3 Mosebok 6
1 Og Herren talte til Moses og sa:
Te phoeiah Moses te BOEIPA loh a voek tih,
2 Når nogen synder og farer troløst frem mot Herren, idet han for sin næste lyver om noget som er ham betrodd eller nedlagt hos ham, eller om noget han har røvet, eller han med vold har fratatt sin næste noget,
“Hinglu pakhat loh tholh tih BOEIPA taengah boekoeknah la boe a koek mai ni. Te vaengah, hnokhueh neh hnohol kawng dongah a imben taengah a basa atah, huencannah neh amah imben a hnaemtaek atah,
3 eller han har funnet noget som var tapt, og lyver om det, eller han sverger falsk om noget av alt det et menneske kan forsynde sig med,
hnohma khaw a hmuh lalah basatih hlang taengkah a saii boeih khuikah pakhat mai neh a honghi la a toemngam dongah tholh mai thai
4 da skal den som således har syndet og ført skyld over sig, gi tilbake det han har røvet eller har tatt med vold, eller som var ham betrodd, eller som var tapt, og som han har funnet,
anih laihmu la om vetih a boe coeng dongah a huenkoe a rhawth te khaw, hnaemtaeknah neh a hnaemtaek hno te khaw, anih taengah a hlah hnokhueh te khaw, hnohma a hmuh te khaw, mael saeh.
5 eller hvad det kan være som han har svoret falsk om, og han skal godtgjøre det med dets fulle verd, og enda legge til femtedelen; han skal gi det til eiermannen samme dag som han bærer frem sitt skyldoffer.
A honghi neh a toemngam tih a dang boeih te khaw dumlai sahnah khohnin vaengah tah a kungmah te a muel la koep sah saeh. Te te a kungmah ham panga neh thap saeh lamtah pae saeh.
6 Og til bot for sin synd skal han føre frem til presten et skyldoffer for Herren: en vær uten lyte av sitt småfe, efter din verdsetning.
Te vaengah hmaithennah ham tutal a hmabutte BOEIPA taengah khuen saeh lamtah tekah tutal neh a phu aka tluk boiva te khosoih taengla hmaithennah ham thak saeh.
7 Og presten skal gjøre soning for ham for Herrens åsyn, så han får forlatelse, hvad han så har gjort og ført skyld over sig med.
Te daengah ni BOEIPA mikhmuh ah khosoih loh anih ham a dawth pah vetih anih khaw dumlai a saii boeih dong lamloh khodawk a ngai eh?,” a ti nah.
8 Og Herren talte til Moses og sa:
BOEIPA. loh Moses te a voek tih,
9 Byd Aron og hans sønner og si: Dette er loven om brennofferet: Brennofferet skal ligge på sitt bål på alteret hele natten til om morgenen, og således skal alterilden holdes brennende.
Aaron neh anih koca rhoek te uen lamtah hmueihhlutnah olkhueng he thui pah. Hmueihtuk sokah hmaikol hmuen ah hmueihhlutnah. loh khoyin puet neh mincang due om saeh lamtah a soah hmueihtuk hmai. loh rhong saeh.
10 Og presten skal klæ sig i sin lerretskjortel og ha lerretsbenklær på nærmest legemet, og han skal ta bort asken efter brennofferet som ilden har fortært på alteret, og legge den ved siden av alteret.
Te vaengah khosoih. loh amah kah takhlawk himbai te bai saeh lamtah takhlawk hnii te a pum dongah na saeh. Te phoeiah hmueihtuk sokah hmueihhlutnah hmai ah aka tlum maehhloi te kol saeh lamtah hmueihtuk taengah khueh saeh.
11 Så skal han ta av sig sine klær og ta på sig andre klær og bære asken utenfor leiren til et rent sted.
Te phoeiah a himbai te pit saeh lamtah himbai a tloe bai saeh. Maehhloi te rhaehhmuen vongvoel kah hmuen saelh la thak saeh.
12 Ilden skal holdes brennende på alteret, den må ikke slukne; hver morgen skal presten legge ny ved på ilden og legge brennofferet til rette på den og brenne takkofferets fettstykker på den.
Hmueihtuk dongkah hmai te khaw phat rhong saeh lamtah thi boel saeh. Te dongah mincang mincang vaengah khosoih. loh thing toih thil saeh. Te phoeiah hmueihhlutnah te tloeng thil saeh lamtah rhoepnah maehtha soah phum saeh.
13 En stadig ild skal holdes tendt på alteret; den må ikke slukne.
Hmaite hmueihtuk soah phat rhong saeh lamtah thi boel saeh.”
14 Og dette er loven om matofferet: Arons sønner skal bære det frem for Herrens åsyn, foran alteret.
Tahae kah he tah Aaron koca rhoek loh BOEIPA mikhmuh kah hmueihtuk hmai la khocang a khuen vaengkah olkhueng ni.
15 Og presten skal ta en håndfull av matofferets fine mel og av dets olje og all viraken som er på matofferet, og brenne det på alteret til en velbehagelig duft, som et ihukommelses-offer til Herren.
Khocang vaidam te a kutvang neh lo saeh lamtah situi neh hmueihtui boeih te khocang soah khueh saeh. Te phoeiah BOEIPA taengah kamhoeinah hmuehmuei botui la hmueihtukah phum saeh.
16 Og det som blir tilovers, skal Aron og hans sønner ete; det skal etes usyret på et hellig sted; i forgården til sammenkomstens telt skal de ete det.
Tedae a coih te tah Aaron neh anih koca rhoek loh ca uh saeh lamtah a caak vaengah tingtunnah dap vongup kah hmuen cim ah vaidamding neh ca uh saeh.
17 Det skal ikke bakes med surdeig; jeg har gitt dem det som deres del av mine ildoffer, det er høihellig likesom syndofferet og skyldofferet.
Ka hmaihlutnah lamloh amih kah hamsum ka paek te tolrhu neh thong boel saeh. Te tah boirhaem bangla, hmaithennah bangla a cim khuikah a cim koek ni.
18 Alt mannkjønn blandt Arons barn kan ete det; det skal til alle tider, fra slekt til slekt, være eders del av Herrens ildoffere; enhver som rører ved dem, skal være hellig.
BOEIPA kah hmaihlutnah lamloh na cadilcahma rhoek ham kumhal buhvae coeng ni. Aaron koca khui lamkah tongpa boeih long tah ca saeh lamtah te te aka ben boeih long tah amah te ciim uh saeh,” a ti nah.
19 Og Herren talte til Moses og sa:
BOEIPA. loh Moses te a voek tih,
20 Dette er Arons og hans sønners offer, som de skal ofre Herren den dag en av dem blir salvet: tiendedelen av en efa fint mel som stadig matoffer, halvdelen om morgenen og halvdelen om aftenen.
Tahae kah nawnnah dongah Aaron neh anih koca rhoek loh khocang vaidam, cangnoek parha te a koelh khohnin vaengah BOEIPA taengla khuen uh saeh lamtah mincang ah a ngancawn, hlaem vaengah a ngancawn nawn saeh.
21 Det skal lages til med olje på en helle; godt knadd skal det være når du bærer det frem; et matoffer som er bakt, skal du bære frem i små stykker til en velbehagelig duft for Herren.
Tekah khocangte thiphael dongah situi neh saiisaeh. A kae phoeiah a nuei kamatte khuen lamtah BOEIPA taengah hmuehmuei botui la nawn saeh.
22 Den av hans sønner som blir salvet til prest i hans sted, skal lage det til; det er en evig lov; det skal brennes op helt for Herren.
Te vaengah a koelh tangtae khosoih neh amah koca rhoek khuikah a hnukthoi. loh saii saeh. BOEIPA ham kumhal kah buhvae la boeih phum saeh.
23 Ethvert matoffer som en prest bærer frem for sig selv, skal brennes helt; det må ikke etes.
Tedae khocang boeih he rhuemtuet la om saeh lamtah khosoih loh ca boel saeh,” a ti nah.
24 Og Herren talte til Moses og sa:
BOEIPA. loh Moses te a voek tih,
25 Tal til Aron og hans sønner og si: Dette er loven om syndofferet: På det sted hvor brennofferet slaktes, skal syndofferet slaktes for Herrens åsyn; det er høihellig.
“Boirhaem tah BOEIPA mikhmuh ah a cim tih a cim tangkik dongah Aaron neh anih koca rhoek te voek lamtah hmueihhlutnah a ngawn nah hmuen ah boirhaem a ngawn vaengkah olkhueng he thui pah.
26 Den prest som bærer frem syndofferet, kan ete det; det skal etes på et hellig sted, i forgården til sammenkomstens telt.
Laihmuh saa he khosoih. loh hmuen cim ah ca saeh lamtah tingtunnah dap vongup ah ca saeh.
27 Enhver som rører ved dets kjøtt, skal være hellig; og om det skvetter noget av dets blod på et klædningsstykke, skal du tvette det på et hellig sted.
Tekah a saa aka ben boeih loh ciim uh saeh lamtah himbai khaw a thii loh a haeh atah a haeh boeih te hmuen cim ah til uh.
28 Er det et lerkar det kokes i, så skal det slås i stykker; men er det kokt i et kobberkar, så skal karet skures og skylles med vann.
Te vaengah lai am dongah a thong atah te te bop saeh. Tedae rhohum am dongah a thong atah met saeh lamtah tui neh lae saeh.
29 Alt mannkjønn blandt prestene kan ete det; det er høihellig.
Te tah cim tih a cim tangkik oeh dongah khosoih tongpa boeih loh ca saeh.
30 Men intet syndoffer som der bæres blod av inn i sammenkomstens telt for å gjøre soning i helligdommen, må etes; det skal brennes op med ild.
Tedae tholh dawth ham vaengah tingtunnah dap khuikah hmuencim la a thii a khuen boirhaem boeih te ca boel saeh lamtah hmai neh hoeh saeh,” a ti nah.
