Lukas 1
1 Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
Boncho Toofilosa nu achchan hanida yota gish daro asati bees hanida mala xaafida.
2 således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
He taarikkezikka koyroppe denthidi ba ayfera be7ida markattine Xoossa qaala yoottidayti nuus aathiddayssa.
3 så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
Taka ta baggara xaphoppe denthada keeha naagistadanne paaca xeellada taarikkeza wursa sinthe xaafistanaas bessizaysa sinthasada kaallidi xaafistanaas bessizaysa kaalethada naagettada nees xaafana mala taas lo7o gidi beettides.
4 forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
Haysa wurssa ta oothizay ne tamaaridaysi tuma gididayssa nena ero guussassa.
5 I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
Herdossay Yuda biittan kawottida wode Aabiya geettetiza qeessista halaqqa bagafe qeessetetha ootho taray iza gakida Zakarassa geetettiza issi qeessey dees.
6 De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
Iza machcheyaka Elsabeexxo geetetaysu, izaka Aaronne bagga asa. Nam7atika Goda azazonne iza woga wothoy bayndda naagidi dizaytanne Xoossa sinthan xillo asa.
7 Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
Gido attin Elsabeexxa na yelonta makkara gidida gish istas nay baa, nam77atika wodey sugetida asa.
8 Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
Zakarassay Xoossa sinthan qeessetetha ootho taray iza gakin izi oothishin
9 at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
qeessistas diza woga mala Xoossa keeththan gelidi exxaane cuwassana mala exay iza gakkidees.
10 og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
Exxaaney cuwattishshin asay wurikka karen diidi woosses.
11 Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
Goda kiitanchay exxaaney cuwatiza sooppe oshacha baggara eqqidi Zakarasas beettides.
12 Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
Zakarasaykka iza beyidi keehi dagammidi babbides.
13 Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
Kiitanchay Zakarasas babbofa ne woossay setettides, ne machcheya Elssabeexxa nees attumma na yelana iza sunthaka ne Yanisa gaada sunthanna.
14 og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
Iza yellistan neni daro ufa7istana, daro asaykka ufa7istana.
15 For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
Goda sinthan izi gita gidana. woyneppe oothetida cajje gidinkka hara mathosiza usha gidinkka izi uyenna, izi buro ba aayye qanthen dishe xillo ayanan kumana.
16 og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
Isra7eele asappe darota ista Xoossako zarana.
17 og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
Aawata wozina ista naytaakko, azazettontaytikka gede xillota cincatethakko zaarana malanne Godas bessiza dere giigissana mala Elaasa ayananne iza wolqan Godappe sinthara izi baanna.
18 Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
Zakarassay kiitanchas, tani cima ta machcheyakka cimadus tani hayssa aazan eranee? giidi oychchides.
19 Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
Kiitanchaykka zaaridi tani Xoossa sinthan eqqiza Gabrelle. Tanika ha miishrachchoza nees gathanas kiitistada yadis.
20 og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
Heko neni ba woden polistana ta qaala amanontta ixxida gish ne duunay muummaana, nenikka haasa7ana dandda7akka gides.
21 Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
He wode derey Zakarassay Xoossa keethafe kezonta aazas gam77idakkonne giidi handadhettishe naagides.
22 Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
Izi Xoossa keethafe kezidi asa haasa7isanas danda7ibeynna. malati malati bessoppe attin haasa7anas danda7onta aggin asay izi Xoossa keeththan Xoossafe ooratha miish beyddaysa erides.
23 Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
Zakarasaykka ba ootho taray polettidappe guyyen ba so simmides.
24 Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
Hessafe kaallin iza machcheya Elsabeexxa na qanthatadus, ichachchantho aginnay gakanas asi bena beyontta mala qotistadus.
25 Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
Izaka Goday ba maarotan ta kadhetetha asa giddofe digganas ha wodezan hayssa taas oothides gadus.
26 Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
Elsabeexxa qanthatidda usuppuntha aginan, Xoossi ba kiitancha Gabrelle, Galila biittan diza, Naazirete giza katama yeddides.
27 til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
Izikka kawo Daawutte zereth gidida Yosefo geettetiza asas giiga utida Maaramo geetettiza geela7oyko kiitettides.
28 Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
Yiidine iza dizaaso gelidi “hanne Xoossi nena anjjidare saro Xoossi Goday nenara dees nenika anjettidaro” gides.
29 Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
Maarama kiitancha haasa7ani keha dagamada, haysi ay giza sarota gaada yoza keha qoppadus.
30 Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
Kiitanchaykka Maaramo “Xoossi nenan ufa7etiza gish babbofa,
31 og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
neni qanthatana, attumma naaka yelana, sunthakka Yesussa gaada sunthanna,
32 Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
Izika gita gidana, wursofe bolla Xoossa na geetettana, Godaa Xoossay iza aawa Daawutte kawotetha izas immana.
33 og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn g165)
Izi Isra7eelle nayta bollan medhinas kawotana, iza kawotethaskka wurisethi deenna.” (aiōn g165)
34 Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
Maaramaka kiitanchas “tani adde gelabeyke, shin haysi waani hananee?” gaada oychchadus.
35 Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
Kiitanchayka Maaramis “xillo ayaanaay ne bolla wodhana wursofe bolla Xoossa wolqay ne bolla kuwasa na hessa gish yellistana naazi geeshsha Xoossa na geetettana.
36 Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
Asi yeluku iza makkara giidi haasa7iza ne dabboya Elsabeexxa cimatethan attumma na qanthatada yelanaas usupuntho aginna oykadus.
37 For ingen ting er umulig for Gud.
Xoossassi hanonta miishi baa.”
38 Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
Maaramakka zaaradda hekko tani Xoossa aylle diikkina ne gida mala taas hano giin kiitanchay izippe shaakettidi biddes. Maarama Elsabeexxo beyana badus.
39 Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
Maaramakka he wode matara eesota denddada pude geze deren diza issi Yuda katama badus.
40 og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
Zakarassa keethe geladakka Elsabeexxo sarotadus.
41 Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
Elsabeexxa Maarami sarotha siyida mala qanthan diza naazi izi qanthan guppides, Elsabeexxinkka xillo ayaanaay kumides.
42 og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
Izaka ba qaala dhoqqu oothada hiz gadus “maccassa wursofe ne anjettidaro, ne qanthen diza naazikka anjetidaysa.
43 Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
Ta Goda aaya taako yada tana oychanas tani oonee?
44 For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
Ne sarotho qaala ta siyida mala ta ulo giddon diza nay ufaysan guppides.
45 Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
Polistana giidi Goday izis yoottidaysa amaniddara iza anjjetidaro.”
46 Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
Maaramakka izi ba aylleyi kawushshatetha xellida gish ta shemppiya Goda dhoqqu oothada bonchaysu.
47 og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
Ta ayanaykka tana ashshizza ta Xoossan ufa7istaysu.
48 han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
Wolqqama Goday taas giita miishshe oothida gish hachchife sinthan asi wuri tana anjjettidaro gaana.
49 fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
Iza sunthaykka geeshsha.
50 og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
Iza maaretethay izas babizayttas na na gakanas daana.
51 Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
Be wolqan daro mino ootho oothides ba wozina qofan otoretizayta laalides.
52 han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
Kawota kawotethafe wothides, ashketta qasse dhoqqu dhoqqu histtides.
53 hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
Gafidayta lo7o miishshan kalthides durista gidikko mela kushe yeddides.
54 Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
Kase nu aawatas Abramesinne iza qommotas gida qaala naaganas
ba maaretetha yushi qoppidi ba aylle Isra7eele maaddides gadus. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
Maaramakka Elsabeexxi achchan heezzu agina sire gam7ada ba so simadus.
57 Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
Elsabeexxis yelo gallassay gakin attumma na yeladus.
58 og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
Izi guttattinne dabbottikka Goday izis gita maaretetha oothidaysa siyidi izira issife ufa7ettida.
59 Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
Yellettida osppuntha gallas qaxaras yida. aaza aawa sunthan Zakarasa giidi sunthana koyida.
60 Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
Gido attin aaya hanena, iza sunthi Yanisa geetetto gadus.
61 Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
Istika izis ne dabbotappe Yanisa geetettidi xeysettida asi oonikka baawa gida.
62 De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
Aaway Zakarassay naaza oona giidi sunthana koyidakonne malaatan oychchida.
63 Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
Zakarasaykka xaafiza miishshe izas immana mala oychchi ekkidi sunthay “Yanisa” giidi xaafin asay wurikka malalettides.
64 Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
Heeraka Zakarassa duunay pogettidi inxarssay birshettin Xoossa galata oykides.
65 Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
Iza guttati wuri daro babbidda. Haysi wurikka dhoqqa geze biittan Yuda dereni, wurso son haasa7ettides.
66 og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
Haysaka siyida asi wurikka ha guutha nay ay hananeeshsha? giidi hanoza wursika ba wozinan oykkides. Goda kushey tumappe izara issife dees.
67 Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
Naaza aaway, Zakarassay xillo ayaanan kumidi tinbbite haasa7ishe
68 Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
yiidi ba asa ashshidda gish Isra7eele Xoossi galatetto gides.
69 Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
Beni wode ba geeshsha nabeta duunan haasa7ettidayssa mala
ba aylle Daawute keeththan ashshizza woliqqa nuus denthides. (aiōn g165)
71 en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
Izi nuna nu morketappene, nuna ixxizayta kusheppe ashshees.
72 for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
Haysa izi oothiday nu aawatas ba maaretetha bessanassa, ba geeshsha caaqqoza yushi qoppanaasa.
73 den ed han svor Abraham, vår far,
Kase nu aawa Abrames caaqqidayssa qopana malane,
74 for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
nu morketa kusheppe izi nuna kessin nuni izas babboy baayndda oothanasinne,
75 i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
nu diza wode wurson ba sinthan nuna geeshshatethanne xillotethan essanassa.
76 Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
Goda oge giigissanas ne izappe sinthara biza gish ta naazo neni woga Xoossa nabe geetetana.
77 for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
Assay ba nagarappe maaretida gish deres attotetha erateth ne immana mala
78 for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
nu Xoossa lo7o maaretethafe denddidayssan saloppe nuus away kezides.
79 for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
Hessikka dhuman dizaytasne hayqqo kuwa garsan dizaytaskka po7isana malane nu tohotakka sarotetha oge kalethannassa.
80 Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
Guutha naazikka diccides ayananka minnidees. Isra7eele asas qonccen beettanna gakkanaas bazo biittan deyides.
