Lukas 1
1 Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
Hagi Tiofolisiga, korapara rama'a vahe'mo'za zamazanu kre'za eritru hute'za, Anumzamo tagripi erifore hu'nea zamofo nanekea kre'naze.
2 således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
Ese agafare'ma Ramofo eri'za e'neri'za zamavunuma ke'naza vahe'mo'za, anama ke'nazaza krente'naza hunerasamizageta, ama ana naneke krente'none.
3 så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
Ana hu'negu ese agafare'ma fore'ma hige'za krente'naza zana, rezagane so'e hu'na kogeno knaretfa hunantege'na, anama hu'nea kante ante'na, knare ne'moka Tiofolisiga krenegamue.
4 forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
E'i anazanku koma rempima hugamigenka antahinana tamage nanekea, nentahinka tamage huogu nehue.
5 I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
Hagi Herotima kinima Judia kaziga mani'nea knafina, mago pristi nera Zekaraia'e nehia nera, Abaiza nagapinti ne' mani'ne. Hagi nenaro agi'a Elisabeti'e, Aroni nagapinti efore hu'ne.
6 De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
Ana aravemokea Anumzamofo avurera fatgo hu'ne ne' mani'ne, Ramofo maka kasegene tra kea amage nentene, mago havi avu'avara osuke, fatgo huke Ramofontera mani'na'e.
7 Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
Hu'neangi mofavre onte'na'e. Na'ankure Elisabeti'a mofavre onteno naravo mani'gene tavava ozafa re'na'e.
8 Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
Mago zupa Zekaraia ene ra mono nompi Anumzamofonte kre sramnavu pristi eri'za eneri'za naga'mo'za, zamagrama eri'zama eneri'za kna ege'za emetru hu'naze.
9 at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
Hagi pristi vahe'mo'za koma zamuzmapina Kresramana vunaku taisi zokago razageno, iza agimo'ma e'amama himofo huntageno Ra Anumzamofo ra mono nompi ufreno Ramofonte Kresramana nevia kante, Zekaraina ana hu'za huntageno Kresramana mananentake'za hu'naku ufre'ne.
10 og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
Hagi rama'a vahe'mo'za fegi'a ra mono no agu'afi manine'za, ana gnamofo agu'afina (hour) nunamu nehazageno agu'afina mananentake'zana Kresramana vu erizana eri'naze.
11 Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
Magora Ramofo ankeromo kre sramnavu tra'mofona tmaga kaziga efore huno oti'ne.
12 Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
Ana'ma higeno'a Zekaraiama ankeroma negeno'a, antri nehuno koro hu'ne.
13 Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
Hianagi ankeromo'a anage huno hu'ne, Zekaraiaga korora osuo, na'ankure nunamunka'a Anumzamo'a antahi'neankino, neganaro Elisabeti'a mago ne'mofavre kasentegahie. Agi'a Joni'e hunka antemigahane.
14 og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
Ana mofavre kasentenkeno krimpa so'e nehina muse hugahane. Hanki rama'a vahe'mo'za ana mofavrema kasente'nia kema antahisuza anazanke hu'za muse hugahaze.
15 For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
Na'ankure Ramofo avurera ra vahe trohuno manigahie. Agra waini tine, hanave tinena onetfa hugahie. Na'ankure nerera rimpafi mani'nenigeno'a Ruotge Avamumo'a agu'afi fre avitegahie.
16 og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
Ana mofavremo'a hakare Israeli vahe'mokizmi zamazeri rukrahe hinke'za, Rana Anumzazimire egahaze.
17 og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
Ana nehuno agra Ramofona ugota huno nevuno, Elaija'ma eri'neankna hanavene avamu'ene enerino, afahemokizmia zamagu'a zamazeri rukrehe hina mofavrezmire ne-enageno keontahi vahe'mokizamia zamazeri rukrehe hinke'za kentahi vahe manisaza zamo'a, Ramo'ma esiazamofonka retro huntegahie. (Mal 4:5-6.)
18 Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
Hanki Zekaraia anage huno ankeromofona asami'ne, nankna hanige'na nagra kena antahi'na hugahue? Nagra ozafa rogeno, a'nimo'a anahukna huno tavavate'ne higeno,
19 Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
ankeromo'a anage huno asami'ne, Nagra ankero ne' Gebrieline, Anumzamofo tava'onte nemanuankino, Anumzamo hunanteno, ama Knare Musenke erinka ome asamio huno hunantege'na, eme negasamue. (Den 8:16)
20 og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
Hanki kagra kama antahio, knare ke negasamugenka kamentinti osanku, kagerura orunka mani'nenankeno ana kna forehina kea hugahane.
21 Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
Hagi megi'a ra mono nompi Zekaraia avega mani'naza vahe'mo'za, agafa hu'za antahintahi hakare nehu'za, na'a higeno agru huno Ruotage hu'nea nompina zazakna nemanie hu'za hu'naze.
22 Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
Hianagi agrama megia ne-eno'a kea eme huozami avame name hige'za, zamagrama zmagesama antahi'zana, mago'aza agru huno routage nompina efore higeno ke'ne hu'za hu'naze.
23 Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
Ra mono nompima kre sramnavu eriza kna'amo vagaregeno, atreno noma'arega vu'ne.
24 Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
Hagi mago'agna evigeno, Elisabeti'a amu'ene huno mani frakino mani'negeno, 5fu'a ika enevigeno, amanage huno hu'ne.
25 Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
Amazana Ramo asunku hunenanteno vahe'mo'zama mofavre onte a're hu'za nehu'za nagazema eri nenamiza zana eri atre'nante.
26 Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
Elisabeti'a 6si'a ika amu'ene huno mani'negeno, mago ankeromofo agi'a Gebrieli'e nehimofo Anumzamo'a huntegeno, Galili kaziga osi kuma Nazaretie nehaza kumate uhanatino,
27 til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
Maria'a vene omase'nea mofara, Josefe Deviti negeho a' erigahie huza huhampriante'naza mofate uhanati'ne.
28 Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
Ana ankeromo'a Mariante ehanatino anage hu'ne, Knare kne Mariaga, Anumzamo'ma avesigantenemoka, Ramo'a kagrane mani'ne.
29 Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
Hianagi ana mofa'mo'a, ana musenkema nentahino'a, antahintahi hakare nehuno, ama kea nankna agu'agesa me'nea musenke nehie huno hu'ne.
30 Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
Ana higeno ankeromo'a ana mofamofonkura anage hu'ne, Korora osuo Mariaga, na'ankure Anumzamo'a kagrira antahi muse hunegante.
31 og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
Hanki kama antahio, kagra kamu'ene hunka ne'mofavre kasentenka agi'a, Jisasi'e hunka antegahane.
32 Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
Ana mofavremo'a ra vahe fore nehinke'za vahe'mo'za, Marerisa Anumzamofo Mofavre nehnageno, negeho Deviti kini trara, Anumzamo'a eri aminigeno kini manigahie.
33 og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn g165)
Agra, Jekopu nagate kegava huzmante vava nehinkeno, kini eri'zama'amo ene Agrama kegava hania kumamo'a mevava hugahie. (aiōn g165)
34 Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
Maria'a anage huno ankeromofo asami'ne, Nagra venena omase'noanki inankna huno fore huku higenka nehane?
35 Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
Higeno ankeromo'a kenona'a anage huno asami'ne, Ruotge Avamumo kagrite ne-enkenka, Marerisa Anumzamofo hihamu'amo refitegantegahie. E'ina hu'negu ksentesana Mofavremo'a ruotge hanigeno, Anumzamofo mofavre hu'za hugahaze.
36 Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
Hanki ko, negamomo Elizabeti'a anahukna huno tavava'tefinka amu'ene hu'ne. Naravo a' manino mofavre onte are hu'nazanagi, menina amu'ene higeno' 6si'a ika agatere'ne.
37 For ingen ting er umulig for Gud.
Na'ankure Anumzamofontera mago'zamo'e huno amuho osugahie.
38 Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
Higeno Mari'a anage hu'ne, Izo nagra Ramofo kazokzo eri'za a' mani'noe. Hagi atregeno kema hanankante efore hino, higeno ankeromo'a atreno vu'ne.
39 Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
Ana knafina Maria'a agona kumatega ame huno otino Judia kaziga rankumate uhanatino,
40 og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
Zekaraia nompi umarerino, knare kne huno Elisabetina humuse huntene.
41 Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
Maria'ma knare kne huntea kema, Elisabeti'ma nentahigeno'a, rimpafi mani'nea mofavremo'a muse nehuno, haru huno marerigeno Ruotage Avamumo'a Elisabetina agu'afi frevite'ne.
42 og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
Ana higeno ana amo'a ranke huno, Maka a'nemofo asomura agatereno kagrira rama'a asomu Anumzamo'a huneganteno, karimpafima mani'nea mofavrea asomu huntene!
43 Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
Nagra iza'na mani'nogeno Ranimofo nerera'a, eno eme nage.
44 For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
Hanki antahio, kagra humuse hunka, anama knare kne hunka nehankena nentahugeno'a, narimpafi mani'nea mofavremo'a haru huno marenerino muse hu'ne.
45 Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
Hagi Ramo'ma hu'nea kemofo kamentinti hanku, asomu hunegantena, anama hu'nea kemo'a, kagripi avufa'a efore hugahie.
46 Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
Maria'a amanage hu'ne, Nagu'amo'a Ramofo ragi amigeno,
47 og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
nagri avamunimo'a naguvazi Anumzamofo agafa huno muse huntene.
48 han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
Na'ankure Agra anteramina kazokzo eriza vahe'ama mani'noana navu'navara nage'ne. Menima agafa huno vaniana maka vahe'mo'za Anumzamo'a asomu hunte'ne hu'za hugahaze.
49 fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
Na'ankure Hihamu'ane Anumzamo'a raza hunante'ne, Agri agi'a ruotage hu'nemo'e.
50 og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
Izazo Agriku koro hunentaza mokizmia Agra asuragizmanteno zamaza nehuno, zamagripinti efore hunante anante hanamokizmia anazanke huzmantegahie.
51 Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
Ramo'a hanavenentake avu'avaza azanura eri fore nehuno, antahintahizmifima zamagima eri'za mareneri'za vahera zamahe panani hu'ne.
52 han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
Agra hanave kini vahera, kini tratetira zamazuhu fenkama netreno, anteramiza nemaniza vahera ana kini trate zamavare ante'ne.
53 hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
Zamagaku haza vahera, knare'zanu erivite'nezmanteno, fenomo avite'nea vahera, zamaza zamavapa huzmantege'za nevaze.
54 Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
Agra eri'za vahe'a Israeli vahe zamaza nehuno, asunku huzmantegahue huno huvempa hu'nea kegura agera nokanie.
Tahi'mofo koma mevava huvempa ke Abrahanku asamino, agehemo'ma fore hunante fore hunante knane knane hu'noma esia vahe zamaza huku hunte'ne. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
Maria'a anage huno Elisabetina asamiteno, 3'a ika agranena maniteno noma'arega vu'ne.
57 Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
Hagi Elisabeti'a mofavre kasentesia kna egeno, ne' mofavre kasente'ne.
58 og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
Ana a'mofo naga'mo'zane, agri kumapi naga'mo'za Ramofo asuntagizamo'ma Elisabetinte'ma eama hu'nea kema nentahiza rama'a musenkase agrane hu'naze.
59 Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
Hagi 8 knazupa Mosese kasegemo'ma hu'nea kante ante'za avufa taga huku e'za, nefa agire Zekaraia'e huta agi'a asamresune hu'za hu'naze.
60 Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
Hianagi nerera'a kenona huno, Ama mofavre'mofo agi'a Joni'e huta antegahune higeno,
61 Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
zamagra anage hu'naze. Tamagri nagapina mago'mofo agi'a Joni'e agine vahera omani'ne.
62 De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
Hu'za nehu'za, nefana zamazanu avame'name hu'za iza'e hunka agi'a antegahane hu'za antahigageno,
63 Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
avontafe eritma eho huno azanu avame'name hige'za eri'za eme amizageno, agi'a Joni'e huno avonakre zamige'za nege'za antri hute'za, hakare zamagesa nentahizageno,
64 Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
ame huno Zekaraia agimo'a aka higeno, agefunamo'a agafa huno eri'za erigeno, Anumzamofo agi erisaga hu'ne.
65 Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
Hagi ana higeno, anama megagi'nea kumate maka vahe'mokizimi tusi zamagogo nefege'za, maka Judia agona kumatega ana agenkea hugantugma hu'naze.
66 og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
Maka ana nanekema antahizamo'za zamagu'afi netre'za, anage hu'naze. Henka ama mofavremo'a nankna vahe manigahie? Na'ankure Anumzamofo hanavemo'a agrane me'ne.
67 Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
Hagi nefa, Zekeraiana Ruotge Avamumo agu'afi frevitegeno, amanage huno kasnampa kea hu'ne,
68 Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
Israeli vahe'mofo Rana, ra agi amisune. Agra'a vahe'a zamaza huno zamagu'vazinaku e'ne.
69 Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
Tagri Anumzamo'a, Agri eri'za vahe'a Deviti nagapinti hankavenentake ne' kefozampinti tahokeno taza hania ne' neramie.
Korapara Ramo'a ruotage kasnampa vahe'mofo zamagipi huvazino kea hu'ne. (aiōn g165)
71 en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
Menina ha' vahetimofo azampinti taza nehuno, maka antahi haviza hurantesaza vahepintira taza hugahie.
72 for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
Amazama hiana tagehe'i asunku hunezmanteno, korapa ruotge hunea huhagerafino huvempage huno zamasmi'nea hanave kasegegu, agesa nentahino eriama nehie.
73 den ed han svor Abraham, vår far,
Huvempa huhagerafi kema neregeho Abrahanku huntene.
74 for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
Ha' vahe'mofo zamazampintira tagu'vazinketa, koro osu manineta eri'zama'a erintegahune.
75 i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
Mani ruotge nehuta, fatgo avu'ava huta tasimuma erita manisuna kna'afina Agri avurera hakare gna manivava hugahune.
76 Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
Hagi kagra ama mofavre'moka, Marerisa Anumzamofo kasnampa vahere hugahaze. Na'ankure kagra Ramofona vugotenka Agri kana retro huntegahane.
77 for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
Kagra, Agri vahera Anumzamo'ma zamaguma vazino kumizimi eri apasezmante'nia kea zmasami'sanke'za, zamasunku hanageno zamagu'vazigahie. Agra monafi masa huntenigeno eme remsha hugahie.
78 for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
Na'ankure Anumzamo'a avesiranteno fru avu'ava'ma hurantea zamo'a, nanterama zagemo monafinti hanatino remsa hiankna huno remsa hurantegahie.
79 for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
Zamagrama hanimpi manine'za frizamofo turinapi mani'namokizmia masa nezamino, tagrira tazeri fatgo huno rimpa fru kante tavereno vugahie.
80 Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
Joni'ma ra huno avamupima hanavetiteno, ka'ma mopafi vuno umani'negeno, kna'a egeno Israeli vahepina eama hu'ne.
