3 Mosebok 27
1 Og Herren talte til Moses og sa:
Pakaiyin Mose henga hiti hin asei peh in,
2 Tal til Israels barn og si til dem: Når nogen gjør et hellig løfte efter det verd du setter på folk som helliger sig til Herren,
Israel chate henga chondan chengse hi asei peh in, kinop toh jeh a mihem khat chu Pakaiya dia kipeh dohna anei ding ahi, sum aki seijat hi apeh a kilhat doh thei ding ahi.
3 da skal du verdsette en mann som er mellem tyve og seksti år gammel, til femti sekel sølv efter helligdommens sekel.
Kitepna dungjui cheh le aki chepi bang banga pasal kum somni apat kumsom gup chan chu dangka somnga jaonan shekel jaonan sanaa kisem shekel somnga hichu muntheng laiya ding ahi.
4 Men er det en kvinne, da skal du verdsette henne til tretti sekel.
Chule numei ahileh amanu chun dangka somngaa kitepna anei ding ahi.
5 Er det en som er mellem fem år og tyve år gammel, da skal du verdsette en som er av mannkjønn, til tyve sekel, og en som er av kvinnekjønn, til ti sekel.
Hitia chu Pasal kum nga apat somni chan, dangka somni hiding, numei vang chu dangka somkhat hiding ahi.
6 Er det en som er mellem en måned og fem år gammel, da skal du verdsette en gutt til fem sekel sølv og en pike til tre sekel sølv.
Chule naosen kum nga apat noilam dangka cheng nga hi ding, numei ahileh dangka cheng thum hi ding ahi.
7 Er det en som er seksti år gammel eller derover, da skal du, dersom det er en mann, verdsette ham til femten sekel, og en kvinne til ti sekel.
Amavang pasal kum somgup chunglam dangka somle nga hi ding, numei kum somgup chung lamse ahileh dangka somkhat a lhatdoh thei ahi.
8 Men dersom nogen er for fattig til å betale efter din verdsetning, da skal han stilles frem for presten, og presten skal verdsette ham; efter som den som har gjort løftet, har råd til, skal presten verdsette ham.
Ahinlah hitobanga kitepna nei dingpa chun, hiche chepi ding chu angaplal banga ahileh, ana kikat dohsa mihempa chu thempu lama apui ding, chuteng thempu pan aman ato khambep ateppeh ding, hiche mipan ajokham ding chu atep peh ding ahi.
9 Dersom det er dyr, sådanne som en ofrer til Herren, da skal alt det en gir Herren av sådant, være hellig.
Amavang hiche kitepna hi gancha peh ding toh kisaiya kitepna nei ding ahileh, Pakai lama santhei ding, hitia chu Pakaiya dia kipe dohsa chu atheng ahi.
10 En skal ikke gi noget annet i stedet og ikke bytte det, hverken et godt med et dårlig eller et dårlig med et godt; bytter nogen et dyr med et annet, da skal både det og det som det byttes med, være hellig.
Kitepna neipa chun gancha chu aphajo ding gelna jal'a adang khat a akhel thei lou ding, apeh khel dia aum jong leh, akatdoh masat le akhel dia akatdoh chu ania atheng ahi.
11 Men dersom det er et eller annet urent dyr, som en ikke ofrer til Herren, da skal dyret stilles frem for presten,
Pakai lama katdoh theilou hichu gancha theng lou kitepna ahi vangleh, kitepna nei dingpa chun agancha chu thempupa heng lama akai ding ahi.
12 og presten skal verdsette det efter som det er, godt eller dårlig; som du, prest, verdsetter det, således skal det være.
Thempu pan aman lutdan le aman lut lou dan atetoh ding, thempu pan aphatsah dungjuiya hichu achaina hi ding ahi.
13 Men vil nogen innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn det du har verdsatt det til.
Ahinlah akatdoh pa chun akile lhat noma ahileh, aman jat jaonaa jakhat lah a somni toh alepeh tha ding ahi.
14 Når nogen helliger sitt hus som gave til Herren, da skal presten verdsette det efter som det er, godt eller dårlig; som presten verdsetter, til hvis arvejord i landet den har således skal det stå ved makt.
Chule mi koi hileh a in atheng dinga Pakai henga apehdoh noma ahileh, in ahoi dan le ahoi loudan dungjuiya thempu pan jong atetoh chet ding, thempu pan atetoh bang banga chu achaina hi jeng ding ahi.
15 Men dersom den som har helliget sitt hus, vil innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt det til, så blir det hans.
In pedoh pa chun akile lhatdoh noma ahileh, aman sum leh jakhat lah a somni chu toh ale peh tha jeng ding ahi. Hichea bouchu akitepna banga lechan thei ding ahi.
16 Dersom nogen helliger Herren noget av sin jordeiendom, da skal du verdsette det efter utsæden, en homer byggsæd til femti sekel sølv.
Chule koi ham khat chun Pakaiya dia agam beh khat tou apeh doh noma ahileh, hiche gambeh khat chu muchi kitu lutjat ding toh atetoh a, chuteng suhlou chang shekel somni ki tulutna thei gambeh chu sum somkhat man jat atepeh ding ahi.
17 Dersom han helliger sin jord fra jubelåret av, da skal din verdsetning stå ved makt.
Thil kile pehna kum kut kon chaa apeh doh khah ahile vang, aki tepehna banga aman jat jong lhingset a apeh ding ahi.
18 Men dersom han helliger sin jord efter jubelåret, da skal presten utregne pengene efter de år som er tilbake til næste jubelår; og der skal gjøres avkortning i det verd du har satt.
Ahinlah agambeh chu apat a alhat doh jou louva ahileh, thil kile pehna kum kut ahung lhun kahsea dinga thempu pan aman jat atetoh peh ding, aman hichea chu lhat dohna anei thei ding ahi.
19 Vil den som har helliget jorden, innløse den, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt den til, så skal den være hans for godt.
Agam beh pedoh pa chun akile lhat noma ahileh, sum aman jat bang banga jakhat lah a somni toh alepeh tha ding, hichea bouchu lechan thei ding ahi.
20 Men dersom han ikke innløser jorden, eller han selger den til en annen, da kan den ikke innløses mere.
Pakai henga chodoh louva midang kom khat touva agam beh chu ajoh doh khah bang leh, hichu itih chan hijong leh akile lhatdoh thei talou ding ahi.
21 Men når jorden gis fri i jubelåret, skal den være helliget Herren, likesom bannlyst jord; den skal høre presten til som hans eiendom.
Amavang thil kile peh to kum ahung lhung ding, chuting leh imatih chana Pakai gambeh mong monga um ding, hitia chu thempu pan ama neiya akisim ding ahi.
22 Men dersom nogen helliger Herren et jordstykke som han har kjøpt, som ikke har hørt til den jordeiendom han har arvet,
Chule koi hileh aki chodohsa gambeh khattou Pakaiya dia apehdoh noma ahileh, hichu ama gambeh hilou ding ahi.
23 da skal presten utregne for ham hvor høit det skal verdsettes, efter tiden inntil jubelåret, og han skal samme dag gi det du verdsetter det til; det skal være helliget Herren.
Hitia chu thempu pan thil man lepeh kum ahung lhun ding to kitoh a aman jat atepeh
24 I jubelåret skal jorden komme tilbake til den han har kjøpt den av, til hvis arvejord i lander har hørt.
Thil kilepeh na kum ahung lhun teng leh, hiche gambeh chu aneisa pa ahilouleh aki naipi henga lepeh kit ding ahi.
25 All din verdsetning skal skje efter helligdommens sekel; sekelen skal være tyve gera.
Thilman ho aboncha chondan dungjuiya akiman dan bang banga ale teppeh cheh ding, hichu Gerah somni jaona shekel toh kitoh ding ahi.
26 Det førstefødte i buskapen skal ikke nogen hellige; som førstefødt hører det Herren til, enten det er et stykke storfe eller småfe, hører det Herren til.
Gancha masa jouse aboncha Pakaiya ding bou ahin, hicheng chu aboncha koima chan atum beh a apehdoh thei lou ding, bong nou hihen kelngoi nou hihen, kelnou hi jeng jong leh hichu aboncha Pakaiya bou ahi.
27 Men dersom det er av de urene dyr, da skal en innløse det efter din verdsetning og legge femtedelen til; dersom det ikke innløses, da skal det selges efter din verdsetning.
Amavang gancha thenglou masa vang chu akile lhatdoh thei ding, amanjat chule jakhat lah a somni chutoh apehtha ding, ahinlah ale lhat dohtah louva ahile, chonna dan dungjuiya midang khat henga ajoh thei ding ahi.
28 Men intet bannlyst som nogen vier til Herren av alt det han eier, må selges eller innløses, enten det er folk eller fe eller jordeiendom; alt bannlyst er høihellig for Herren.
Hitia chun mihem ahin, gancha hihen, gambeh jeng jong, ajeh um louva Pakaiya dia kipeh dohsa chu koiman ale lhat thei lou ding ahi.
29 Intet menneske som lyses i bann, skal løses; han skal late livet.
Ajeh beihela Pakaiya kitoh doh chu mihem jeng jong kiledoh thei louva, thina chan sah jeng ding ahi.
30 All landets tiende av jordens sæd og av trærnes frukt hører Herren til; den er helliget Herren.
Lhosohga chang ahin, thingga hihen, ipi chu hi jongleh gamga jouse chu hopsom lah a hop khat vang Pakaiya ding ahi.
31 Vil nogen innløse noget av sin tiende, da skal han legge femtedelen til.
Koi hileh thil somakhat kipeh dohsa le choh nom aum leh, chonna ngai banga aman jat jaonan jakhat lah a somni alepeh cheh cheh ding ahi.
32 Og all tiende av storfe og av småfe, av alt det som går under hyrdestaven - hvert tiende stykke - skal være helliget Herren.
Hitobang chun gancha jouse som lah a khat chu Pakaiya ding ahin, hitia chu gancha kiti phot, som lhinna jouse aboncha khat chu Pakaiya ding ahi.
33 En skal ikke se efter om det er godt eller dårlig, og ikke bytte det; bytter en det, da skal både det og det som det byttes med, være hellig; det skal ikke innløses.
Gancha neipan jong agancha hochu ahoi leh apha alhen chil lou ding, alhen kah le lou ding ahi. Gancha khat khela chu achom khat apeh khah bang leh ani tah a Pakai chang jeng ding. ale lhat thei lou ding ahitai.
34 Dette er de bud som Herren gav Moses på Sinai berg og bød ham kunngjøre for Israels barn.
Hiche thupeh chengse hi Israelte henga Pakayin Sinai molchunga Mose athupeh ahi.
