Lukas 13
1 På samme tid kom nogen og fortalte ham om de galileere hvis blod Pilatus hadde blandet med deres offer.
MALAILA hoi ia manawa kekahi i hai aku ia ia no ka poe o Galilaia, o ko lakou koko i hui pu ia e Pilato me ko lakou mau mohai.
2 Han svarte da og sa til dem: Tenker I at disse galileere var syndere fremfor alle andre galileere, fordi de har lidt dette?
A olelo mai la Iesu, i mai la ia lakou, Ua manao anei oukou ua oi aku ka hewa o ia poe o Galilaia mamua o ko Galilaia a pau, no ko lakou hoinoinoia'e pela?
3 Nei, sier jeg eder; men dersom I ikke omvender eder, skal I alle omkomme likedan.
Ke olelo aku nei au ia oukou, Aole; aka, i mihi ole oukou, e pau pu hoi oukou a pau i ka make.
4 Eller hine atten som tårnet ved Siloa falt over og slo ihjel, tenker I at de var skyldige fremfor alle mennesker som bor i Jerusalem?
A o kela poe kanaka hoi he umikumamawalu i hioloia'i e ka hale kiai i Siloama i make ni lakou, ua manao anei oukou ua oi aku ko lakou hewa mamua o ko na kanaka a pau e noho ana ma Ierusalema?
5 Nei, sier jeg eder; men dersom I ikke omvender eder, skal I alle omkomme på samme vis.
Re olelo aku nei au ia oukou, Aole; aka, i mihi ole oukou, e pau pu hoi oukou a pau i ka make.
6 Men han sa denne lignelse: En mann hadde et fikentre som var plantet i hans vingård, og han kom og lette efter frukt på det, og fant ingen.
A olelo mai oia i keia olelonane; He laau fiku ka kekahi kanaka, ua kanuia iloko o kona pawaina; a hele mai ia e imi i ka hua maluna ona, aole i loaa.
7 Da sa han til vingårdsmannen: Se, i tre år er jeg nu kommet og har lett efter frukt på dette fikentre og har ikke funnet nogen; hugg det ned! Hvorfor skal det også opta jorden til ingen nytte?
Alaila i aku la oia i ka mea nana i malama i ka pawaina, Eia hoi, ekolu ae nei o'u mau makahiki i hele mai nei e imi ana i ka hua maluna o keia laau fiku, aole hoi i loaa ia'u; e kua aku ia; no ke aba la oia e boopilikia ai i ka aina?
8 Men han svarte ham: Herre! la det ennu stå dette år, til jeg får gravd omkring det og lagt gjødning på,
A olelo mai la ia, i mai la ia ia, E ka haku, e waiho hou ia ia i keia makahiki hoi, a elieli au a puni ia, a e kipulu hoi;
9 om det kanskje kunde bære til næste år! hvis ikke, da kan du hugge det ned.
E hoobua mai paha ia, a i ole hoi, ma ia hope iho, e kua aku oe ia ia.
10 Og han holdt på å lære i en av synagogene på sabbaten;
E ao ana ia iloko o kekahi halehalawai ma ka la Sabati.
11 og se, der var en kvinne som hadde hatt en vanmakts-ånd i atten år, og hun var krumbøid og kunde ikke rette sig helt op.
Aia hoi, ilaila kekahi wahine, he mai kona he umikumamawalu makahiki, ua hookulouia oia, aole loa e hiki ia ia ke ea'e iluna.
12 Da Jesus så henne, kalte han henne til sig og sa til henne: Kvinne! du er løst fra din vanmakt.
A ike mai la o Iesu ia ia, kahea mai la ia, i mai la ia ia, E ka wahine, ua weheia oe mai kou mai ana.
13 Og han la sine hender på henne, og straks rettet hun sig op og priste Gud.
A kau aku la ia i kona mau lima maluna iho ona; a ua hoopololei koke ia oia, a hoonani aku la ia i ke A kua.
14 Da tok synagoge-forstanderen til orde - han var vred over at Jesus helbredet på sabbaten - og han sa til folket: Det er seks dager til å arbeide i; kom derfor på dem og la eder helbrede, og ikke på sabbatsdagen!
Olelo aku la ka lunahalehalawai me ka huhu i ko Iesu hoola ana ma ka la Sabati, i aku la ia i kanaka, Eono no la e hana'i na kanaka e pono ai; ia mau la hoi e hele mai ai oukou e hoolaia, aole i ka la Sabati.
15 Men Herren svarte ham og sa: I hyklere! vil ikke enhver av eder på sabbaten løse sin okse eller sitt asen fra krybben og gå bort og vanne dem?
Olelo mai la ka Haku ia ia, i mai la, E ka hookamani, aole anei kela mea keia mea o oukou i wehe ae I kana bipi kauo, a i kana hoki paha mailoko ae o kahi e hanaiia'i, a e alakai aku e hoohainu i ka wai?
16 Men denne, en Abrahams datter, som Satan har bundet, tenk, i atten år, skulde ikke hun bli løst av dette bånd på sabbatsdagen?
A o keia wahine, he mamo na Aberahama, i paaia e Satana i keia mau makahiki he umikumamawalu, ea, aole anei e pono ke weheia oia i ka la Sabati, mai keia mea i paa ai?
17 Da han sa dette, blev de til skamme alle som stod ham imot, og alt folket gledet sig over alle de herlige gjerninger han gjorde.
A i kana olelo ana i keia, hilahila iho la kona poe enemi a pau; a olioli ka ahakanaka a pau i na mea nani i hanaia'i e ia.
18 Derfor sa han: Hvad er Guds rike likt, og hvad skal jeg ligne det med?
Alaila ninau mai la oia, E like ke aupuni o ke Akua me ke aha? Me ke aha la hoi au e hoohalike ai ia?
19 Det er likt et sennepskorn som en mann tok og la i sin have; og det vokste og blev til et tre, og himmelens fugler bygget rede i dets grener.
Ua like ia me ka hua makeke a kekahi kanaka i lawe ai, a hoolei iloko o kana mala; a ulu ae la, a lilo ae la i laau nui, a kau iho la na manu o ka lewa ma kona mau lala.
20 Og atter sa han: Hvad skal jeg ligne Guds rike med?
Olelo hou mai la ia, Me ke aha la au e hoohalike ai i ka aupuni o ke Akua?
21 Det er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.
Ua like ia me ka mea hu a kekahi wahine i lawe ai a hui pu me na sato palaoa ekolu, a pau ae la ia i ka hu.
22 Og han gikk omkring og lærte rundt om I byer og landsbyer, og tok veien til Jerusalem.
A hele ae la ia mawaena o na kulanakauhale, a me na kauhale e ao ana, e hele ana hoi i Ierusalema.
23 En sa da til ham: Herre! er det få som blir frelst? Da sa han til dem:
A ninau aku la kekahi ia ia, E ka Haku, he uuku wale no anei ka poe e hoolaia? Olelo mai la oia ia lakou,
24 Strid for å komme inn igjennem den trange dør! for mange, sier jeg eder, skal søke å komme inn, og ikke være i stand til det.
E hooikaika ia oukou e komo i ka ipuka pilikia; no ka mea, ke hai aku nei au ia oukou, he nui no ka poe e imi ana e komo, aole no e hiki.
25 Fra den stund av da husbonden har reist sig og lukket døren, og I begynner å stå utenfor og banke på døren og si: Herre, lukk op for oss! da skal han svare og si til eder: Jeg vet ikke hvor I er fra.
A i ku iluna ka haku nona ka hale a i pani i ka puka, a ku oukou mawaho e kikeke ana ma ka puka, me ka olelo, E ka Haku, e ka Haku, e wehe ae ia makou; a e olelo no oia ia oukou, Aole au i ike i ko oukou wahi i hele mai ai.
26 Da skal I begynne å si: Vi åt og drakk for dine øine, og du lærte på våre gater!
Alaila e olelo no oukou, Ua ai makou a ua inu hoi imua o kou alo, a ua ao mai no hoi oe ma ko makou mau alanui.
27 Og han skal si: Jeg sier eder: Jeg vet ikke hvor I er fra; vik bort fra mig alle I som gjorde urett!
A e olelo hou ia, Ke olelo aku nei au ia oukou, aole au i ike ia oukou i ko oukou wahi i hele mai ai; e hele aku oukou mai o'u aku nei, e ka poe hana hewa a pau.
28 Der skal være gråt og tenners gnidsel når I får se Abraham og Isak og Jakob og alle profetene i Guds rike, men eder selv kastet utenfor.
Alaila, e uwe ai, a e uwi ai na niho, i ka wa e ike ai oukou ia Aberahama, a me Isaaka, a me Iakoba, a me ka poe kaula a pau, iloko o ke aupuni o ke Akua, a o oukou iho hoi ua kipakuia'ku iwaho.
29 Og det skal komme folk fra øst og vest og fra nord og syd, og de skal sitte til bords i Guds rike.
A e hele mai no ko ka hikina, a me ko ke komohana, a me ko ke kukulu akau, a me ko ke kukulu hema, a e noho iho e ai iloko o ke aupuni o ke Akua.
30 Og se, der er de som er mellem de siste og skal bli de første, og der er de som er mellem de første og skal bli de siste.
Aia hoi, o ka poe hope, e lilo lakou i poe mua, a o ka poe mua, e lilo lakou i poe hope.
31 I samme stund kom nogen fariseere og sa til ham: Gå bort og dra herfra! for Herodes har i sinne å slå dig ihjel.
Ia la la, hele aku la kekahi mau Parisaio io na la, i aku la ia ia, E puka aku oe, a hele aku mai keia wahi aku; no ka mea, ua manao o Herode e pepehi ia oe.
32 Og han sa til dem: Gå og si til den rev: Se, jeg driver ut onde ånder og fullfører helbredelser idag og imorgen, og på den tredje dag er jeg ved enden;
A i mai la oia ia lakou, E hele oukou e hai aku i kela alopeke, Eia hoi, e mahiki ana au i ka daimonio, a e hoola ana hoi i na mai i keia la, a i ka la apopo hoi, a i ke kolu o ka la e hoopau wau.
33 men jeg må vandre idag og imorgen og dagen derefter; for det går ikke an at en profet mister livet utenfor Jerusalem.
Aka, he pono no wau e holoholo i keia la, a i ka la apopo, a i kela la aku; no ka mea, aole e hiki i ke kaula ke pepehiia i kahi mawaho o Ierusalema.
34 Jerusalem! Jerusalem! du som slår ihjel profetene og stener dem som er sendt til dig! hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger! Og I vilde ikke.
E Ierusalema, Ierusalema, e ka mea i pepehi i ka poe kaula, a i hailuku i ka poe i hoounaia'e ia oe; ua makemake pinepine au e hoouluulu mai i kau mau keiki, e like me ka ka mea hoouluulu ana i kana ohana malalo ae o kona mau eheu, aole hoi oukou i makemake!
35 Se, eders hus skal overlates eder selv. Jeg sier eder at I ikke skal se mig før den stund kommer da I sier: Velsignet være han som kommer i Herrens navn!
Aia hoi, ko oukou hale e waiho neoneo ana no oukou; he oiaio ka'u e olelo aku nei, Aole oukou e ike e ia'u, a hiki i ka manawa e olelo mai ai oukou, E hoomaikaiia'ku ka mea i hele mai nei ma ka inoa o ka Haku.
