Lukas 16
1 Men han sa også til sine disipler: Der var en rik mann som hadde en husholder, og han blev angitt for ham som en som ødte hans eiendom.
O Isus askal phendas pire učenikonenđe e usporedba: “Sas varesavo barvalo manuš saves sas upravitelj saves e manuša prnas kaj rspil o barvalipe pire gospodaresko.
2 Og han kalte ham for sig og sa til ham: Hvad er dette jeg hører om dig? Gjør regnskap for din husholdning! for du kan ikke lenger forestå mitt hus.
O barvalo manuš akharda pire upravitelje thaj phendas lešće: ‘So godova ašunav pale tute? Sikav manđe o računo kaj ramosardan sar vodijas e briga pale mungro barvalipe zato kaj majbut našti aves mungro upravitelj!’
3 Da sa husholderen ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, nu da min herre tar husholdningen fra mig? Jeg er ikke i stand til å grave, jeg skammer mig ved å tigge.
Pe godova o baro sluga phendas ande peste: ‘So te ćerav kana mungro gospodari či del više te ćerav bući pale leste? Te džav te hanavav naj man snaga. Te prosiv? Ladžavo si manđe.
4 Nu vet jeg hvad jeg vil gjøre, forat de skal ta imot mig i sine hus når jeg blir avsatt fra husholdningen.
Džanav so ćerava! Thaj kana gajda ćerava e manuša lačhe primina man ande pire ćhera, kana majbut či avava e gospodaresko upravitelj.’
5 Og han kalte til sig hver især av sin herres skyldnere, og sa til den første: Hvor meget er du min herre skyldig?
Askal akhardas jećhe po jećhe katar o okola save sas udžile lešće gospodarešće. Thaj phučla e prvo manuše savo sas udžile: ‘Kozom san udžile mungre gospodarešće?’
6 Han sa: Hundre anker olje. Da sa han til ham: Her har du ditt gjeldsbrev; sett dig ned, skynd dig og skriv femti!
‘Šel bačve maslinsko zetino’, phendas o okova savo sas udžile. A o baro sluga phendas lešće: ‘Le ćiro računo beš thaj odma ramosar pandžvardeš.’
7 Derefter sa han til en annen: Og du, hvor meget er du skyldig? Han sa: Hundre tønner hvete. Han sier til ham: Her har du ditt gjeldsbrev; skriv åtti!
Pale godova phendas e aver manušešće: ‘A tu, kozom san tu udžile?’ ‘Šel mere điv.’ Phendas vi lešće: ‘Le ćiro računo thaj ramosar pe ohtovardeš.’
8 Og Herren roste den urettferdige husholder for at han hadde båret sig klokt ad; for denne verdens barn er klokere mot sin egen slekt enn lysets barn. (aiōn g165)
Thaj o gospodari pohvalisarda e bilačhe upravitelje kaj sas snalažljivo. Kaj e manuša akale themešće majsnalažljivo postupin prema okola save si lenđe slične, nego e manuša katar o svetlost. (aiōn g165)
9 Og jeg sier eder: Gjør eder venner ved den urettferdige mammon, forat de, når den svikter, må ta imot eder i de evige boliger! (aiōnios g166)
A me phenav tumenđe, steknin tumenđe drugaren gajda kaj ispravno koristin akale themesko barvalipe thaj kana o barvalipe majbut či avela korisno o Del primila tumen ande večne stanurja ando nebo. (aiōnios g166)
10 Den som er tro i smått, er også tro i stort, og den som er urettferdig i smått, er også urettferdig i stort.
Ako šaj paćas e manušešće ande cikne buća, askal šaj paćas lešće vi ande bare buća thaj ako našti paćas e manušešće ande cikne buća askal našti paćas lešće ni ande bare buća.
11 Dersom I da ikke har vært tro i den urettferdige mammon, hvem vil da betro eder de sanne skatter?
Ako naj senas paćivale ande e themesko barvalipe, sar o Del poverila tumenđe duhovno barvalipe te upravin lesa?
12 Og dersom I ikke har vært tro i det som hører andre til, hvem vil da gi eder noget til eget eie?
Thaj ako ande averesko barvalipe naj senas paćivale, sar o Del dela tumen tumaro?
13 Ingen tjener kan tjene to herrer; for han vil enten hate den ene og elske den andre, eller holde sig til den ene og forakte den andre; I kan ikke tjene Gud og mammon.
Ni jek sluga našti robujil duje gospodarenđe ande isto vrjama. Kaj jećhe mrzala, a averes volila; ili jećhešće avela paćivalo a avres prezirila. Našti služin e Devlešće thaj e barvalipešće ande isto vrjama.”
14 Fariseerne, som var pengekjære, hørte på alt dette, og de spottet ham.
Sa gadava ašundine e fariseja save sas pohlepne pale love thaj marenas muj katar o Isus.
15 Da sa han til dem: I er de som gjør eder selv rettferdige for menneskene; men Gud kjenner eders hjerter; for det som er høit i menneskers øine, er en vederstyggelighet for Gud.
A o Isus phendas lenđe: “Tumen ćeren tumen kaj sen pravedne anglo them, ali džanel o Del tumare ile. Kaj so e manuša smatrin vredno, e Devlešće grjacolpe.”
16 Loven og profetene hadde sin tid inntil Johannes; fra den tid forkynnes evangeliet om Guds rike, og enhver trenger sig inn i det med makt;
Askal o Isus phendas lenđe: “E Mojsijesko zakono thaj e knjige save ramosardine e purane prorokurja važinas sa dok či avilo o Jovano savo bolelas, a katar askal navestilas pe e Bahtali nevimata palo carstvo e Devlesko. Thaj katar askal nagovorisaras savoren te den ande Devlesko carstvo.
17 men før skal himmel og jord forgå før en eneste tøddel av loven skal falle bort.
Ali godova či značil kaj e Mojsijesko zakon majbut či vredil kaj majloće nestanila o nebo thaj e phuv, nego te propadnil jek tačkica andar o zakono.
18 Hver den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en annen kvinne, han driver hor, og hver den som gifter sig med en kvinne som er skilt fra sin mann, han driver hor.
Sago kaj ramol ando zakon: svako ko rastavil pe katar piri romnji thaj lel avrja, ćerel preljub; thaj ko oženil pe e romnjasa savi si rastanime, preljub ćerel.”
19 Der var en rik mann, og han klædde sig i purpur og kostelig linklæde og levde hver dag i herlighet og glede.
Askal o Isus nastavisarda: “Sas varesosko barvalo manuš, savo lelas pe peste majšukar thaj majkuč drze, trajilas svako đes raikane thaj veselilas pe.
20 Men der var en fattig mann ved navn Lasarus, som var kastet for hans port, full av sår,
A angle lesko vudar pašljolas varesavo čoro manuš savo sas sa ande čirurja. Lesko alav sas Lazar,
21 og hans attrå var å få mette sig med det som falt fra den rikes bord; men endog hundene kom og slikket hans sår.
thaj čeznilas samo te čaljol e prušukenca save perenas katar e barvalešći sinija. Dok gajda pašljolas avenas e džućhela thaj čarnas e čirurja pe leste.
22 Men det skjedde at den fattige døde, og at han blev båret bort av engler i Abrahams skjød; men også den rike døde og blev begravet.
A kana mulo o čoro, e anđelurja inđardine les ande Avramešće angalja. Pale godova mulo vi o barvalo manuš, thaj prahosardine les.
23 Og da han slo sine øine op i dødsriket, der han var i pine, da ser han Abraham langt borte og Lasarus i hans skjød. (Hadēs g86)
A lešći duša đeli po than kaj si e mule, thaj dok sas ande bare muke vazda pire jakha thaj dadural dikhla e Lazare ande Avramešće angalja. (Hadēs g86)
24 Da ropte han: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lasarus, forat han kan dyppe det ytterste av sin finger i vann og svale min tunge! for jeg pines storlig i denne lue.
Thaj čhuta muj: ‘Dade Avraame, smiluitu manđe thaj bičhal e Lazare te umočil piro naj ando paj thaj šudrjarel mungri čhib kaj zurale muči man ande akava plameno.’
25 Men Abraham sa: Sønn! kom i hu at du fikk ditt gode i din levetid, og Lasarus likeså det onde! men nu trøstes han her, og du pines.
Pe godova phendas o Avram: ‘De tut gođi, čhaveja, kaj tu pale ćiro trajo primisardan ćiro lačhipe, a gajda vi o Lazar piro bilačhipe. Akana vo akate tešil pe, a tu mučis tut.
26 Og dessuten er et stort svelg festet mellem oss og eder, forat de som vil gå herfra og over til eder, ikke skal kunne det, og forat heller ikke de på den andre side skal fare derfra og over til oss.
Osim godova, maškar amende thaj tumende si bari provalija thaj vi okola save kamlinesas našti naćhen okotar akaring, niti akatar okoring.’
27 Da sa han: Så ber jeg dig, fader, at du sender ham til min fars hus
Pe godova o barvalo manuš phendas: ‘Moliv tut askal, dade, bičhal e Lazare ando ćher mungre dadesko.
28 - for jeg har fem brødre - forat han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme til dette pinens sted.
Kaj si man pandž phral pa neka džal thaj upozoril len te na vi von aven akaring ande kava than e mukengo.’
29 Men Abraham sier til ham: De har Moses og profetene; la dem høre dem!
A o Avram phendas lešće: ‘Opomenil len o Mojsija thaj e prorokurja ande pire zapisurja. Neka čiton thaj čhon kan lende.’
30 Men han sa: Nei, fader Abraham! men om nogen fra de døde kommer til dem, da omvender de sig.
A vo phendas: ‘O na, dade Avraame! Nego te avilo lende vareko andar e mule, obratina pe.’
31 Men han sa til ham: Hører de ikke Moses og profetene, da vil de heller ikke tro om nogen står op fra de døde.
A vo phendas lešće: ‘Ako či ašunen e Mojsija thaj e prorokonen, či paćana sa vi te uštel thaj avel lenđe vareko andar e mule.’”
