Dommernes 9
1 Og Abimelek, Jerubba'als sønn, drog til Sikem, til sin mors brødre; og han talte til dem og til hele sin morfars slekt og sa:
Hagi mago kna Gidioni nemofo Abimeleki'a anokahe'mofo ome zamagenaku Sekemu vuno, amanage huno anokahemofone nerera naga'enena zamasami'ne.
2 Tal til alle Sikems menn og si: Hvad er best for eder, at sytti menn, alle Jerubba'als sønner, hersker over eder, eller at én mann hersker over eder? Og kom i hu at jeg er av samme kjød og blod som I!
Mika Sekemu kumate kva vahetamima mani'naza vahe'motafi ama nanekea nehue, Gidionina ana mika 70'a mofavre'aramimo kegava huramante'nie nehazafi, magokemo kegava huramantenigeno knarera hugahie huta nehaze? Tamagra tamagesa antahiho, nagara tamagri kora mani'noe.
3 Da sa hans mors brødre alt dette om ham til alle Sikems menn; og deres hu vendte sig til Abimelek, for de tenkte: Han er jo vår bror.
E'inage hige'za Abimeleki anokahemo'za agri agi eri'za maka Sekemu kumapima mani'naza vahetega kea atrazageno vuno eno hu'ne. Hagi ana kumapi vahe'mo'zama ana nanekema nentahiza Abimeleki'a tagri kora mani'ne nehu'za agri kaziga mani'naze.
4 Så gav de ham sytti sekel sølv fra Ba'al-Berits tempel; for dem leide Abimelek nogen løse og frekke menn, og de fulgte ham.
Anama nehu'za Bal-Berit havi anumzamofo mono nompintira 70'a silva zago Abimelekina erimi'naze. Hagi ana zagoa Abimeleki'a erino hazenke vahetami mi'za huzmanteno zamavarege'za agri amage ante'za avariri'za vu'naze.
5 Og han kom til sin fars hus i Ofra og slo ihjel sine brødre, Jerubba'als sønner, sytti mann på én sten; men Jotam, Jerubba'als yngste sønn, blev igjen, for han hadde skjult sig.
Hagi Abimeleki'a nefa kumate Ofra vuno 70'a Jerubali ne' mofavre zagaramina magoke have agofetu ome zamahe'ne. Hianagi amite'na ne'amo Jotamu'a koro freno ome fraki'ne.
6 Da samlet alle Sikems menn sig og alle de som bodde i Millo, og de gikk avsted og gjorde Abimelek til konge ved minnesmerkets ek i Sikem.
Hagi anama higeno'a Sekemu kumateti'ene Beth-Milo kumateti kva vahe'mo'za Sekemu kumate vu'za, oki zafa agafare'ma zafa retruma rente'ne'za mono'ma hunentazare omeri atru hute'za, Abimelekina kinia azeri oti'naze.
7 Da Jotam fikk vite dette, gikk han op på toppen av Gerisim-fjellet; der stod han og ropte høit og sa til dem: Hør på mig, I Sikems menn! Så skal Gud høre på eder.
Hagi Jotamu'ma anazama haza zmagenkema nentahino'a, Gerisimi agonare marerino amanage huno kezana ati'ne. Sekemu kumate kva vahe'mota keni'a antahiho. Anumzamo'ma ketimima antahinie hanuta nagri kea antahiho.
8 Det hendte engang at trærne vilde salve sig en konge, og de sa til oljetreet: Vær konge over oss!
Hagi mago zupa zafamo'za kinizmi azeri otinaku amanage hu'naze. Olivi zafamoka kiniti mani'nenka kegava huranto hu'za hu'naze!
9 Men oljetreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min fedme, som Gud og mennesker ærer mig for, og gi mig til å svaie over trærne?
Hianagi olivi zafamo'a anage huno zamasami'ne, Nagra olivi masavema tro'ma hute'na Anumzane vahe'mokizmi nezamuge'za musema nehaza eri'zana atre'na amne oti'nena, vuge ege nehu'na zafamota naza atrezamante vava hanuo?
10 Da sa trærne til fikentreet: Kom du og vær konge over oss!
Anagema hige'za zafamo'za amanage hu'za fiki zafagura hu'naze, Kiniti mani'nenka kegava huranto!
11 Men fikentreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min sødme og min gode frukt og gi mig til å svaie over trærne?
Hianagi fiki zafamo'a anage huno zamasami'ne, Nagra haganentake zafaragama renentoa eri'zana atre'na amne oti'nena vuge ege nehu'na, zafamota nazana atreramante vava hanuo?
12 Da sa trærne til vintreet: Kom du og vær konge over oss!
Hige'za zafamo'za amanage hu'za waini nofikura hu'naze, Waini nofi'moka kiniti mani'nenka kegava huranto!
13 Men vintreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min most, som gleder Gud og mennesker, og gi mig til å svaie over trærne?
Hianagi waini nofi'mo'a anage hu'ne, Nagra kasefa waini rgama trohu'na Anumzane vahe'mofonema nezamua eri'za atre'na amne oti'nena vuge ege nehu'na, naza atreramante vava hanuo?
14 Da sa alle trærne til tornebusken: Kom du og vær konge over oss!
Hagi anagema hige'za ave'ave nofikura amanage hu'naze, Ave'ave nofimoka kiniti mani'nenka kegava huranto!
15 Og tornebusken sa til trærne: Dersom det er eders opriktige mening at I vil salve mig til konge over eder, da kom og søk ly i min skygge! Men hvis ikke, da skal det utgå ild fra tornebusken og fortære Libanons sedertrær.
Anage'ma hu'za antahigazageno'a, ave'ave nofi'mo'a amanage huno kenona hu'ne, Tamagema huta tamagu'areti'ma kinima nazeri otisuta, eta nagri turunampinka emaniho. Hagi ana'ma osanazana ana ave'ave trazampinti tevemo'a eno Lebanoni sida zafaramina teno erihana hugahie!
16 Så hør nu: Dersom I har gått opriktig og ærlig frem ved å gjøre Abimelek til konge, og dersom I har gjort vel imot Jerubba'al og hans hus, og dersom I har gjengjeldt ham det han gjorde
Anante Jotamu'a mago'ane amanage huno hu'ne, Abimelekima kinima azeri oti'zana tamagra knare'za huta azeri onetizo? Hagi Jerubali'ene naga'amo'zanena tamagrira knare'za hu'za tamaza hu'nazanagi, tamagra knare'za huntazafi haviza huntaze?
17 dengang min far stred for eder og vågde sitt liv og frelste eder av midianittenes hånd
Na'ankure nenfa Jerubali'a agra avufgagura ontahi hara huno Midieni vahe zamazampinti tamagu'vazi'ne.
18 - men I har idag reist eder imot min fars hus og slått ihjel hans sønner, sytti mann på én sten, og gjort hans trælkvinnes sønn, Abimelek, til konge over Sikems menn, fordi han er eders bror -
Hianagi menina nenfane naga'anena hara rezamanteta 70'a ne' mofavreramima'a magoke have agofetu zamahe vagare'naze. Ana nehuta eri'za a'amofo mofavrea Abimelekina Sekemu kinia azeri oti'naze. Na'ankure agra tamagripinti fore hu'negu anara hu'naze.
19 dersom I nu idag har gått opriktig og ærlig frem imot Jerubba'al og hans hus, da gled eder over Abimelek, og da glede også han sig over eder!
Hagi menima tamagrama haza avu'avamo'a Jerubaline naga'are'enema knare'ma huno fatgoma hu'ne'nigeta, Abimeleki'enena musena nehinkeno, agra'enena musena tamagri'enena hino.
20 Men hvis ikke, da gå det ut ild fra Abimelek og fortære Sikems borgere og dem som bor i Millo, og ild fra Sikems menn og fra dem som bor i Millo, og fortære Abimelek.
Hianagi tamagrama knare huno fatgo osu' avu'ava'ma hu'nena zana Abimelekimpinti tevemo'a atiramino Sekemu kumate kva vahe'ene Bet-Milo kumate kva vahetmina tehana nehanigeno, Sekemu kumate kva vahe'tamimpinti'ene Bet-Milo kumate kva vahepinti tevemo'a atiramino Abimelekina tegahie.
21 Så tok Jotam flukten, og han undkom og drog til Be'er; der slo han sig ned, så han kunde være i sikkerhet for sin bror Abimelek.
Hagi Jotamu'ma anagema huteno'a, koro freno Beri kumate umani'ne. Na'ankure Abimeleki'ma ahezanku koro freno vu'ne.
22 Abimelek regjerte over Israel i tre år.
Ana'ma hutegeno'a Abimeleki'a 3'a kafu Israeli vahe kinia mani'ne.
23 Da sendte Gud en ond ånd, som satte splid mellem Abimelek og Sikems menn, og Sikems menn falt fra Abimelek.
Hagi Anumzamo'a havi avamu huntegeno Abimelekine Sekemu kumate kva vahe'mofo amu'nompi emaninege'za, Sekemu kumate kva vahe'mo'za Abimelekina azeri amuho hu'naze.
24 Dette skjedde forat voldsgjerningen mot Jerubba'als sytti sønner skulde komme over Abimelek og deres blod hevnes på ham, deres bror, som hadde slått dem ihjel, og på Sikems menn, som hadde støttet ham, så han kunde slå sine brødre ihjel.
Anumzamo'a knazana atregeno Abimelekinte'ene Sekemu kumate kva vahetaminte'ene e'ne. Na'ankure Sekemu kumate kva vahe'mo'za Abimelekina aza hazageno, Gidionina afuhe'ima 70'a ne'mofavre'zaga zamahenegu anara hu'ne.
25 Og Sikems menn la folk på lur mot ham øverst oppe på fjellene, og de plyndret enhver som drog forbi dem på veien; dette blev sagt Abimelek.
Hagi Sekemu kumate kva vahe'mo'za mago'a vahera agonafi Abimelekima esigura kankafo ome ante'za mani'ne'za, ami'mi hu'za kante'ma enevaza vahera keonkezazmi zamahe'za hanare'naze. Hianagi anazama haza nanekea Abimelekina eme asami'naze.
26 Så kom Ga'al, Ebeds sønn, og hans brødre og drog inn i Sikem; og Sikems menn satte lit til ham.
Hagi mago zupa Ebedi nemofo Gali'a afu'aganahe'zane Sekemu kumate vu'ne. E'inama higeno'a Sekemu kumate kva vahe'mo'za Galina antahimi'za amage ante'naze.
27 De gikk ut på marken og høstet sine vingårder og perset druene og holdt gledesfest; så gikk de inn i sin guds hus og åt og drakk og bante Abimelek.
Hagi ne'zama vasage knare'ma musema hu knafina Sekemu vahe'mo'za waini raga tagi'za rerati'za tima'a eri'za havi anumzazmimofo mono nompi vu'za, ana tine ne'zanena nene'za Abimelekina huhaviza hunte'naze.
28 Og Ga'al, Ebeds sønn, sa: Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skulde tjene ham? Er han ikke Jerubba'als sønn, og Sebul hans foged? Tjen de menn som stammer fra Hemor, Sikems far! Men hvorfor skulde vi tjene denne?
Hagi Ebedi nemofo Gali'a amanage hu'ne, Sekemu vahera Hamori tazeri fore hu'ne. Hagi Abimeleki'a agra inanknahu ne' mani'nesigeta tagra Sekemu vahe'mota agri kvafina manigahune? Hagi Abimeleki'a Jeru-Bali nemofo manigeno eri'za vahe'a Zebuli mani'ne. Tagra Sekemu kumamofo nefa, Hamori mofavrerami mani'nonanki, nagafare Abimeleki eri'za vahera manigahune?
29 Hadde jeg bare dette folk i min hånd, så skulde jeg nok få Abimelek bort. Og han sa: Øk din hær, Abimelek, og dra ut!
Hagi nagrama ama Sekemu vahe'ma kegavama huresina Abimelekina ahe kasonepe'na amanage hu'na huntegahue, sondia vaheka'a ome avrenka ha' eme hunanto hu'na huresine.
30 Da Sebul, byens høvedsmann, hørte hvad Ga'al, Ebeds sønn, hadde sagt, optendtes hans vrede,
Hianagi ana rankumate kva ne' Zebuli'ma, Ebedi nemofo Gali nanekema nentahino'a, tusi arimpa ahe'ne.
31 og han sendte hemmelig bud til Abimelek og lot si: Ga'al, Ebeds sønn, og hans brødre er kommet til Sikem, og de egger byen op imot dig.
Anama higeno'a eri'za vahe oku'a huzmantege'za vu'za anage hu'za Abimelekina ome asmi'naze, Ebedi nemofo Gali'a afu'aganahezane eno, Sekemu kumate vahera ha'huzamantenogu zamarimpa eme nere.
32 Bryt nu op ved nattetid med de folk du har hos dig, og legg dig i bakhold på marken,
E'ina hu'negu sondia vaheka'ane kenage eta kankafona eme hu'nenkeno,
33 og tidlig imorgen, så snart solen står op, bryt da frem og overfall byen! Da vil han og de folk han har hos sig, dra ut mot dig, og du kan gjøre med ham som du får leilighet til.
nanterama rumasama huno zagema hanati'nigeta tamagareta ana kumapina vinkeno, ana kumapinti vahe'ma ha'ma huramantenaku'ma esazana anante tamagrama tamagesama antahisaza zana hugahaze.
34 Så brøt Abimelek op om natten med alle de folk han hadde hos sig, og de la sig i bakhold mot Sikem i fire hoper.
Hagi Abimeleki'a ana kenageke sondia vahe'a 4'afi refko huno Sekemu kumara avazagigagi'ne.
35 Nu kom Ga'al, Ebeds sønn, ut og stilte sig i byporten, og Abimelek og de folk han hadde hos sig, brøt frem fra bakholdet.
Hagi nanterama Ebedi nemofo Galima kuma'mofo kahante uoma'netige'za, Abimeleki'ene sondia vahe'amo'zama fraki'nazafintira atre'za e'naze.
36 Da Ga'al så folkene, sa han til Sebul: Se, det kommer folk ned fra fjelltoppene! Men Sebul sa til ham: Det er skyggen av fjellene du tar for folk.
Hagi Gali'ma ana vahe'tmima nezmageno'a Zebulinkura amanage hu'ne, Agonaregatira vahera eneramizanki ko. Anage'ma higeno'a Zebuli'a amanage huno kenona hu'ne, amne agonaramimofo amema'aramimo vahe knara nehie.
37 Men Ga'al sa atter: Jo, det kommer folk ned fra midtfjellet, og én hop kommer på veien som fører til trollmanns-eken.
Hianagi Gali'a mago'ane amanage huno hu'ne, agonaregatira vahe'tmi eneramizanki ko. Hagi mago'a vahera zamavune vahe'ma mani'ne'za henkama fore'ma hania zanku'ma, havi kasnampa kema nehaza oki zafa agafama me'nea kantegati neaze.
38 Da sa Sebul til ham: Hvor er nu dine store ord, du som sa: Hvem er Abimelek, at vi skulde tjene ham? Der er jo de folk du foraktet! Gå nu ut og strid imot dem!
Anante Zebuli'a otino Galina amanage huno asami'ne, ina kagipinti kagra ama ana kea hu'nane. Iza'e Abimeleki'a, agra iza mani'nenige'na nagra agri eri'za vahera manigahue? E'inage hunka huhavizama hu'nana vaheki vunka hara ome huzamanto.
39 Da drog Ga'al ut, og Sikems menn fulgte ham, og de stred imot Abimelek.
Hagi anagema higeno'a Gali'a Sekemu kumate vahera nezamavreno, agra vugota huno Abimeleki naga'enena hara ome hu'ne.
40 Men Abimelek slo ham på flukt og forfulgte ham, og det blev et stort mannefall helt bort til byporten.
Hianagi Abimeleki sondia vahe'mo'za Galina arotago nehu'za, vahera ome zamahetre eme zamahetre hu'za rankumamofo kahante ehanati'naze.
41 Og Abimelek gav sig til i Aruma, og Sebul drev Ga'al og hans brødre bort, så de ikke blev boende lenger i Sikem.
Ana huteno Abimeleki'a Aruma kumate umanigeno, Zebuli'a Galine afu'aganahe'ina zamahe kasopeno agra Sekemu kumatera umani'ne.
42 Den næste dag gikk folket ut på marken; det fikk Abimelek vite.
Hagi hanima huno ko'matigeno'a, Sekemu kumate vahe'mo'za hozafi vu'naku atirami'za vazageno, Abimelekina mago'a vahe'mo'za ome asami'naze.
43 Da tok han og delte sine folk i tre hoper og la sig i bakhold på marken; og da han så at folket kom ut av byen, rykket han imot dem og slo dem.
Abimeleki'ma ana nanekema nentahino'a, 3'afi vahe'a refko huno kankafona ante'ne. Hagi Abimeleki'ma kegeno'ma ana ha' vahetmima kumapinti'ma atirami'za azageno'a, agrane naga'amo'zama framaki'nazafintira oti'za zamahe'naze.
44 Abimelek og de hoper som var med ham, overfalt byen og stilte sig i porten, og de to hoper overfalt alle dem som var på marken, og slo dem.
Hagi 3'a kevu vahepintira Abimeleki'a mago kevua avreno kuma'mofo kafante ome ankanire'za mani'nazageno, tare kevu vahe'mo'za megi'ama mani'naza ha' vahera zamahe vagare'naze.
45 Og Abimelek stred imot byen hele den dag og inntok byen, og folket som var der, slo han ihjel; og han rev byen ned og strødde salt over den.
Hagi Abimeleki'a ana kumapi vahera ana zage ferupinke hara huno zamahe hana nehuno, ana kumara tapage huno eri pehe nehuno, hage atinteno vano hu'ne.
46 Da mennene i Sikems borg hørte det, gikk de alle inn i tårnet som hørte til El-Berits tempel.
Hagi zaza nompima mani'ne'za kuma kegavama nehaza kva vahe'mo'za Abimeleki'ma ha'ma eme huzamantea nanekema nentahi'za, ana nanteranke Bal-Beriti havi anumzamofo mono nomofo vihufi ufre'za mani'naze.
47 Så snart det blev meldt Abimelek at alle mennene i Sikems borg hadde samlet sig,
Ana'ma hazageno'a mago'a vahe'mo'za Abimelekina eme asami'za, Sekemu kumate'ma za'za nompima manine'za kuma'ma kegavama nehaza kva vahe'mo'za maka magopi eritru hu'za mani'naze hu'za asami'naze.
48 gikk han op på Salmon-fjellet med alle de folk han hadde hos sig. Han tok en øks i hånden og hugg grener av trærne, tok dem op, la dem på skulderen og sa til de folk som var med ham: Skynd eder og gjør like ens som I så jeg gjorde!
Hagi Abimeleki'a sondia vahe'a zamavareno Zalmoni agonafi mareriteno, sa'ume erino zafa azankuna'aramina antagi atreno afunte e'nerino, zamavarenoma vu'nea vahetmina amanage huno zamasami'ne, Ame'ama huta amama huaza hiho.
49 Da hugg alle folkene også hver sin bør med grener og gikk efter Abimelek; så la de grenene opefter tårnet og satte med dem ild på tårnet. Således omkom alle innbyggerne i Sikems borg, omkring tusen, menn og kvinner.
Anagema higeno'a, ana maka vahe'mo'za ana zafa azankunatmina antagi'za Sekemu vahetmimofo vihurera retrure kagite'za teve tagintazageno ana vihufima mani'naza vahe'ene zaza nonte'ma kegavama nehaza vahetaminena miko 1tauseni'a venenene a'nenena fri'naze.
50 Derefter drog Abimelek til Tebes, og han kringsatte byen og inntok den.
Hagi anama huteno'a Abimeleki'a Tebezi kumate vuno ana kumapi vahera hara ome huzamanteno, ana kumara zamaheno hanare'ne.
51 Midt i byen var det et fast tårn; dit flyktet alle menn og kvinner, alle borgerne i byen, og de stengte efter sig og steg op på tårnets tak.
Hianagi ana kumapi kva vahe'mo'za vihufinke ufrevagare'za ufraki'naze. Ana vihua zaza no ki'za mareri'naza nomofo agofetu fre'za umani'naze.
52 Så kom Abimelek til tårnet og kringsatte det; han gikk nær til tårnets inngang for å sette ild på det.
Hagi Abimeleki'a ha' hunaku ana zaza nonte eno, ana nomofo kahante teve taginte'za nehigeno,
53 Da var det en kvinne som kastet en kvernsten ned på hans hode og knuste hans hjerneskall.
mago a'mo'a witi neharaza havenkno atregeno tamino asenia ru prarovazino ahetre'ne.
54 Abimelek ropte i hast på svennen som bar hans våben, og sa til ham: Dra ditt sverd og drep mig, så de ikke skal si om mig: En kvinne slo ham ihjel! Så stakk svennen sverdet igjennem ham og han døde.
Anama higeno'a Abimeleki'a amanage huno hanko'ama erinentea nehaza nera asami'ne, a'ne'mo ahe frine hu'za hanagi, ame hunka kazinka'a erinka nahe frio, huno higeno ana nehazamo'a kazi regeno fri'ne.
55 Da nu Israels menn sa at Abimelek var død, gikk de hver hjem til sitt.
Abimeleki'ma frige'za kazana hige'za, Israeli vahe'mo'za atre'za nozimirega vu'naze.
56 Således gjengjeldte Gud all den ondskap som Abimelek gjorde mot sin far dengang han slo sine sytti brødre ihjel.
Hagi Abimeleki'ma kefo avu'ava'ma huno 70'a afu'aganahe'ima zamahe frino nefama agima eri haviza hu'nea zantera, e'ina hukna huno Anumzamo'a nona huno azeri havizana hu'ne.
57 Og all den ondskap som Sikems menn hadde gjort, lot Gud komme tilbake over deres hode, og Jotams, Jerubba'als sønns forbannelse rammet dem.
Ana hukna huno Sekumu kumate vahe'mo'zama kefozama hu'naza zantera Anumzamo'a nona huzmante'ne. E'inama hu'neana Jerubali nemofo Jotamu'ma zamazeri haviza hu kasnampa ke'ma huno kazusima huzmante'nea zamo'a zamagrite efore hu'ne.
