< Lukas 1 >
1 Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2 således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
3 så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
4 forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
5 I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
7 Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
8 Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
9 at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
10 og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
11 Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
12 Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
13 Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
15 For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
16 og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
17 og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.”
18 Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.”
19 Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
20 og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.”
21 Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
22 Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
23 Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
24 Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
25 Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
„Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.”
26 Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28 Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!”
29 Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
30 Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
31 og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
33 og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn )
Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.” (aiōn )
34 Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?”
35 Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
36 Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 For ingen ting er umulig for Gud.
Thi intet vil være umuligt for Gud.”
38 Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.
39 Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40 og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41 Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
42 og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44 For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.”
46 Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
47 og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
48 han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49 fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50 og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53 hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54 Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55 - således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid. (aiōn )
imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.” (aiōn )
56 Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59 Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60 Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.”
61 Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”
62 De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63 Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.
64 Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65 Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Haand var med ham.
67 Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
68 Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
„Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
70 således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av, (aiōn )
saaledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, (aiōn )
71 en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
72 for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 den ed han svor Abraham, vår far,
den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
75 i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
76 Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
77 for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
78 for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
79 for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.”
80 Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.