Lukas 12
1 Da folket imens hadde samlet sig i tusentall, så de trådte på hverandre, tok han til orde og sa til sine disipler: Ta eder først og fremst i vare for fariseernes surdeig, som er hykleri!
Anama nehazage'za mika veamo'za emeritru nehazageno, rama'a tauseni'a vahe'mo'za titipa hu'za zamagiareti orentrako arentrako hu'naze. Pusantera Jisasi'a rukrahe huno, amage' nentaza disaipol naga'a zamavumro ante'ne, Farisi vahe zamuzmakura havige vaheki kva hiho.
2 Men intet er skjult som ikke skal bli åpenbaret, og intet er dulgt som ikke skal bli kjent;
Na'ankure mago'zamo'a refiotegahie. Hakare'za oku'a me'nesnia zana, henka'a amate fore hugahie. Hakare zama refitenesnia zamo'a, amate efore hanige'za kegahaze.
3 derfor skal alt det som I sier i mørket, bli hørt i lyset, og det som I hvisker i øret inne i kammerne, det skal bli forkynt på takene.
Inankna kema hanimpima hu'nesana kemo'a, masare eama hanige'za vahe'mo'za antahigahaze. Hagi sumike'ma oku'a hunaraginte'pinkama hu'nesanana, anagamu nomumpare marerino huama hanige'za antahigahaze.
4 Men jeg sier til eder, mine venner: Frykt ikke for dem som slår legemet ihjel og derefter ikke kan gjøre mere;
Rone'nimotma, Nagra neramasamue, avufgama ahe frisimofonkura korera osiho. Anama hutesu'za henka'a, mago'enena zamagra anara huoramantegahaze.
5 men jeg vil vise eder hvem I skal frykte for: Frykt for ham som har makt både til å slå ihjel og til derefter å kaste i helvede! Ja, sier jeg eder, for ham skal I frykte. (Geenna g1067)
Hu'neanagi Nagra kore kea huneramantoe, Tamagri'ma tamahe frino hanave'areti tevefima tamasga hu'tresimofo korora hunteho. Nagra neramasamue, Agri korera hunteho! (Geenna g1067)
6 Selges ikke fem spurver for to øre? Og ikke én av dem er glemt hos Gud.
Hagi 5'a kisave nama tare kasage zagore netraze. Ana nehazankino Anumzamo'a ana namazagagura agera nokanie.
7 Men endog hårene på eders hode er tellet alle sammen; frykt ikke! I er mere enn mange spurver.
Hagi tamagerafa nehue, tamasenire'ma me'nea tamazokara maka kohampari'ne. Korera osiho! Tamagara rama'a kisave namazaga agateretma ra'za mani'naze.
8 Men jeg sier eder: Hver den som kjennes ved mig for menneskene, ham skal også Menneskesønnen kjennes ved for Guds engler;
Nagra neramasamue, iza'o Nagri nagi nagenkema vahe'mokizmi zmavurema huama hanimofona, Vahe'mofo Mofavremo'a, Anumzamofo ankeromo'kizimi zamurera agi'a huama hugahie.
9 men den som fornekter mig for menneskene, han skal fornektes for Guds engler.
Hu'neanagi mago'mo'ma Nagriku'ma onke'noe huno vahe zamufi hufrakisi'mofona, Anumzamofo ankeromokizmi zamavurera Nagranena, zamagrira ozamage'noe hu'na hu frakizmantegahue.
10 Og hver den som taler et ord mot Menneskesønnen, ham skal det bli forlatt; men den som taler bespottelig mot den Hellige Ånd, ham skal det ikke bli forlatt.
Hagi iza'o Vahe'mofo Mofavre mago kema huhaviza huntesimofona, kumi'a eri atrentegahie. Ana hugahianagi iza'o Ruotage Avamumofo huhaviza huntesimofona, kumi'a atreontegahie.
11 Men når de fører eder frem for synagogene og øvrighetene og myndighetene, da vær ikke bekymret for hvorledes eller hvad I skal svare for eder, eller hvad I skal si;
Hu'neanagi, osi mono nonte kva vahete'ene, ruga'a kva vahetema tamavre'za vanageta, nanege hugahune hutma tamagesa ontahiho.
12 for den Hellige Ånd skal lære eder i samme stund hvad I skal si.
Na'ankure Ruotage Avamumo kema huku'ma hanaza kea rempi huramisigetma ana knafina hugahaze.
13 Og en av folket sa til ham: Mester! si til min bror at han skal skifte arven med mig!
Tusi'a veapinti magomo'a amanage huno Jisasinku hu'ne, Rempi hurami nemoke, nenfuna asamigeno nerfama erisanti haregaha'e huno anterante'nea zampintira, refako hunamino.
14 Men han sa til ham: Menneske! hvem har satt mig til dommer eller skifter over eder?
Jisasi'a ana kenona huno, Kagri'ene negafu amu'nompina, iza kva mani'nenka kezani'a nentahinka refko huzananto huno hunante'ne?
15 Og han sa til dem: Se til og ta eder i vare for all havesyke! for ingen har sitt liv av sitt gods, om han er nokså rik.
Anante amanage huno zamasmi'ne, Kva hiho! Maka'a ruzahu ruzahu agraguke antahizamofona ha' renenteta, kva huta maniho, vahe'mofo mani'zana fenoma eri'zampina omnene.
16 Og han fortalte dem en lignelse og sa: Der var en rik mann hvis jord bar godt;
Nehuno fronka ke zamasmino anage hu'ne, Mago afufenone ne'mofo hozamo'a, so'eza huno hakare'a raga rentene.
17 og han tenkte ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre? jeg har ikke rum til å samle min grøde i.
Ana ne'mo'a anage huno agesa antahi'ne, nezani'a erintesua nona omaneanki nagra nankna hugahue?
18 Og han sa: Jo, dette vil jeg gjøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle hele min avling og mitt gods;
Nagra ne'zama erinte nona tagna vazina erira huna kitena, anampi maka ne'zane, mago'a zani'a erintegahue huno antahi'ne.
19 og så vil jeg si til min sjel: Sjel! du har meget godt liggende for mange år; slå dig til ro, et, drikk, vær glad!
Anantera nagrani'agura anage hugahue, nagra rama'a kafufima nazama hania zantamina eritru huankina mani fru hu'nena tine nezane nenena musenkase hugahue hu'ne.
20 Men Gud sa til ham: Du dåre! i denne natt kreves din sjel av dig; hvem skal så ha det du har samlet?
Hianagi ana ne'ku Anumzamo'a anage hu'ne, kagra neginagi vahe maninane! Meni kenageke frigahananki, maka'za eri atru hu'nanazana iza erigahie hu'ne?
21 Således er det med den som samler sig skatter og ikke er rik i Gud.
E'inahu'za zamagra'aguke nentahiza mopafi fenozmima eritru hanaza vahe'mokizmia fore huzamigahie. Hianagi Anumzamofontera e'inahu vahe'mokizmia fenozazmi omnene vahe mani'naze.
22 Og han sa til sine disipler: Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete, heller ikke for eders legeme, hvad I skal klæ eder med!
E'i ana agafare Jisasi'a amanage huno amage'ma nentaza disaipol nagara zamasmi'ne. Tamagra tamavufagura antahintahi hakare osiho. Nane'za neneta manigahune, nankukena antanita tavufa refitegahune huta osiho.
23 Livet er mere enn maten, og legemet mere enn klærne.
Na'ankure tasimuma erita manizamo'a ne'zana ageteregeno, tavufamo'a kukenama hu'zana agaterene.
24 Gi akt på ravnene: de hverken sår eller høster, de har ikke matbod eller lade, og Gud før dem allikevel. Hvor meget mere er ikke I enn fuglene!
Namamofo keho, zamagra hoza kriza ne'zana nogafize. Nezama erinte'za nesaza nona omne'neanagi, Anumzamo ne'zana nezamie. Tamagra namamofona agatereta raza vahera mani'naze.
25 Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?
Mago'mo tamagripintira antahintahi hakarema haniazamo'a, asimu'a osi'a erizaza hugahio?
26 Formår I da ikke engang det minste, hvorfor er I da bekymret for det andre?
Tamagrama ama osizama osanutma, na'a higeta mago'a zankura antahintahi hakare nehaze?
27 Gi akt på liljene, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke; men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som én av dem.
Inozamo'ma hageno amosrema neheaza keho. Zamagra mragu'za atiza kukena hatiza nontanize. Hianagi Nagra neramasamue, kini ne' Solomoni'ma avasese'ane kukena hu'neanagi, ama flauamofo amosaremo agetereno knarezantfa hu'ne.
28 Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, hvor meget mere skal han da klæ eder, I lite troende!
Hianagi Anumzamo'a meni mesigeno okima eriza tevefima kresnaza inozana e'inahukna huno kukena hunezmanteanki, Osi tamentintine vahera! Anumzamo'a agetereno vahe'mota kukena huormantegosio?
29 Så skal da I heller ikke søke efter hvad I skal ete, eller hvad I skal drikke, og ikke la eders tanker fare hit og dit.
Naneza neneta, nanti negahune huta antahintahi hakarea osiho.
30 For alt slikt søker hedningene i verden efter; men eders Fader vet at I trenger til det.
Na'ankure zamentinti osu vahe'mo'za anazankura tusi'za hu'za nehakaze. Hianagi tamagri, Neramafa'a atupama hanaza'zana ko antahino keno hu'ne.
31 Men søk hans rike, så skal I få dette i tilgift!
Hu'neanagi kotazana, Anumzamofo kumaku haketenkeno, ana miko atupama hanaza zana tamigahie.
32 Frykt ikke, du lille hjord! for det har behaget eders Fader å gi eder riket.
Onensa sipisipi afu kevumota korora osiho. Na'ankure tamagri Nafatmimo'a, mona kuma'a muse huno tamiku hu'ne.
33 Selg det I eier, og gi almisse! Gjør eder punger som ikke eldes, en skatt som ikke forgår, i himmelen, der hvor tyve-hånd ikke når, og møll ikke tærer!
Afufenontamia zagore atretma, zago erita amunte omane vahe nezminkeno monafi fenozantamimo'a meno, anazamo'a monafina havizana nosanageno, kumzafa nosesageno, havi kafamo'za eri havizana osu kumapi antegahaze.
34 For hvor eders skatt er, der vil også eders hjerte være.
Na'ankure feno zanka'ama me'nenirega, anantegage kagu'a antegahane.
35 La eders lender være ombundet og eders lys brennende,
Hagi Kukena tamia huta, tro huta mani'neta, tavi tamia rekru hutma maniho.
36 og vær I likesom folk som venter på sin herre når han vil fare hjem fra bryllupet, forat de kan lukke op for ham straks han kommer og banker på!
Kva'zmimo arave hu nezantegati esigu kva hu'za manine'za, kafante eme vagre vagre nehige'za, ame hu'za anagi nentazankna huta kva huta maniho.
37 Salige er de tjenere som herren finner våkne når han kommer. Sannelig sier jeg eder: Han skal binde op om sig og la dem sette sig til bords og gå frem og tjene dem.
Hagi kazokzo eriza vahe'mo'za, kva zmimoma esigu kva hu'za mani'nesaza vahe'mo'za muse hugahaze. Tamage hu'na neramasamue, Agra'a ana kva nemo amu'nofi nehuno, kukena'a eri atupa huteno, eri'za vahe'a hanige'za zamaza tununte mani kaginesageno, kavera agra eme zamigahie.
38 Og om han kommer i den annen vakt, og om han kommer i den tredje og finner det så, salige er de.
Kenege esio, kotu avame esio, zamunte'za kva hu'za maninesageno, eme zamagesia kazokzo eri'za vahe'mo'za, muse hugahaze.
39 Men dette skal I vite at dersom husbonden visste i hvilken time tyven kom, da vilde han våke og ikke la nogen bryte inn i sitt hus.
Hu'neanagi ama'nankea antahiho, mago nomofo nefama e'i knazupa kumzafa vahe'mo'za noni'a tagna vazigahaze huno antahinesuno'a, kvagrino mani'neno zamatresige'za noma'a tagna vaziza uofregahaze.
40 Vær da også I rede! for Menneskesønnen kommer i den time I ikke tenker.
Tamagranena tamavu anteta kva huta maniho. Vahe'mofo Mofavremo'a, omegahie huta hanaza knafi, egahianki kva hutma maniho.
41 Da sa Peter til ham: Herre! er det oss du taler om i denne lignelse, eller alle?
Pita'a anage huno antahige'ne, Ramoka ama fronka kea tagrikuke nehampi, maka vaheku'ene nehane?
42 Og Herren sa: Hvem er da den tro og kloke husholder, som hans husbond vil sette over sine tjenestefolk for å gi dem deres mat i rette tid?
Anante Ramo huno, Knare antahizanteti eri'zama'a erifatgo nehania ne'mofo kva'amo'a, huntenkeno mago'a eri'za vahe'a kva krinezmanteno, nezama nesaza zana kna fatgore refko huzamisia vahera iza'e?
43 Salig er den tjener som hans husbond finner å gjøre så når han kommer.
Ana kazokzo eriza ne'mo'ma eri'zama enerino mani'nenigeno, kva'amo'ma eme kenimo'a, asomu erigahie.
44 Sannelig sier jeg eder: Han skal sette ham over alt det han eier.
Tamage hu'na neramasmue. Ana nera kva'amo'a huhamprintenkeno, maka zama'a kegava hugahie.
45 Men dersom denne tjener sier i sitt hjerte: Min herre dryger med å komme, og så gir sig til å slå drengene og pikene og å ete og drikke og fylle sig,
Hianagi ana kazokzo eri'za ne'mo'a agu'afina huno, kvanimo'a za'za kna maniteno egahie nehuno, agafa huno eri'zama eneriza kazokzo eri'za vene'nene, ananene nezmaheno, ne'zana neneno, aka ti neno neginagi nehuno,
46 da skal denne tjeners herre komme en dag han ikke venter, og en time han ikke vet, og hugge ham sønder og gi ham lodd og del med de utro.
kva'amo egahie huno antahiominesia knare'ma esuno'a, eme aheno rutaneteno, zamentinti osu vahe'mo'za manisaza kumapi antegahie.
47 Men den tjener som kjente sin herres vilje, og ikke stelte til eller satte i verk det han vilde, han skal få mange slag;
Hanki ina kazokzo eriza ne'mo'ma, kva'amofo avesizama keno antahino hu'neno, ana avesimofonte kva osuno, amagema ontesimofona rama'a zampi azeri haviza hugahie.
48 men den som ikke kjente den, men gjorde det som er slag verd, han skal få færre. Hver den som meget er gitt, av ham skal meget kreves, og den som meget er overgitt, av ham skal dess mere fordres.
Hianagi iza'o antahino keno osu'neno, knaza erigaza hu'nesimo'a, osia knokeve erigahie. Maka vahe'ma rama'ama zminemofompintira, mago'ane rama'a ante agofetu hu'za amisazegu hugahie. Hagi izano antahimino rama'a ami'nenimofompintira, mago'ane rama'a erinaku agesa antahigahie.
49 Ild er jeg kommet for å kaste på jorden; og hvor gjerne jeg vilde den alt var tendt!
Nagra ama mopa teve taginteku e'noe. Nagri'ma navesiana tevea rukru hanie!
50 Men en dåp har jeg å døpes med; og hvor jeg gruer til den er fullført!
Hianagi tusi'a knazamo navega ante'neankina ti freankna hu'na, ana kanazampina ufretena atiramisugeno, ana knazupa vagaregahie!
51 Tror I at jeg er kommet for å gi fred på jorden? Nei, sier jeg eder, men strid.
Tamagrama tamagesama antahi'zana, ama mopafina rimpa fru'za erina enofi? A'o, amu'nontamifina atane'za eri'na e'noe.
52 For fra nu av skal fem være i strid i ett hus, tre mot to og to mot tre,
Meninena mago nompi 5fu'a naga mani'nenamo'za amunozamifina atane'za fore hanigeno, tagufamo'za refko hu'za taremokiznia ha' reznantesageke, taremokea tagufamokizmia ha' rezmantegaha'e.
53 far mot sønn og sønn mot far, mor mot datter og datter mot mor, svigermor mot svigerdatter og svigerdatter mot svigermor.
Famo tremokea refko huke, nefa'a nemofo ha' rentena, nemofo'a nefa ha' rentegahie. Anazanke huno nerera'a refko huno mofa'amofo ha' rente'na, mofa'amo'a nererana ha rentegahie. Mago a'mo'a nenoferona ha' rentesigeno, nenofero'a, vemofo nererana ha' rentegahie.
54 Men han sa også til folket: Når I ser det stiger en sky op i vest, sier I straks: Det kommer regn, og det skjer så;
Hagi Jisasi'a anage huteno, tusi'a veara anage huno zamasami'ne, Kazageno hampomo zage ufretegama reraga higeta, ko arugahie nehazageno, kora nerie.
55 og når I ser det blåser sønnenvind, sier I: Det blir hete, og det blir så.
Hanki mago kaziga asoparegati (sauti) zahoma erigeta, zage ha hugahie nehazageno, ana nehie.
56 I hyklere! Jordens og himmelens utseende vet I å tyde; hvorfor kan I da ikke tyde denne tid?
Tamagra tavre vahere! Tamagra mopafine monafinema fore hiazana refko hutma negaze. Hianagi menima ama knafima fore'ma hiazana na'a higetma refko hutma nonkaze?
57 Hvorfor dømmer I da ikke også av eder selv hvad rett er?
Hagi nahigetma tamagra'a refko hutma fatgoma hu'neazana nonkaze?
58 For når du går avsted til øvrigheten med din motstander, da gjør dig umak for å bli forlikt med ham mens du er på veien, forat han ikke skal dra dig frem for dommeren, og dommeren overgi dig til fangevokteren, og fangevokteren kaste dig i fengsel.
Na'ankure magomo naneke huganteku kavreno kanisol vahete nevanigenka, karankama nevanuta, ko keaga hunka agranena erifatgo huo. Ana'ma osnanana ana ne'mo'a kavreno ke refkohu nete vanigeno, kavreno kina nonte kva nete kantena, kina hugantegahie.
59 Jeg sier dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt til siste øre.
Nagra anage hu'na neramasamue, ana kina nompi mani'neta, zagoma miza segahaze huno hurmantenesiama'a miza sevagareteta atiramigahaze.
