jartosar lešće.”

5 Og apostlene sa til Herren: Øk vår tro!

E apostolurja phendine e Gospodešće: “Trubul amen majbut paćipe. Phen amenđe sar te dobis!”

6 Men Herren sa: Dersom I hadde tro som et sennepskorn, da skulde I si til dette morbærtre: Rykk dig op med rot og plant dig i havet! og det skulde lyde eder.

O Gospod phendas lenđe: “Te avel tumen paćipe gajda cikno sago kaj si e gorušicako zrno, phendinesas akale dudošće: ‘Inkaltu e korenosa thaj presadi tut ando more!’, thaj vo presadisajlo sas.

7 Men hvem av eder som har en tjener som pløier eller gjæter, vil si til ham når han kommer inn fra marken: Kom straks hit og sett dig til bords?

Ko tumendar phenela pire slugašće savo oril ili lel sama pe stoka, kana boldela pes andar o polje thaj del ando ćher: ‘Av brzo thaj beš pale sinija?’

8 Vil han ikke heller si til ham: Gjør i stand det jeg skal ha til aftensmat, og bind op om dig og gå mig til hånde til jeg får ett og drukket, så skal du få ete og drikke?

Či umesto godova phenena lešće gajda: ‘Ćer manđe večera! Čhov e keceljko pe tute thaj služisar man dok hav thaj pijav, pale godova tu haja thaj peja?’

9 Takker han vel sin tjener fordi han gjorde det som var ham pålagt? Jeg tror det ikke.

E slugašće pale godova či zahvalil pe kaj vo samo ćerel piri bući.

10 Således skal også I, når I har gjort alt det som er eder pålagt, si: Vi er unyttige tjenere; vi har bare gjort det vi var skyldige å gjøre.

Gajda vi tumen: kana sen poslušne e Devlešće, phenen: ‘Sluge sam save či zaslužin pohvala! Ćerdam samo so samas udžile te ćeras!’”

11 Og det skjedde på vandringen til Jerusalem at han drog midt imellem Samaria og Galilea;

Gajda dok putuilas majdur prema o Jerusalim, o Isus naćhelas maškar e Samarijaći thaj e Galilejaći regija.

12 og da han gikk inn i en by, møtte det ham ti spedalske menn, som stod langt borte,

Kana delas ande varesosko gav, angle leste avile deš gubavcurja. Ačhiline cara majdur

13 og de ropte høit: Jesus, mester! miskunn dig over oss!

thaj počnisardine te čhon muj: “Isuse, Sikavneja, smiluisar tut amenđe!”

14 Og da han så dem, sa han til dem: Gå bort og te eder for prestene! Og det skjedde mens de var på veien, at de blev renset.

Kana o Isus dikhla len, phendas lenđe: “Džan thaj sikaven tumen e rašajenđe te dićhen tumen thaj phenen dali sen saste!” Thaj dok džanas dromesa sastile katar e guba.

15 Men en av dem vendte tilbake, da han så at han var helbredet, og han priste Gud med høi røst,

Jek lendar dikhla kaj sastilo, bolda pe thaj slavisarda e Devle andar sasto glaso.

16 og falt ned på sitt ansikt for hans føtter og takket ham; og han var en samaritan.

Čhuda pe pe koča angle Isusešće pungre thaj zahvalisarda lešće. A sas godova varesavo manuš andar e Samarija.

17 Da svarte Jesus og sa: Blev ikke de ti renset? hvor er da de ni?

O Isus phučla: “Či li sastile deš džene? Kaj si okola inja?

18 Fantes det ingen som vendte tilbake for å gi Gud ære uten denne fremmede?

Dali nijek lendar či bolda pe te del slava e Devlešće osim akava tuđinco?”

19 Og han sa til ham: Stå op og gå bort! din tro har frelst dig.

Askal phendas e manušešće savo sastilo: “Ušti thaj dža. Ćiro paćipe ande mande spasisarda tut!”

20 Men da han blev spurt av fariseerne når Guds rike skulde komme, svarte han dem og sa: Guds rike kommer ikke på den måte at en kan se det med sine øine;

E fariseja phučline e Isuse: “Kana avela e Devlesko carstvo?” A vo phendas lenđe: “E Devlesko carstvo či avela e znakonenca save e manuša šaj promatrin gajda te šaj dićhel pes.

21 heller ikke skal de si: Se her eller se der er det! For se, Guds rike er inneni eder.

Našti phenela pe: ‘Aketalo akate!’, ili: ‘Eketalo okote!’ Ake e Devlesko carstvo si maškar tumende!”

22 Men han sa til sine disipler: De dager skal komme da I skal attrå å få se en av Menneskesønnens dager, og I skal ikke få se den.

Pale godova phendas e učenikonenđe: “Avela e vrjama kana kamena te dićhen jek katar e đesa kana me, o Čhavo e Manušesko, vladiva sago o caro, ali či dićhena godova đes.

23 Og de skal si til eder: Se her, se der er han! Gå ikke der bort, og følg ikke efter!

Askal phenena tumenđe: ‘Eketalo okote, aketalo akate!’ Ali na džan thaj na prasten inća!

24 For likesom lynet, når det lyner, skinner fra himmelbryn til himmelbryn, således skal Menneskesønnen være på sin dag.

Kaj sago e munja kaj sevil pe jek krajo e nebesko thaj rasvetlil sa džike aver krajo, gajda avela vi manca, e Manušešće Čhavesa, ando mungro đes.

25 Men først skal han lide meget og forkastes av denne slekt.

Ali majsigo trubuv but te pretrpiv thaj akava naraštaj trubula te odbacil man.

26 Og likesom det gikk i Noahs dager, så skal det også gå i Menneskesønnens dager:

Thaj sago kaj sas ande Nojašći vrjama gajda avela vi ando đes kana avava me o Čhavo e Manušesko.

27 de åt og drakk, de tok til ekte og blev gitt til ekte, like til den dag da Noah gikk inn i arken; så kom vannflommen og ødela dem alle sammen.

E manuša hanas, pijenas, ženinas pe thaj udajinas pe dži ko đes dok o Noje či dijas ando baro brodo, thaj avilo o potop thaj uništisardas sa so nas ando baro brodo.

28 På samme vis - likesom det gikk i Lots dager: de åt og drakk, de kjøpte og solgte, de plantet og bygget;

Askal avela sago kaj sas dumut kana trajilas o Lot: Kana e manuša ando gav savo akhardolas Sodoma, hanas thaj pijenas, ćinenas thaj bićinenas, sadinas thaj gradinas,

29 men den dag da Lot gikk ut av Sodoma, da lot Gud ild og svovel regne fra himmelen og ødela dem alle sammen -

sa dži ke detharin kana o Lot inkljisto andar o gav Sodoma, a askal andar o nebo zapljuštisarda e jag thaj o sumpor thaj uništisardas sa okolen save ačhiline ando gav.

30 således skal det også gå på den dag da Menneskesønnen åpenbares.

Isto gajda iznenada avela ando đes kana boldava man me o Čhavo e Manušesko.

31 På den dag må den som er på taket og har sine ting i huset, ikke stige ned for å hente dem, og heller ikke den som er ute på marken, vende tilbake til sitt hjem.

Gajda ande okova đes, ko avela po krovo, a lešće stvarja si ando ćher, neka na fuljel te lel len. Thaj ko si ande njive, neka či boldel pes palpale te lel vareso pesa.

32 Kom Lots hustru i hu!

Den tumen gođi sar muli e Lotošći romnji!

33 Den som søker å frelse sitt liv, skal miste det, og den som mister det, skal berge det.

Kaj ko lela sama pe piro trajo te araćhe les, hasarela les; a ko hasarel piro trajo zadobila les palo večnost.

34 Jeg sier eder: I den natt skal det være to i én seng; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

Phenav tumenđe, ande koja rjat kana me boldava man avena duj džene ande jek kreveto. Jek lela pes, aver mućela pe.

35 To kvinner skal male på samme kvern; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

Duj manušnja zajedno meljina o điv; jek lela pes, a aver mućela pe.

36 Det skal være to ute på marken; den ene blir tatt med, den andre blir latt tilbake.

Duj džene avena ando polje; jek avela lino, a aver ačhela.”

37 Da svarte de og sa til ham: Hvor, Herre? Han sa til dem: Hvor åtselet er, der skal ørnene samles.

Pe godova e učenikurja phučline les: “A kaj godova Gospode?” A o Isus phendas lenđe: “Avela očito sago vi akaja poslovica: ‘kaj ćiden pes e lešinarja okote kaj si o mulo telo.’”