Lukas 1
1 Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
N buado Tewofila, bi niba boncianla den moandi ki diani yaala n den tientieni ti siiga ya togida.
2 således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
Bi den diani la ki ŋoadi yaaba n den laa laa bonla leni bi nuni ŋali mi cilima, ki tua o laabaaliŋamo wangikaaba n den togidi ti maama.
3 så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
N den tagidi ki bandi laa bonla kuli boŋanla ki cili ŋali li cilima. Min bandi li kuli yeni, n moko sua ke li ŋani min diani apo ki ŋoaŋoadi li fuuli,
4 forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
ki teni ŋan bandi ke ŋan den baa ya bangima tie moamoani cain.
5 I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
Elodo n den ka ti gbandi po Jude diema nni, U Tienu kopadicianba siiga yendo den ye ke bi yi o Sakali. O den tie U Tienu kopadicianba caga siiga cagiyenli yua, Abia ya cagili. O pua moko den tie Alono puoliŋuanu ki yi Elisabeta.
6 De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
Bani bonba lie yeni kuli den tiegi U Tienu nintuali. Bi den ŋua o Diedo balimaama leni o mabilikaama kuli cain kaa pia tagili.
7 Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
Ama baa den pia biga, kelima Elisabeta den tie ŋoaliga. Bani bonba lie kuli den kpeligi.
8 Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
Sakali den tuuni o kopadician-tuonli U Tienu nintuali kelima wan den ye ya cagili nni n baa soani ya yogunu pundi.
9 at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
Bi den toani tiatia nani U Tienu kopadicianba n maani ki tiendi maama, ki gandi o ke o baa kua o Diedo dieli nni ki sia a dugibila.
10 og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
Ban den juugi a dugibila ya yogunu, U Tienu niba nitaanli kuli den ye niini ki jaandi.
11 Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
Lani o Diedo maleki den sedi a dugibila padibinbinli jienu po ki doagidi o yuli Sakali kani.
12 Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
Sakali n den laa o, o yama den yagi ke ti jawaandi cuo o.
13 Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
Ama maleki den yedi o: “Sakali, ŋan da jie, U Tienu ga a miabu, a pua Elisabeta baa ma apo bonjaga, ŋan yini o Jan.
14 og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
O baa tie apo pamancianli, yaaba n baa mangi bi pala kelima o madi po baa yaba.
15 For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
O baa tie niciamo o Diedo nintuali, o kan ño duven leni ya daama n bia kuli. O baa gbie leni U Tienu Fuoma Yua ŋali ki daa ye o naa tugu nni.
16 og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
O baa gobidi ki guani Isalele buolu yaaba boncianla o Diedo bi Tienu kani.
17 og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
O baa cuoni U Tienu nintuali leni Elia yantiali buolu leni o paalu, ki teni bibaanba n goa ki mangi leni bi bila. Ki teni bi niyiekaaba n goa baa bi niteginkaaba yanfuoma. O baa bogini bi niba bi pala n tuo o Diedo po.”
18 Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
Sakali den yedi maleki: “N baa bandi lede ke lankuli tie moamoani? Kelima n kpeligi n pua mo podi.”
19 Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
Maleki den goa ki yedi o: “Mini Gabiyeli, yua n ye U Tienu kani ki tuuni opo. O soani nni ke min maadi a ki waani a laa laabaaliŋamo.
20 og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
Nani ŋan ki dugi n maama po yaama n baa tieni mi yogunu yaa pundi yeni, a baa tua muulo ki kan go fidi ki maadi ŋali laa bonla n baa tieni ya daali.”
21 Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
Bi niba yaaba n den ye niini yeni den ji Sakali ke li paki ba leni wan waagi U Tienu diegu nni maama.
22 Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
Wan den ñani, waa fidi ki maadi leni ba. Lane bi den bandi ke o laa li bonlekaala U Tienu diegu nni. O den maadi leni ba leni o nii, ki ji tie muulo.
23 Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
Sakali tuonli U Tienu diegu nni dana n den gbeni, o den kuni o denpo.
24 Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
Yogunuba n den pendi, o pua Elisabeta den punbi. O den ye deenni yogunu kuli ŋali ŋmaali muu, ki maadi leni o yuli ki tua:
25 Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
“O Diedo tieni npo line wan jagi ke o baa ñani npo i fe ya yogunu bi niba siiga.”
26 Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
Sakali pua tugu ŋmaluobilo nni U Tienu den soani ya maleki n yi Gabiyeli Nasaleti, ya dogu n ye Galile diema nni.
27 til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
O den soani o li powandiali kani. Yua n den tie ya joa n yi Josefi ya toginaa ki tie Dafidi diegu nni yua. Li powandiali yeni den yi Maliyama.
28 Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
Maleki yeni den cua o kani ki yedi o: “N fuondi a, fini yua n baa li ŋanbili U Tienu kani. O diedo ye leni a.”
29 Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
Maliyama yama den yagi boncianla laa maama po, ke o buali o yuli laa fuondi n bua ki yedi yaala.
30 Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
Maleki den yedi o: “Maliyama, ŋan da jie, kelima a baa li ŋanbili U Tienu kani.
31 og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
Diidi, a baa punbi ki maa bonjaga. Han yini o Jesu.
32 Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
O baa tie niciamo, bi baa yini o tanpojoma Tienu Bijua. O Diedo U Tienu n baa kaani o o yaaja Dafidi gbandi po,
33 og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn g165)
wan ya die Jakobo buolu yaaba ŋali ya yogunu kuli, o diema kan baa juodima ŋali abada.” (aiōn g165)
34 Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
Maliyama den yedi maleki: “Min kaa bani joa yeni, lani mo baa ga lede ki tieni?”
35 Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
Maleki den goa yedi o: “U Tienu fuoma yua baa cua a kani, tanpojoma Tienu paalu baa yini apo. Lanyaapo bi baa yini ŋan baa maa ya bigagidikaaga yeni U Tienu Bijua.
36 Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
Diidi, a kpiilo Elisabeta, o moko punbi bonjaga o pociandi nni. Ban den tua yua ke o tie ŋoaliga o ji ye o ŋmaluobilo nni.
37 For ingen ting er umulig for Gud.
Kelima U Tienu ki pia wan kan fidi yaala.”
38 Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
Maliyama den yedi: “N tie o Diedo yonbo, lan tua npo nani ŋan yedi maama.” Maleki den ñani o kani.
39 Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
Laa yogunu Maliyama den fii ki jaligi ki gedi ya dogu n ye a juana po, Jude diema nni.
40 og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
O den kua Sakali deni ki fuondi Elisabeta.
41 Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
Elisabeta n den gbadi Maliyama fuondi ya yogunu, o biga den jeli o tugu nni, U Tienu Fuoma Yua den gbieni Elisabeta
42 og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
ke kpaani: “A baa li seli ki cie bi puoba kuli a tugu nni biga mo baa li seli.
43 Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
Be n teni ke n baa ke fini n Diedo naa cua n kani?
44 For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
Diidi, min gbadi a fuondi ya yogunu liga, ki biga ban jeli n tugu nni leni li pamancianli.
45 Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
Li pamanli ye leni a fini yua n daani ke wani o diedo n soani ke bi yedi a ya bonla baa tieni.”
46 Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
Maliyama den yedi: “N kpiagi o Diedo,
47 og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
n pali mani ŋali boncianla kelima wani U Tienu n candaano po,
48 han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
Kelima o laa npo, mini o yonbo yua n tie taliga. Dinla liiga nifiima n tu nifiima kuli baa yedi li pamanli ye leni nni,
49 fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
Kelima wani U paaciamu kuli daano tieni npo ya bonla n pia pakili o yeli gagidi ki ŋani.
50 og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
O baa gba mi niŋima yaaba n fangi o nifiima n tu nifiima kuli po.
51 Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
O doagidi o nu paalu, ki yadi ti yantia-japaadi danba.
52 han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
O jiini i paaciami danba bi balikalikaani po ki fiini taliginba.
53 hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
O guoni a konkonba li bonŋanla, ki cabi a piada u nukuomu.
54 Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
O todi o naacenba Isalele yaaba. Waa sundi ki doagidi o niŋigbadima,
nani wan den yedi ti yaajanba maama, Abalaŋama leni o puoliŋuani po ya yogunu kuli. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
Maliyama den kali Elisabeta kani ke li bua ki pundi ŋmaalita, ki goa ki kuni o denpo.
57 Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
Elisabeta mayogunu den pundi ke o mali bonjaga.
58 og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
O yegininlieba leni o kpiiba den gbadi ke o diedo gbadi opo mi niŋicianma, ki taani ki mangi bi pala leni o.
59 Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
Li daniili daali bi den cua ki baa kuani ki canpandiga ku koanciagu. Bi den bua ki yini o o baa yeli Sakali.
60 Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
Ama o naa den yedi: “Yeni ka, o baa yi Jan.”
61 Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
Bi den yedi o: “A kpiiba siiga ki pia yua n yi laa yeli.”
62 De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
Bi den maadi o baa mi muulima, ki bua ki bandi wan bua ki biga n ya yi maama.
63 Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
Sakali den mia wan baa diani naani, ki diani lipo: “o yeli yi jan.” Li den paki bikuli.
64 Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
Lanyogunu lanyogunu Sakali lanbu den tabidi, ke o fidi ki yaadi ki pagi U Tienu.
65 Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
Ti jawaandi den cuo bi yieninlieba kuli. Yaaba n den ye Jude diema nni kuli den maadi laa bonla kuli bi siiga.
66 og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
Yaaba n den gbadi likuli den kubi la bi pala ki tua: “Ki naa biga baa tua be.” Moamoani, o Diedo nu den kubi o.
67 Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
Ki baa Sakali den gbie leni U Tienu Fuoma Yua ki pua sawali ki yedi:
68 Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
“O Diedo Isalele Tienu n baa ti pagidi, kelima o laa o niba po ki da ki faabi ba.
69 Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
Ki fiini tipo o naacemo Dafidi diegu nni ya candaano n pa.
O tieni wan den teni ke o sawalipua-gagidikaaba maadi yaala ŋali yogu. (aiōn g165)
71 en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
O den niani ke o baa ga ti ti yibalinba nuu nni.
72 for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
Yeni o gbadi ti yaajanba po mi niŋima, ki tiadi o ŋantaado yua n gagidi ki ŋani po,
73 den ed han svor Abraham, vår far,
Wan den poli ki kuani yua leni ti yaaja Abalaŋama,
74 for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
Ke o baa ga ti ti yibalinba nuu nni ki teni tin ya jaandi o kaa jie,
75 i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
Ki ya cuoni o nintuali leni mi gagidiŋanma leni mi teginma ŋali ti miali dana kuli.
76 Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
Fini ki canpandiga bi baa yi ŋa Tienu yua n ye ŋali tanpolijoma ya sawalipualo Kelimaa baa ga o Diedo liiga, ki ya ŋanbidi o sani,
77 for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
Ki teni o niba n la o tindima, Kelima o tieni bi po sugili bi tuonbiadi po,
78 for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
Kelima ti Tienu ya niŋigbadima yaapo o teni ke o yenma ñani tanpoli Ki yendi tipo nani u yienu n pudi maama yeni,
79 for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
Ki baa yendi yaaba n ye li biigili nni Leni mi kuuma nni jinjingu nni po, Ki gobidi ti ke tin kua ki ya cuoni Mi yanduama sanu nni.”
80 Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
Ki biga yeni den kpedi ki fandi bonŋanla, ki ye li fuali nni ŋali ya daali ke o den ti doagidi o yuli Isalele yaaba po.
