Klagesangene 3
1 Jeg er den mann som har sett elendighet under hans vredes ris.
Nyee nye ŋutsu si kpe fu le eƒe dziku ƒe ameƒoti te.
2 Mig har han ledet og ført i mørke og ikke i lys.
Enyam ɖe nu eye wòna mezɔ viviti me, menye kekeli me o;
3 Bare mot mig vender han atter og atter sin hånd den hele dag.
Vavã etrɔ eƒe asiwo ɖe ŋutinye atraɖii le ŋkeke blibo la me.
4 Han lot mitt kjøtt og min hud fortæres; han knuste mine ben.
Ena be nye ŋutilã kple nye ŋutigbalẽ do xoxo eye wògbã ƒu ɖe lãme nam.
5 Han bygget en mur mot mig og omringet mig med bitterhet og møie.
Eva dze dzinye eye wòtsɔ veve helĩhelĩ kple fukpekpe tɔ kpɔ ɖe ŋunye.
6 På mørke steder lot han mig bo som de for lenge siden døde.
Ena menɔ viviti me abe ame siwo ku gbe aɖe gbe ke ene.
7 Han murte igjen for mig, så jeg ikke kan komme ut; han gjorde mine lenker tunge.
Etɔ kpɔ ƒo xlãm ale be nyemate ŋu asi o, eɖom anyi kple gakɔsɔkɔsɔ.
8 Om jeg enn ropte og skrek, lukket han sitt øre for min bønn.
Ne meyɔe alo do ɣli be wòaxɔ nam gɔ̃ hã la, edoa ʋɔ ɖe nye gbedodoɖa nu.
9 Han tilmurte mine veier med hugne stener, mine stier gjorde han krokete.
Etsɔ kpe gãwo xe mɔ me nam eye wòglɔ̃ nye mɔwo.
10 En lurende bjørn var han mot mig, en løve i skjul.
Abe sisiblisi si de xa ɖi kple dzata si le adeklo dzi ene la,
11 Mine veier gjorde han til avveier, han sønderrev mig og ødela mig.
ehem ɖa le mɔ me eye wòvuvum, hegblẽm ɖi kpeɖeŋutɔmanɔsitɔe.
12 Han spente sin bue og stilte mig op til mål for sin pil.
Evu eƒe da me eye wòdzidze eƒe dati ɖe dzinye.
13 Han lot sitt koggers sønner fare inn i mine nyrer.
Etsɔ aŋutrɔwo le eƒe daku me tsɔ ŋɔ nye dzi.
14 Jeg er blitt til latter for alt mitt folk, til en spottesang for dem hele dagen.
Mezu nu ɖikokoe le nye amewo katã dome, woɖua fewu le ŋunye to hadzidzi me ŋkeke blibo la katã.
15 Han mettet mig med bitre urter, han gav mig rikelig malurt å drikke.
Etsɔ ama veve ɖi ƒo nam eye wòkpe veve nam meno.
16 Han knuste mine tenner, han gav mig småsten å ete, han trykte mig ned i asken.
Etsɔ kpe ŋe aɖu nam eye wòfanyam ɖe kewɔ me.
17 Du forkastet mig og tok bort min fred; jeg glemte det som godt er,
Woxɔ ŋutifafa le asinye, meŋlɔ nu si dzɔgbenyui nye la be.
18 og jeg sa: Det er forbi med min kraft og mitt håp til Herren.
Eya ta megblɔ be, “Nye atsyɔ̃nu yi eye nu siwo katã mele mɔ kpɔm na tso Yehowa gbɔ la hã nu va yi.”
19 Kom i hu min elendighet og min landflyktighet - malurt og galle!
Meɖo ŋku nye hiã, tsaglalãtsatsa, dzigbagbã kple vevesese dzi.
20 Min sjel kommer det i hu og er nedbøiet i mig.
Meɖo ŋku wo katã dzi nyuie eye nye luʋɔ bɔbɔ eɖokui le menye.
21 Dette vil jeg ta mig til hjerte, derfor vil jeg håpe:
Ke esia dzi meɖo ŋkue eye mɔkpɔkpɔ ɖo asinye:
22 Herrens miskunnhet er det at det ikke er forbi med oss; for hans barmhjertighet har ennu ikke ende.
Le Yehowa ƒe lɔlɔ̃ deto la ta wometsrɔ̃ mí o elabena eƒe nublanuikpɔkpɔ mevɔna o.
23 Den er ny hver morgen, din trofasthet er stor.
Wozua yeye ŋdi sia ŋdi, wò nuteƒewɔwɔ lolo ŋutɔ.
24 Herren er min del, sier min sjel; derfor håper jeg på ham.
Megblɔ na ɖokuinye be, “Yehowae nye nye gomekpɔkpɔ, eya ta manɔ esinu kpɔm.”
25 Herren er god mot dem som bier efter ham, mot den sjel som søker ham.
Yehowa ƒe dɔ me nyo na ame siwo tsɔ woƒe mɔkpɔkpɔ da ɖe edzi, kple ame siwo dinɛ vevie.
26 Det er godt at en bier i stillhet efter Herrens frelse.
Enyo be woalala le ɖoɖoezizi me na Yehowa ƒe ɖeɖe.
27 Det er godt for en mann at han bærer åk i sin ungdom,
Enyo na ame be wòatsɔ kɔkuti le ɖekakpuime.
28 at han sitter ene og tier, når han legger byrder på ham,
Nenɔ anyi le ɖoɖoezizi me elabena Yehowae tsɔ kɔkuti la da ɖe edzi.
29 at han trykker sin munn i støvet og sier: Kanskje det ennu er håp -
Netsɔ eƒe mo ƒo ɖe ke me, ɖewohĩ mɔkpɔkpɔ gali.
30 at han vender sitt kinn til den som slår ham, lar sig mette med hån.
Neɖo to me anyi na ame si le eƒo ge eye ŋukpe neyɔe fũu.
31 For Herren forkaster ikke til evig tid,
Elabena Aƒetɔ la metsɔa ame ƒua gbe ɖikaa o
32 men om han bedrøver, så forbarmer han sig igjen efter sin rike miskunnhet;
Togbɔ be ehea nuxaxa vɛ hã la, egakpɔa nublanui na ame, eye eƒe lɔlɔ̃ si nu metsina gbeɖe o la de to ŋutɔ.
33 for det er ikke av hjertet han plager eller bedrøver menneskenes barn.
Elabena mehea fukpekpe kple nuxaxa vaa amegbetɔviwo dzi ɖe dzidzɔ teƒe o.
34 Når nogen knuser alle jordens fanger under sine føtter,
Woafanya anyigbadzigamenɔlawo katã kple afɔ.
35 bøier mannens rett for den Høiestes åsyn
Ne woagbe nu si nye ame tɔ la tsɔtsɔ nɛ le Dziƒoʋĩtɔ la ŋkume,
36 eller gjør en mann urett i hans sak - mon Herren ikke ser det?
eye wotrɔ gbo ame dzɔdzɔe ƒe nya; ɖe Aƒetɔ la makpɔ esiawo oa?
37 Hvem talte så det skjedde, uten at Herren bød det?
Ame ka aƒo nu eye wòava eme, ne menye Aƒetɔ lae ɖe gbe o?
38 Er det ikke fra den Høiestes munn både de onde og de gode ting utgår?
Ɖe menye Dziƒoʋĩtɔ la ƒe nu mee dzɔgbevɔ̃enyawo kple dzidzɔnyawo siaa doa go tsona oa?
39 Hvorfor klager et menneske som lever? Enhver klage over sin egen synd!
Nu ka ta amegbetɔ ahe nya ne wohe to nɛ ɖe eƒe nu vɔ̃wo ta?
40 La oss ransake våre veier og granske dem, og la oss vende om til Herren!
Mina míalé ŋku ɖe míaƒe zɔzɔme ŋu ne míado wo akpɔ eye mina míatrɔ ɖe Yehowa ŋu.
41 La oss løfte vårt hjerte og våre hender til Gud i himmelen!
Mina míado míaƒe dziwo kple asiwo ɖe Mawu gbɔ le dziƒo ahagblɔ bena:
42 Vi har syndet og vært gjenstridige; du har ikke tilgitt.
“Míewɔ nu vɔ̃ hedze aglã eye mètsɔe ke mi o.
43 Du innhyllet dig i vrede og forfulgte oss; du slo ihjel, du sparte ikke.
“Ètsɔ dziku tsyɔ ɖokuiwò dzi eye nèti mía yome hewu mí nublanuimakpɔmakpɔtɔe.
44 Du innhyllet dig i skyer, så ingen bønn trengte igjennem.
Ètsɔ lilikpo tsyiɔ ɖokuiwò dzi ale be, gbedodoɖa aɖeke mate ŋu aɖo gbɔwò o.
45 Til skarn og utskudd gjorde du oss midt iblandt folkene.
Ètsɔ mí wɔ ŋunyɔnu kple gbeɖuɖɔe le dukɔwo dome.
46 De spilte op sin munn mot oss alle våre fiender.
“Míaƒe futɔwo katã ke nu baa ɖe mía ŋuti.
47 Gru og grav er blitt oss til del, ødeleggelse og undergang.
Ŋɔdzi lé mí; míedze ʋe me eye tsɔtsrɔ̃ kple gbegblẽ va mía dzi.”
48 Bekker av tårer rinner fra mitt øie fordi mitt folks datter er gått under.
Nye ŋkuwo le aɖatsi fam yoyoyo elabena wotsrɔ̃ nye amewo.
49 Mitt øie rinner og har ikke ro, det får ingen hvile,
Nye ŋkuwo le aɖatsi fam ɖaa, enu gbe tsotso,
50 før Herrens øie ser ned fra himmelen.
va se ɖe esime Yehowa aɖo ŋku anyi tso dziƒo akpɔe.
51 Mitt øie volder min sjel smerte for alle min stads døtres skyld.
Nu si mekpɔ la na nye luʋɔ xa nu ɖe nyɔnu siwo katã le nye dua me la ta.
52 Hårdt jaget de mig som en fugl de som var mine fiender uten årsak.
Ame siwo nye nye futɔwo madzemadzee la ɖem ɖe nu abe xevi ene.
53 De vilde gjøre ende på mitt liv, de vilde kaste mig i brønnen, og de kastet sten på mig.
Wodze agbagba be woatso nye agbe nu le vudo me eye wofɔ kpe ƒum.
54 Vannene strømmet over mitt hode; jeg sa: Jeg er fortapt.
Tsi fie le tanye eye mesusu be evɔ nam.
55 Jeg påkalte ditt navn, Herre, fra den dypeste brønn.
O Yehowa, wò ŋkɔe meyɔ le vudoa ƒe gogloƒe ke.
56 Du hørte min røst; lukk ikke ditt øre for mitt rop, men la mig få lindring!
Èse nye kukuɖeɖe be, “Mègado toku nye ɣlidodo eye nàgbe akɔfafa nam o.”
57 Du var nær den dag jeg kalte på dig; du sa: Frykt ikke!
Ète va gbɔnye esi meyɔ wò eye nègblɔ be, “Mègavɔ̃ o.”
58 Herre, du har ført min sjels sak, du har frelst mitt liv.
O, Aƒetɔ, èxɔ nye nya ɖe akɔ eye nèɖe nye agbe.
59 Herre, du har sett den urett jeg har lidt; døm i min sak!
Wò ŋutɔ èkpɔ, O Yehowa, vɔ̃ si wowɔ ɖe ŋutinye. Na nye nya nadzɔ!
60 Du har sett all deres hevn, alle deres onde råd mot mig.
Èkpɔ woƒe hlɔ̃biabia ƒe kpekpeme kple nugbe siwo woɖo ɖe ŋunye.
61 Du har hørt deres hån, Herre, alle deres onde råd mot mig,
O Yehowa, èse woƒe dzudzuwo kple nu siwo katã woɖo ɖe ŋunye
62 mine motstanderes tale og deres tanker mot mig den hele dag.
kple nye futɔwo ƒe dalĩdodo kple nuƒoƒo le ŋunye ŋkeke blibo la.
63 Akt på dem når de sitter, og når de står op! De synger spottesanger om mig.
Nye kɔ nàkpɔ wo ɖa! Wole anyinɔƒe o, wole tsitrenu o, woɖua fewu le ŋunye le woƒe hadzidziwo me.
64 Du vil gjøre gjengjeld mot dem, Herre, efter deres henders gjerning.
O Yehowa, xe fe si dze wo la na wo, ɖe nu siwo woƒe asiwo wɔ la ta.
65 Du vil legge et dekke over deres hjerte, din forbannelse vil bli dem til del.
Tsɔ nutsyɔnu tsyɔ woƒe dziwo dzi eye nàna be wò fiƒode nanɔ wo dzi!
66 Du vil forfølge dem i vrede og ødelegge dem, så de ikke mere finnes under Herrens himmel.
Ti wo yome kple dziku eye nàtsrɔ̃ wo le Yehowa ƒe dziƒo te.
