Klagesangene 4

1 Hvor gullet blir mørkt, det edleste gull forandret, de hellige stener strødd omkring ved alle gatehjørner!

Kora mago zamo'a okamaregeno knare zantfa hu'nea golimo'agi, menina ome haviza higeno masa zama'a omane'ne. Ana nehigeno Ra Mono nompima ruotage'ma hu'nefima mizama'amo'ma marerisa haveramima ante'naza haveramina, kumamofo ne'onse kantamimpina rupanani hutre'naze.

2 Sions barn, de dyrebare, like i verd med det fineste gull, hvor de er blitt aktet som lerkrukker, et verk av en pottemakers hender!

Jerusalemi kumapi vahe'mo'za kora zago'amo'ma marerisa golimo'ma hiaza hu'za knare zantfa hu'nazanagi, menina havizantfa hu'za vahe'mo'ma azampinti tro hu'nea mopa kavogna hu'naze.

3 Endog sjakaler rekker bryst, gir sine unger die; mitt folks datter er blitt grusom som strutsen i ørkenen.

Afi kramo'a anenta'amofona antahinemino, amina amino azeri so'ea nehie. Hianagi nagri vahe'mo'za kama kokampi ostritsie nehaza mananimo anenta'agu antahi nomino amefi humiaza hu'za mofavre naga'zamia zamefi hunezamize.

4 Diebarnets tunge henger fast ved ganen av tørst; små barn ber om brød, det er ingen som deler ut til dem,

Ne'one mofavre naga'zamimo'za amima nesaza zana omanegeno, zmanankemo'a hagage nehigeno, zamagefu'namo'a marerino zamagi'mofo zamavagu'nafafi akamare'ne. Mofavre naga'mo'za ne'zanku memea hu'nazanagi, mago vahe'mo'e hunora ne'zana ozami'ne.

5 De som åt fine retter, ligger elendige på gatene; de som blev båret på skarlagen, favner møkkdynger.

Feno vahe'mo'za kora mizama'amo marerifa ne'za ne'nazanagi, menina kumamofo ne'onse kantamimpi mani'neza zamagaku nehaze. Ana nehu'za kora knare'nare huno avasase'amoke hu'nea kukenama antani'za vanoma hu'naza vahe'mo'za menina kazokzo eriza vahe mani'naze.

6 Så blev straffen over mitt folks datter større enn straffen over Sodoma, som blev lagt i grus i et øieblikk, uten at hender blev løftet imot det.

Nagri vahe'ma Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'mo'zama hu'naza kefo zamavu'zmava zamo'a, Sodomu rankumapima nemaniza vahe'mo'zama nehazageno'ma, Ra Anumzamo'ma ame huno eri haviza higeno'ma mago vahe'mo'e huno'ma zamazama osu'neankna kefo avu'vazana agatere'ne.

7 Hennes fyrster var renere enn sne, hvitere enn melk; de var rødere på legemet enn koraller; som safir var deres utseende.

Kora Jerusalemi kumapi kva vahe'mofo zamavufagamo'a aisigna huno efenentake nehigeno, amirinkna huno efenentake nehigeno, hankave vahe mani'nageno, zamavufagamo'a masanentake huno mizama'amo marerisa havemofonku'ma Safirie nehaza havemofo avufgaregati'ma rumsa nehiaza hu'ne.

8 Mørkere enn sort er nu deres utseende, de blir ikke kjent på gatene; deres hud henger ved deres ben, den er blitt tørr som tre.

Hianagi menina zamavufagamo'a hokonke hu'ne. Ana hu'nege'za kampima vanoma nehazage'za zamage amara osu'naze. Zafamo hagage hiaza huno zamavufagamo'a tro azotagna huno harari hige'za, zaferinage hu'naze.

9 Lykkeligere var de som blev drept ved sverd, enn de som blev drept ved hunger, de som tærtes bort og gikk til grunne av mangel på brød.

Bainati kazinteti'ma zamahe fri'naza vahera knare hu'za fri'nazanagi, ne'zanku'ma hu'za friza vahe'mokizmi fri'zamo'a havizantfa hu'ne. Na'ankure ne'zanku'ma hu'za friza vahe'mo'za, za'zate zamagakura hazageno, zamavufagamo'a tro azotagna huno harari huno hokonke hige'za fri'naze.

10 Ømhjertede kvinner kokte selv sine egne barn, de tjente dem til føde da mitt folks datter gikk under.

A'nanemo'za mofavre naga zamigura tusi zamasunku huzmante'naze. Hianagi ana mofavre naga'ma frizage'za, ana a'nanemo'za zamagra'a ana mofavrezmia kre'za ne'naze. E'inahu zama fore'ma hu'neana, ha' vahe'mo'zama nagri vahe'ma ha'ma eme huzmante'za zamazeri havizama hu'naza knafi anazana fore hu'ne.

11 Herren uttømte sin harme, han utøste sin brennende vrede og tendte en ild i Sion, og den fortærte dets grunnvoller.

Ra Anumzamofona arimpa ahe'zamo'a tusiza higeno, arimpama ahe'zana eri kaha huno, Jerusalemi kumara teve tagintegeno teno uramino kuma'ma retru re'zama kinaza haveramina tefaragu vazirami'ne.

12 Jordens konger og alle som bodde på jorderike, trodde ikke at nogen motstander og fiende skulde komme inn gjennem Jerusalems porter.

Ama mopafi kini vahe'mo'zane, ama mopafi vahe'mo'zama antahi'zana, ha' vahe'mo'za Jerusalemi kuma keginamofo kafana tapage hu'za kumapina uofregahaze hu'za antahi'nazane.

13 For dets profeters synder, dets presters misgjerninger, de som utøste rettferdiges blod i byen, er det skjedd.

Hianagi pristi vahe'mo'zane kasnampa vahe'mo'zama Jerusalemi kumapima nemaniza fatgo vahe'ma zamahe fri'zama korama eri tagitre'naza kumiku huno Anumzamo'a ha' vahera zamatrege'za e'za, Jerusalemi kumara eri haviza hu'naze.

14 De vanket omkring på gatene som blinde, tilsølt med blod, så ingen kunde røre ved deres klær.

Ana pristi vahetamine kasnampa vahemo'zanena zamavu asuhu vahekna hu'za, kumamofo ne'onse kantamimpi eri'eri hu'za vano nehaze. Ana vahera koramo zamazeri pahenage hu'nege'za, vahe'mo'zama kukena zamire'ma avako'ma hu'zankura tusi koro hu'naze.

15 Vik bort! Uren! ropte folk til dem - vik bort, vik bort, rør ikke ved oss! For de har flyktet og vanker omkring; det sies blandt folkene: De skal ikke bli her lenger!

Vahemo'za ana vahekura kezati'za amanage hu'naze. Tamagra agru osu'nazanki tagritera erava'oa osuta atreta viho hu'naze. Anagema hazage'za pristi vahe'ene kasnampa vahe'mo'za atre'za vu'za ru moparega umani'naze. Hianagi ana mopafi vahemo'zanena hu'za, ama mopafina omanigahazanki atreta viho hu'za hu'naze.

16 Herrens åsyn har spredt dem, han ser ikke mere til dem; prester akter de ikke, over de gamle forbarmer de sig ikke.

Ra Anumzamo agra'a zamazeri panini hige'za vu'za e'za hazageno, ana vahera avua anteno kegava huozmante'ne. Ana higeno pristi vahe'ene ranra vahetaminena vahe'mo'za zamavesi nozamante'za zamagesga osu'naze.

17 Da det ennu stod, stirret våre matte øine forgjeves efter hjelp; på vårt vakttårn speidet vi efter et folk som ikke kunde frelse oss.

Tagri'ma eme taza hanaza vaheku kantega tavu anteteta mani'nonkeno tavumo'a tatagri'ne. Za'za noma kinte'nompi marerita mani'neta mago'a moparegati vahe'mo'zama eme tazama hanagu tavua anteteta mani'nonanagi, eme tagura ovazi'naze.

18 De lurte på våre skritt, så vi ikke kunde gå på våre gater; vår ende var kommet nær, vår tid var omme, ja, vår ende var kommet.

Neone kampima vanoma hunaku'ma hu'naza ha' vahetimo'za zamavua tagrite antete'za manizageta, kana vano osu'none. Tagrama knama eritama havizama hanuna knamo'a hago egofta hu'ne. Ana hu'neankita osi'a kna manisanunkeno, havizama hanuna knamo'a egahie.

19 Våre forfølgere var raskere enn himmelens ørner; på fjellene forfulgte de oss, i ørkenen lurte de på oss.

Ha' vahetimo'za tahenaku'ma tagenema re'nazana, tumpamo'ma ame huno hareno viaza hu'za, agonaramimpina tahe'za tagenea nere'za, ka'ma kokampina tahenaku ome kafo ante'za mani'naze.

20 Vår livsånde, Herrens salvede, blev fanget i deres graver, han om hvem vi sa: I hans skygge vil vi leve blandt folkene.

Ra Anumzamo'ma masavema frenteno azerinte ruotage'ma hu'nea kini ne'mo, kegava hurante'nigeta ru vahe kumapina manigahune huta hu'none. Hianagi ha' vahe'mo'za azeri'naze.

21 Fryd dig og gled dig bare, Edoms datter, du som bor i landet Us! Også til dig skal begeret komme; du skal bli drukken og klæ dig naken.

Idomu vahe'ma Usi mopafima nemaniza vahe'mota, Jerusalemi kuma'mo'ma havizama hia zankura musenkase nehaze. Hianagi Anumzamofo arimpa ahe'zamo'a, kapufi waini ti meaza hu'neankino, tamagrite'enena eri tagitresnigeta, neneta neginagi huta kukenatamia hatetre vagaregahaze.

22 Din straff er til ende, Sions datter! Han vil ikke mere bortføre dig. Han vil hjemsøke dig for din misgjerning, Edoms datter, åpenbare dine synder.

Saioni kumamoka kefo avu'ava'ma hankeno Ra Anumzamo'ma ana kumimofo nonama huno kazeri havizama hu'nea zamo'a hago vagaregahie. Ana hu'neankino Saioni vahe'ma kinama ome hu'naza vahera za'zatera tamatre'nigeta kinafina omanigahaze. Hianagi Idomu kumamoka, Ra Anumzamo'a kumika'ane kefo zanka'anena erinte ama huno, ana kumi'mofo nona'a kagri'enena knazana kamigahie.