< Lukas 1 >
1 Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
Bi niba boncianla jagi ke ban diani, ki togdi ya bontienkaala n tieni ti siiga nni,
2 således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
ti kpaagi yaaba n tie kasiednba leni bi nuni hali micilma, ki tua U Tienu maama tuonsɔla.
3 så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
Lan wani, n mo kali, ki jagi, ki buali, ki bandi bonŋanla yaali n tieni hali mi cilma, ki ba diani, ki togdi a leni mi kpaagma, fini, n buado leni n nicɔlnka Teofili.
4 forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
Yeni, a ba bandi ŋan ga ya bangima mɔmɔni cain.
5 I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
herodi ṅ bo tie Jude badciamo ya yogu, salga yidka bo ye, ki yi Sakali, ki tie Abia salga yidkaaba cagli yua. O denpua bo tie Aron puolŋuanu, ki yi Elisabeti
6 De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
Bi kuli bo tie nitegnkaaba U Tienu nintuali; bi kuli bo cɔlni U Tienu ñɔmabona, leni o yobdaano bali maama kuli, kaa pia kpiadma.
7 Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
Bi bo ki pia biga kelima Elisabeti bo tie ŋɔlga, ke bani bilie kuli ji bo podi o.
8 Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
Dayeli, Sakali den yidi salga U Tienu dieli nni, li den tie bi cagli salga yidma yogu i;
9 at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
bi den cɔlni salga yidkaaba danbogda, ki lugdi o ke wan kua salga yidkaanu, ki ŋubni li ŋubli.
10 og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
Li ŋubli salga yidma yognu, ku niwulgu kuli den se niipo, ki jaandi.
11 Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
O diedo maleki den ludi o, ki legdi, ki sedi li ŋubli salga binbinli jienu po.
12 Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
Sakali ṅ la o, o yama ṅ pudi, ti jawaandi ṅ cuo o.
13 Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
Ama, maleki ṅ maadi o: “Da jie, Sakali, ki dugni, U Tienu gbadi a jaandi. A denpua Elisabeti ba punbi, ki mali a po bonjaga, ŋan yini o Jan.
14 og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
O ba tua a po pamancianli, ke bi niba boncianla ba mangi bi pala o madi po.
15 For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
O ba tua niciamo O Diedo nintuali. O kan ñu daamɔngu, ki nan buali daapaama. O ba ya gbie leni U Tienu foŋanma, ki da ŋaani mi biima.
16 og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
Isayeli yaaba boncianla ba guani O Diedo, bi tienu kani.
17 og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
O ba sɔni o tuonli ki dudi U Tienu nunbu nni leni Elia fuoma leni o paaciamu, ki cedi bibaanba leni bi bila ṅ guani ki mangi leni bi yaba, ki todi yaaba n ki tie nicɔlnkaaba, ban togdi bi nitegnkaaba maalma, ki ji bobni, ki tua ya nibuolu n ye U Tienu po.
18 Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
Sakali ṅ buali maleki: “Be n ba teni min bandi? Kelima mini nba n ciandi, ke n denpua mo podi boncianla”.
19 Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
Maleki ṅ guani ki jiini o: Mini n tie Gabiyeli, ki ye U Tienu kani, ki tuuni o po. Wani n sɔni nni ke min caa u tondu, ki pa ŋa ya laabaalŋamo ne.
20 og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
Lanwani, lan ba tieni maama n ne: A ba tua muulo, ki kan fidi ki maadi, hali ki tuoni ya daali ke min puni a ya laabaalŋamo ne yogu ba pundi, lan tieni ki dudi.
21 Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
Lan kuli ṅ den tie ya yognu, bi niba den guu Sakali, ke li pagi ba leni wan waagi salga binbinli dieli nni.
22 Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
Wan ji den ñani, o ji den kan fidi ki maadi leni li nitaanli. Bi ji den bandi ke o la bonlegdikaali salga binbinli dieli nni. Wani ji den tua muulo, ki ji maadi leni o nui.
23 Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
Wan gbeni o salga yidma dana, ke o guani, ki kuni o denpo.
24 Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
Lan tieni danaba, o denpua Elisabeti ṅ punbi, ki tieni ŋmaali mu, ki ye deni, kaa ña. O den maadi o pali nni,
25 Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
“Ne tie O Diedo tuonli i. O diidi nni leni mi yanbuama, ki piini yaali n den tie n po fee, bi niba kuli siiga.
26 Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
ŋmaali luoba ṅ pendi, Elisabeti tugpunbdi puoli, U Tienu ṅ sɔni maleki Gabyeli Galile dociamu nni, ke bi yi li dogu Nasareti.
27 til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
jifaano kani, ke o tie ja cikpenga, ke bi yi o Josefi, ke o tie o badciamo, Davidi puolŋuanu. Li jifaano den yi Maari.
28 Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
Maleki ṅ kua o kani, ki yedi o: “Mangi a pali, fini yua ke U Tienu cabi a o ŋanbili; O Diedo ye leni a.”
29 Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
Mari yama ṅ yagi boncianla, li maama po; wan buali o pali nni lan ya fuodi niima nni.
30 Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
Maleki ṅ maadi o: Da jie, Maari, kelima U Tienu n cabi a o ŋanbili.
31 og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
Yaali n ba tieni n ne: Li kan kandi dana, a ba punbi, ki mali bonjaga, ki yini o Jesu.
32 Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
O ba tua niciamo, ban yini o “Tanpojoma Tienu Bijua” O Diedo U Tienu ba teni o o yaja, o badciamo Dafidi badkpagli.
33 og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn )
O ba diedi ya buolu n ñani Jakobo kani hali ya yogu n ki pia juodma. (aiōn )
34 Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
Maari ṅ maadi maleki, li ba tieni ledi, kelima n tie powandiali i, n ki bani ja?
35 Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
Maleki ṅ guani ki jiini o, “U Tienu foŋanma ba jiidi a po, ke Tanpojoma Tienu paaciamu ṅ fibni a leni o junjungu. Lan ya po i, ke bi ba yini ŋan ba mali ya biga U Tienu Biga.
36 Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
Diidi, a kpiilo Elisabeti mo punbi, ki guu bonjaga yeni wan ciandi maama kuli, ke bi tua ke o ji kan baa biga; o ji ye o ŋmaaluobidi n yeni.
37 For ingen ting er umulig for Gud.
Kelima U Tienu ki pia wan gbali yaala.
38 Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
Maari ṅ maadi: “N tie O Diedo tuonsɔnlo i, ŋan yedi nni yaala ṅ tieni ki dudi nani lan buali maama. Ke maleki ñani ki ŋa o.
39 Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
Li ki waagi ke Maari fii, ki ŋmaa tonma, ki gedi Jude juana dociamu nni.
40 og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
Ki kua Sakali deni, ki fuondi Elisabeti.
41 Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
Wan gbadi Maari fuondi ya yognu, ke o biga yugi ki ciidi o tugu nni, ke Elisabeti gbie leni U Tienu foŋanma.
42 og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
Ke o fiini u nialu, ki kpaandi, ki yedi: “A baa mi yedŋanma bi puoba kuli siiga, ke a tugu nni biga mo gbie leni mi yedŋanma.
43 Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
Be n teni ke n dagdi yeni li seli, ke O Diedo naa cua n kani ki bua la nni.
44 For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
Kelima diidi min gbadi ke a fuondi nni ya yognu, ke n biga jeli leni li pamanli n tugu nni.
45 Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
U yenyienŋamu (mi yedŋama) ye leni fini yua n dugi ke U Tienu ṅ sɔni a po ya tondu ba tieni ki dudi”
46 Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
Lan yognu, Ke Maari yedi: “N naano yiini O Diedo kpiagdi.
47 og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
Ke n yantiali mangdi li pali, O Diedo U Tienu, n candaano po.
48 han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
Kelima o tuo ki tibni ki diidi mini talga, o tuonsɔnlo. Lan ya po, lan fii lan faa, leni yogu kuli, bi ba yini nni o cabŋandaano.
49 fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
Kelima U Tienu, U Paaciamu daano tieni n po yaali n yabi.
50 og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
O ŋanma ba tandi nifiima ṅ tuu nifiima yaaba n cɔlni o po.
51 Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
O tandi o nuu leni u paaciamu, ki yadi yaaba ya pala n gbie leni ti japaadi'
52 han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
O tudi ki jiini bi paadanba bi badkpaga po. ki nan duoni talganba.
53 hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
O gbieni a konkonba leni a bonŋana, ki nan deli ki yaani bi ŋalmandanba i nuukuomi.
54 Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
Nn, O puni Isayeli, mi todma o pakɔnli kuli po, ki waani o ŋanma ya nibuolu n tie o tuonsɔnba po.
55 - således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid. (aiōn )
(Nani wan bo niani ti yajanba) Abalahama leni o puolŋuani hali ya yogu n ki pia gbenma. (aiōn )
56 Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
Maari kali leni Elisabeti nani ŋmaali taa yeni, ki guani ki kuni o denpo
57 Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
Elisabeti madi ji bo nagi n yeni, ke o mali bonjaga.
58 og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
O kuantalieba leni o kpiiba den bandi O Diedo ṅ tieni o po ya ŋanbli. ki tieni u badu leni o, ki waani bi pamanli ṅ dagdi maama.
59 Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
O madi n ́pendi daaniili daali, ban cua ki ba kuani ki canpandga ku kɔnciagu. Bi den bua ban yini ki biga “Sakali” nani o báa n ́yi maama,
60 Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
ama ke o naá jiini ki maadi, “N N, O baa yi Jan i.”
61 Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
Ama ke bi maadi o, “Nilo ki ye i diegu nni ki gaani lan ya yeli”
62 De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
Lan wani, ke bi buali bibáa mi muulma nni, wan bua yini ki biga maama.
63 Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
O báa ń buali, ban teni o ki kpagdiankaaga (walga), wan diani ya lanbona ne, “O yeli tie Jan.” Lan tua bi kuli ya po pagili.
64 Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
Lan yognu liga, o ñɔbu ń mubdi, o lanbu ń tabdi. Wan ji ya maadi, ki kpiagdi U Tienu.
65 Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
Ti jawaandi den cuo yaaba n den gaani ki lindi ba. Li laabaali den yadi i kaani kuli, Jude juana dogi nni.
66 og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
Yaaba n den gbadi li maama den maadi: “Ya biga ne ba tua be?” kelima U Tienu den ye leni o.
67 Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
Sakali ki biga báa den gbie leni U Tienu foŋanma, ke o pua sawali, ki yedi:
68 Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
Dondi mani O Diedo, Isayeli tienu, kelima, o todi o buolu, ki faabi u.
69 Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
Ti ya po, o candaano yua n gbie leni u paaciamu mali o tuonsɔnlo, o badciamo Dafidi puolŋuani siiga.
70 således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av, (aiōn )
Wan den sɔni o sawalpuaba yaaba n gbie leni U Tienu foŋanma, ke bi niani ti yajanba yaala hali mi cilma, tieni ki dudi. (aiōn )
71 en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
Ke o ba faabi ti ti yibalinba nui nni, leni ti nantieba gbanmanu kani.
72 for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
O tie bonli kuli ke li wangi o ŋancianma ti yajanba po, ki gɔa ki tiadi o n̄ɔnianu.
73 den ed han svor Abraham, vår far,
Wan den niani ti yaja, Abalahama yaali tieni ki dudi.
74 for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
O poli ke o ya fie ti ti yibalinba nui nni, o ba cabi ti ki nunmanga, tin ya jaandi o kaa jie
75 i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
Ki tuuni o tuona, ki tie o buolŋamu, ki tie nitegnkaaba o nintuali daali kuli ti yenyienu nni.
76 Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
Nn, Ke fini, ki biñidga, bi ba yini a Tanpojoma sawalpualo, kelima, a ba ga sanliiga, ki cuoni U Tienu nintuali, ki bobni o sanu
77 for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
Ki teni o buolu ń bandi ke U Tienu puni u mi faabma, ki tieni u tuonbiidi po sugli.
78 for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
Kelima ti tienu gbie leni ti niñinpadi leni mi ŋanma. Lanyapo, ku yenpudkaagu ba ña tanpoli, ki yendi ti po.
79 for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
Ki yendi yaaba kuli n ye li biigli nni leni mi kuuma junjungu nni, ki pegdi ti taaŋmaadi mi yanduanma (li yanŋaali) sanu po
80 Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
Ki biga den yabdi, ke o yantiali mo paagdi ki pugdi. O den ti juodi ki ye ki tinkuonga nni i, hali yeni ya yogu ke o ti legdi ki waani o yuli Isayeli buolu po.