Klagesangene 5
1 Kom i hu, Herre, det som har hendt oss, sku og se hvor vi blir hånet!
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Vår arv er gått over til fremmede, våre hus til utlendinger.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Vi er blitt farløse, har ingen far; våre mødre er som enker.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Vi må kjøpe det vann vi drikker, vår ved må vi betale.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Våre forfølgere er på nakken av oss; vi er trette, vi får ingen hvile.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Til Egypten har vi overgitt oss, og til Assyria, for å bli mettet med brød.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Våre fedre har syndet, de er ikke mere; vi bærer deres misgjerninger.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Træler hersker over oss; ingen river oss ut av deres hånd.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Med fare for vårt liv henter vi vårt brød, truet av ørkenens sverd.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Vår hud brenner som en ovn av hungerens luer.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Kvinner har de krenket i Sion, jomfruer i Judas byer.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Fyrster har de hengt, de gamles åsyn har de ikke hedret.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Unge menn bar kvernen, og gutter segnet under vedbøren.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 De gamle sitter ikke mere i porten, de unge menn ikke mere ved sin strengelek.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Med vårt hjertes glede er det forbi, vår dans er omskiftet til sorg.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Kronen er falt av vårt hode; ve oss, vi har syndet.
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Derfor er vårt hjerte sykt, derfor er våre øine blitt dimme,
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 for Sions bergs skyld, som er øde; rever løper om på det.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Du, Herre, troner til evig tid, din trone blir fra slekt til slekt.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Hvorfor skulde du glemme oss evig, forlate oss for så lang en tid?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 Herre, før oss atter til dig, så vi kan komme tilbake! Forny våre dager, så de blir som i fordums tid!
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 For skulde du rent ha forkastet oss? Skulde du være så storlig vred på oss?
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
