Lukas 1
1 Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
Vážený Teofile! Mnozí přede mnou se snažili pravdivě vylíčit život a dílo Ježíše Krista na základě spolehlivých zpráv jeho žáků a jiných očitých svědků.
2 således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
3 så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
Nyní jsem se tedy rozhodl i já důkladně přezkoumat, utřídit a sepsat veškeré dostupné zprávy. Vznikl tento spisek, který ti věnuji,
4 forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
abys nabyl jistoty, že to, o čem ses již leccos dověděl, je pravda.
5 I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
Začnu tím, co se přihodilo židovskému knězi Zachariášovi, který žil v době vlády judského krále Heroda. Zachariáš byl členem jedné ze čtyřiadvaceti kněžských skupin, jejichž povinností bylo dvakrát do roka, vždy po celý týden, přisluhovat při bohoslužbách v jeruzalémském chrámu. Jeho manželka Alžběta pocházela z kněžského rodu Árónova.
6 De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
Oba byli upřímně zbožní a řídili se svědomitě všemi Božími příkazy a předpisy.
7 Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
Byli to již starší lidé a zůstali bezdětní, protože Alžběta byla neplodná.
8 Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
Jednoho dne šel Zachariáš do chrámu, aby tam splnil svoji kněžskou povinnost.
9 at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
Tentokrát byl vylosován, aby vstoupil do svatyně a tam na oltáři pálil kadidlo.
10 og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
Zatím se venku shromáždění lidé modlili, jak bylo v té hodině zvykem.
11 Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
Tu se knězi po pravé straně oltáře ukázala postava.
12 Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
Zachariáš se vyděsil.
13 Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
Boží posel ho však uklidňoval: „Neboj se, Zachariáši! Přišel jsem ti oznámit, že Bůh vyslyšel tvé modlitby. Tvoje manželka porodí syna, kterému dáte jméno Jan (Bůh je milostivý).
14 og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
Přinese ti mnoho radosti a mnozí budou vděčni, že se narodil.
15 For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
Stane se jedním z velkých Božích mužů. Nedotkne se nikdy vína ani opojného nápoje. Duch svatý ho naplní hned od narození.
16 og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
Mnohé z židů přivede zpět k Bohu, jejich skutečnému Pánu.
17 og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
Svou duchovní mocí a horlivostí bude připomínat proroka Elijáše. Smíří otce se syny a vzpurným otevře oči pro pravdu. Jako královský posel připraví lidi na příchod Božího vládce.“
18 Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
Zachariáš namítl: „Jak tomu mohu věřit? Vždyť jsem už starý a moje žena také není mladá.“
19 Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
Anděl ho pokáral: „Já jsem Gabriel a přijímám rozkazy přímo od Boha. On sám mě poslal, abych ti vyřídil tyto radostné zprávy.
20 og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
Protože jsi však neuvěřil, budeš němý, dokud se má slova ve svůj čas nesplní.“
21 Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
Lidé zatím venku čekali na Zachariáše a už jim bylo divné, že tak dlouho nejde.
22 Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
Když se konečně objevil, nemohl promluvit. Posunky jim dal najevo, že měl ve svatyni vidění.
23 Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
Když skončil týden jeho chrámové služby, vrátil se domů.
24 Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
Brzy na to Alžběta otěhotněla, ale tajila to před veřejností až do pátého měsíce.
25 Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
Radovala se: „Bůh se nade mnou slitoval a sejmul ze mne pohrdání a neúctu lidí.“
26 Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
Asi půl roku po Zachariášově vidění poslal Bůh anděla Gabriela do galilejského městečka Nazaretu
27 til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
k dívce jménem Marie. Byla snoubenkou Josefa, který pocházel z Davidova královského rodu.
28 Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
Anděl ji oslovil: „Blahopřeji ti, Marie, Bůh ze všech žen vyvolil právě tebe k velikému úkolu!“
29 Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
Jeho slova ji znepokojila a nechápala jejich smysl.
30 Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
Posel pokračoval. „Neboj se, Marie. Bůh ti chce nevídaně požehnat.
31 og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
Narodí se ti syn a dáš mu jméno Ježíš (Bůh vysvobozuje).
32 Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
Nebude to obyčejný člověk, ale právem bude nazýván ‚Syn Nejvyššího‘.
33 og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn g165)
Usedne na trůn Davidův a bude nejen vládce Izraele, ale založí království, které nikdy neskončí.“ (aiōn g165)
34 Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
Marie namítla: „Jak se mi může narodit dítě? Vždyť nežiji s mužem!“
35 Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
Anděl jí řekl: „Sám Stvořitel na tobě projeví svou moc. Duch svatý to způsobí, a tak tvé dítě bude svatý Boží Syn. U Boha není nic nemožného.
36 Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
Vždyť i tvá příbuzná Alžběta, po celý život neplodná, bude mít nyní ve svém stáří syna. Již za tři měsíce se jí narodí.“
37 For ingen ting er umulig for Gud.
38 Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
Marie na to řekla: „Chci přijmout, co mi Bůh ukládá. Ať se tedy stane, jak jsi řekl.“Pak anděl odešel.
39 Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
Brzy nato se Marie vydala do judských hor, do města, kde žil Zachariáš s Alžbětou.
40 og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
Když k nim vešla a pozdravila, pocítila Alžběta, jak se její dítě živě pohnulo. V tu chvíli Alžbětu nadchl Boží Duch
41 Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
42 og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
a zvolala: „Marie, Bůh tě vyvolil mezi všemi ženami a tvůj syn bude veliký dar lidem.
43 Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
Jaká je to pro mne čest, že mne navštívila matka mého Pána!
44 For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
Sotva jsem zaslechla tvůj pozdrav, děťátko ve mně radostí poskočilo.
45 Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
Jak je dobře, že jsi uvěřila Božím slibům. On je všechny splní.“
46 Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
Nato se Marie začala modlit: „Celým srdcem chválím Pána
47 og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
a raduji se v Bohu, svém Spasiteli.
48 han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
Mne, nepatrné, si povšiml. Lidé ze všech národů si mne budou vděčně připomínat pro velké věci, které mi Bůh prokázal. Je mocný a svatý,
49 fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
50 og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
ale neustále se slitovává nad těmi, kteří ho ctí v kterékoliv době.
51 Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
Vztahuje svoji mocnou ruku, aby mařil plány pyšných,
52 han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
aby sesazoval mocné z trůnů, pozvedal ponížené,
53 hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
sytil hladové dobrými věcmi a bohaté propouštěl s prázdnýma rukama.
54 Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
Ujímá se svého lidu, Izraele, protože slíbil našim otcům,
Abrahamovi i jeho potomkům, že k nim bude na věky milosrdný.“ (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
Marie pobyla u Alžběty asi tři měsíce a pak se vrátila domů.
57 Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
Přišel Alžbětin čas a narodil se jí syn.
58 og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
Všichni sousedé a příbuzní se radovali, že ji Bůh tak obšťastnil.
59 Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
Sešli se osmého dne, kdy podle zákona bývali chlapci obřezáváni. Všichni předpokládali, že dítě se bude jmenovat po otci Zachariáš.
60 Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
Alžběta však chtěla, aby se jmenoval Jan.
61 Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
Namítali: „Ale vždyť se tak ve vaší rodině nikdo nejmenoval.“
62 De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
Žádali, aby se k tomu vyjádřil otec.
63 Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
Ten vzal tabulku a k překvapení všech napsal: „Jeho jméno je Jan.“
64 Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
A tehdy se jeho ústa zase otevřela a prvními slovy děkoval Bohu.
65 Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
Užaslí sousedé pochopili, že se tu děje něco mimořádného, a zpráva o tom se roznesla po judských horách.
66 og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
Kdo ji slyšel, uvažoval, co s tím dítětem Bůh zamýšlí. Všichni viděli, že ho provází Boží moc.
67 Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
Duch svatý vnukl Zachariášovi tato prorocká slova:
68 Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
„Chvála Pánu, Bohu Izraele, že přichází svému lidu na pomoc a vysvobozuje ho.
69 Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
Posílá nám mocného Zachránce z rodu krále Davida,
kterého již dávno ústy svých proroků ohlašoval. (aiōn g165)
71 en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
Ten nás vytrhne z rukou nepřátel a všech, kteří nás nenávidí.
72 for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
Dnes se Bůh láskyplně přiznává k našim otcům a ke své smlouvě s nimi.
73 den ed han svor Abraham, vår far,
Vždyť se zavázal Abrahamovi, že jednou budeme sloužit Bohu po celý život, zbaveni útlaku a strachu, očištěni a poslušni. A ty, synu, budeš prorokem Nejvyššího. Připravíš cestu Božímu Synu: Lidem budeš ohlašovat, že je přichází zachránit a odpustit jim všechna provinění. V něm k nám přichází Bůh plný slitovné lásky. Slunce spásy již vychází,
74 for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
75 i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
76 Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
77 for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
78 for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
79 for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
aby zazářilo všem, kdo žijí ve tmách a ve stínu smrti, a osvítilo nám cestu ke smíření s Bohem!“
80 Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
Chlapec Jan se dobře rozvíjel tělesně i duševně. Později odešel na poušť, kde žil v ústraní až do chvíle, kdy vystoupil se svým poselstvím před veřejností.
