3 Mosebok 19
1 Og Herren talte til Moses og sa:
Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya,
2 Tal til hele Israels barns menighet og si til dem: I skal være hellige; for jeg, Herren eders Gud, er hellig.
“Wuo gi kanyakla mar Israel duto kendo inyisgi ni: ‘Beduru maler nikech an Jehova Nyasaye ma Nyasachu aler.
3 I skal ha ærefrykt enhver for sin mor og sin far, og I skal holde mine sabbater; jeg er Herren eders Gud.
“‘Ngʼato ka ngʼato kuomu nyaka luor min gi wuon kendo nyaka urit Sabato maga. An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
4 I skal ikke vende eder til avgudene og ikke gjøre eder støpte guder; jeg er Herren eders Gud.
“‘Kik uluw bangʼ nyiseche manono, kendo kik ubed gi nyiseche mothedhi mag nyinyo. An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
5 Når I vil ofre takkoffer til Herren, da skal I ofre det således at han kan ha velbehag i eder.
“‘Ka uchiwo misango mar lalruok ne Jehova Nyasaye, to timeuru e yo mowinjore ma Jehova Nyasaye oyiego.
6 Den dag I ofrer det, skal det etes, eller og dagen efter; men det som blir tilovers til den tredje dag, skal brennes op med ild.
Misangono ibiro chame e odiechiengno muchiwee kata kinyne, to ringʼo mane odongʼ nyaka chiengʼ mar adek nyaka wangʼ e mach.
7 Dersom det etes på den tredje dag, da er det en vederstyggelighet; Herren har da ikke velbehag i det.
Ka lemo moro amora kuom ringʼoni ocham chiengʼ mar adek, to Jehova Nyasaye ok noyie kodu nikech en gima kwero.
8 Og den som eter det, kommer til å lide for sin misgjerning, for han har vanhelliget det som var helliget Herren; han skal utryddes av sitt folk.
Ngʼato angʼata manocham ringʼono nokwan ka jaketho nikech osedwanyo kama ler mar Jehova Nyasaye, kendo ngʼatno nyaka ngʼad kare oko kuom ogandane.
9 Når I høster grøden i eders land, så skal du ikke skjære kornet helt ut til den ytterste kant av din aker, og de aks som blir liggende efter innhøstingen, skal du ikke sanke op,
“‘Ka ukayo cham manie puotheu, to kik ugol cham duto nyaka manie giko puodho, kata kik uhul nyaka cham modongʼ.
10 Og du skal ikke holde efterhøst i din vingård og ikke sanke op de nedfalne bær i din vingård; du skal la dem ligge til den fattige og den fremmede; jeg er Herren eders Gud.
Kupono olembeu mag mzabibu, to kik upon-gi duto, bende mago molwar piny kik ukwany. Mago weuru ni joma odhier kod jodak manie dieru. An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
11 I skal ikke stjele, og I skal ikke lyve, og ingen av eder skal gå svikefullt frem mot sin næste.
“‘Kik ikwal. “‘Kik iriambi. “‘Kik iwuond nyawadu.
12 I skal ikke sverge på løgn ved mitt navn, så du vanhelliger din Guds navn; jeg er Herren.
“‘Kik ikwongʼri gi miriambo ni ngʼato gi nyinga nimar kitimo kamano to ichayo Jehova Nyasaye ma Nyasachu. An e Jehova Nyasaye.
13 Du skal ikke frata din næste noget med urett og ikke rane noget fra ham; du skal ikke la en dagarbeiders lønn bli natten over hos dig til om morgenen.
“‘Kik ima wadu e yor wuond kata kik imaye gire. “‘Kik itamri chulo ngʼato kuom tich motiyoni kendo nyaka ichule mana godiechiengno.
14 Du skal ikke banne en døv og ikke legge støt for en blind, men du skal frykte din Gud; jeg er Herren.
“‘Kik ikwongʼ ngʼama ite odino, kata kik iket gimoro e nyim muofu monyalo chwanyoree, luoruru Nyasachu. An e Jehova Nyasaye.
15 I skal ikke gjøre urett i dommen; du skal ikke holde med nogen fordi han er ringe, og ikke gi nogen rett fordi han er mektig; du skal dømme din næste med rettferdighet.
“‘Kik iketh buch ngʼato, to ngʼad bura kare ma kik idogne jachan kata luoro wangʼ ngʼama duongʼ, to ngʼadne wadu bura makare kichungʼ e adiera.
16 Du skal ikke gå omkring og baktale folk, du skal ikke stå din næste efter livet; jeg er Herren.
“‘Kik iketh nying jowadu koni gi koni e yor kuoth, kendo kik ihangne jowadu wach ma ok nikare. An e Jehova Nyasaye.
17 Du skal ikke hate din bror i ditt hjerte, men du skal irettesette din næste, forat du ikke skal få synd på dig for hans skyld.
“‘Kik ibwon owadu gi chunyi. Nyis wadu kethone e wangʼe, mondo kik iriwri kode e richone.
18 Du skal ikke hevne dig og ikke gjemme på vrede mot ditt folks barn, men du skal elske din næste som dig selv; jeg er Herren.
“‘Kik idwar chulo kuor, kendo kik ibed ngʼama mon gi jowadgi, to her wadu kaka iherori iwuon. An e Jehova Nyasaye.
19 I skal holde mine lover: Du skal ikke la to slags dyr av ditt fe parre sig med hverandre; du skal ikke så to slags sæd på din mark, og klær som er vevd av to slags garn, skal ikke komme på dig.
“‘Rituru yorena. “‘Kik uwe jamni mopogore opogore luwre ma nywol nyithindo. “‘Kik uriw kodhi e puodho achiel, kendo kik urwak nanga motwangʼ gi usi ariyo mopogore opogore.
20 Når en mann ligger hos en kvinne og har omgang med henne, og hun er trælkvinne og festet til en annen mann, men ikke løskjøpt eller frigitt, da skal de straffes, men de skal ikke bøte med livet, fordi hun ikke var frigitt.
“‘Ka ngʼato oterore gi misumba ma nyako mapok okendi mosewinjore gi ngʼama onego kende, kata mapok omi thuolo mar dhi, to wachno nyaka none maber. Kik neg nyakono gi ngʼat moterore kodeno nikech pod en misumba.
21 Men han skal føre sitt skyldoffer frem for Herren, til inngangen til sammenkomstens telt, en skyldoffer-vær.
Ngʼat motimo kode tim makamanono nyaka kel im e nyim Jehova Nyasaye e dho Hemb Romo mondo timgo misango mar pwodhruok e ketho.
22 Og med skyldoffer-væren skal presten gjøre soning for ham for Herrens åsyn, for den synd han har gjort; så får han forlatelse for den synd han har gjort.
Jadolo notim misango mar golo richo e nyim Jehova Nyasaye gi imno kuom pwodho ngʼatno e kethone, eka richo mosetimo nowene.
23 Når I kommer inn i landet og planter alle slags frukttrær, da skal I holde deres første frukt for uren; i tre år skal de være urene for eder, og I skal ikke ete av dem.
“‘Ka udonjo e pinyno kendo upidho kit yiend olemo moro amora to ukwan olembene ka gik makwero. Kuom higni adek kik umul olembego kendo kik uchamgi.
24 I det ferde år skal all deres frukt vies til Herren i en gledesfest,
E higa mar angʼwen to olembege duto nobed maler, ma en chiwo mar pak ni Jehova Nyasaye.
25 og først i det femte år kan I ete deres frukt - forat de siden kan bære dess mere for eder; jeg er Herren eders Gud.
To e higa mar abich, unyalo chamo olembege. Kuom mano keyo magu nomedre. An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
26 I skal ikke ete noget med blodet i. I skal ikke gi eder av med å tyde varsler eller spå av skyene.
“‘Kik ucham ringʼo motimo remo. “‘Kik ukor wach kata kik ubed ajuoke mag nyakalondo.
27 I skal ikke rundskjære eders hår; heller ikke skal du klippe ditt skjegg kort.
“‘Kik utit yie wiu kata kik utit yie tiku.
28 I skal ikke skjære i eders kjøtt av sorg over en avdød, og ikke brenne inn skrifttegn på eder; jeg er Herren.
“‘Kik usar dendu kuywago ngʼama otho, kendo kik usar kido moro amora e dendu. An e Jehova Nyasaye.
29 Du skal ikke vanhellige din datter ved å la henne drive hor, forat ikke landet skal drive hor og bli fullt av skjensel.
“‘Kik utime timbe manyalo miyo nyiu bed jochode, nikech mano nyalo kethonu piny makel richo mangʼeny.
30 Mine sabbater skal I holde og ha ærefrykt for min helligdom; jeg er Herren.
“‘Rituru Sabato maga kendo kama ler mar lemo mara nyaka umi luor mowinjore. An e Jehova Nyasaye.
31 I skal ikke vende eder til dødningemanere og ikke ty til sannsigere, så I gjør eder urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.
“‘Kik udhi upenj wach kuom jo-nyakalondo kata kuom ajuoke mamoko, nikech timo kamano biro miyo ubedo mogak. An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
32 For de grå hår skal du reise dig og ære den gamle, og du skal frykte din Gud; jeg er Herren.
“‘Nyaka ichiw luor kichungone jaduongʼ ma wiye oti lwar kendo uluor Nyasachu. An e Jehova Nyasaye.
33 Når en fremmed bor hos eder i eders land, da skal I ikke undertrykke ham.
“‘Ka japiny moro odak e dieru, to kik usande.
34 Den fremmede som bor hos eder, skal regnes som en innfødt blandt eder, og du skal elske ham som dig selv, for I har selv vært fremmede i Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.
Japiny moro modak e dieruno nyaka udag kode mana kaka wuodu. Hereuru mana kaka uheroru uwegi nikech ne un jodak e piny Misri. An Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
35 I skal ikke gjøre urett i dom, i lengdemål, i vekt eller i hulmål.
“‘Kik uti gi rapim ma ok nikare ka upimo bor kata pek mar gimoro kata kupimo ngʼeny mare.
36 Rette vektskåler, rette vektlodder, rett efa og rett hin skal I ha; jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land.
Tiuru gi rapim ma ok riambi kendo mapimo gimoro makare. An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu mane ogolou e piny Misri.
37 I skal ta vare på alle mine lover og alle mine bud og holde dem; jeg er Herren.
“‘Rituru yorena duto kod chikena kendo uluwgi. An e Jehova Nyasaye.’”
