< Josvas 6 >
1 Jeriko holdt sine porter stengt og var fast tillukket for Israels barns skyld; ingen gikk ut, og ingen kom inn.
Koro Jeriko nolor motegno nikech jo-Israel kendo onge ngʼama ne nyalo wuok oko kata donjo iye.
2 Da sa Herren til Josva: Se, jeg har gitt Jeriko med kongen og de djerve stridsmenn i din hånd.
Bangʼe Jehova Nyasaye nowacho ni Joshua niya, “Ne, asechiwo Jeriko gi ruodhe e lweti, kaachiel gi jolweny mage.
3 La nu alle krigsmennene gå omkring byen, rundt om den én gang! Således skal du gjøre i seks dager;
Lworuru dala maduongʼno dichiel ka un gi giu mag lweny kendo timuru ma kuom ndalo auchiel.
4 og syv prester skal bære syv larmbasuner foran arken; men den syvende dag skal I gå syv ganger omkring byen, og prestene skal støte i basunene.
Beduru gi jodolo abiriyo motingʼo turumbete molos gi tunge imbe e nyim Sandug Muma. E odiechiengʼ mar abiriyo, lworuru dala maduongʼno nyadibiriyo, ka jodolo goyo turumbetego.
5 Og når de blåser i larmhornet med lange toner, og I hører basunklangen, skal hele folket sette i et stort skrik; da skal byens mur falle ned der hvor den står, så folket kan stige inn over den, enhver rett frem for sig.
Ka uwinjogi ka gigoyo turumbetegi matek, to ket ji duto ogo koko matek; bangʼe ohinga mar Jeriko nopodh piny kendo ji duto nodonj e iye.”
6 Da kalte Josva, Nuns sønn, prestene til sig og sa til dem: I skal bære paktens ark, og syv prester skal bære syv larmbasuner foran Herrens ark.
Omiyo Joshua wuod Nun noluongo jodolo mowachonegi niya, “Tingʼuru Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye kendo beduru gi jodolo abiriyo kotingʼo turumbete e nyime.”
7 Og til folket sa han: Dra frem og gå omkring byen, og de væbnede menn skal dra frem foran Herrens ark.
Eka nochiwo chik ne ji niya, “Dhiuru nyime! Lworuru dala maduongʼ, ka jolweny momanore gi gige lweny otelo e nyim Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye.”
8 Da Josva hadde sagt dette til folket, gikk de frem de syv prester som bar de syv larmbasuner for Herrens åsyn; de støtte i basunene, og Herrens pakts-ark fulgte efter dem.
Kane Joshua osewuoyo gi ji, jodolo abiriyo mane otingʼo turumbete abiriyo e nyim Jehova Nyasaye nowuotho ka gigoyo turumbete, kendo Sandug Muma mar Singruok mar Jehova Nyasaye ne luwo bangʼ-gi.
9 Og de væbnede menn gikk foran prestene som støtte i basunene, og de som endte toget, gikk efter arken, mens der ustanselig støttes i basunene.
Jolwenygo notelo e nyim jodolo mane goyo turumbete, to moko ne luwo bangʼ Sandug Muma, kendo e kindeno duto turumbete ne ywak.
10 Og Josva bød folket og sa: I skal ikke opløfte hærrop og ikke la eders røst høre; det skal ikke gå et ord ut av eders munn før den dag jeg sier til eder: Rop nu! Da skal I rope.
Makmana Joshua nosiemo ji niya, “Kik uywag ywak mar lweny, kik utingʼ dwondu malo, bende kik uwach wach moro amora nyaka odiechiengʼ ma anakonue mondo ugo koko. Bangʼe eka unukogi!”
11 Så gikk Herrens ark omkring byen, rundt om den, én gang; derefter drog de inn i leiren og blev der natten over.
Omiyo negikawo Sandug Muma mar Jehova Nyasaye ka gilworogo dala maduongʼno dichiel. Bangʼe ji noduogo e kambi margi mi otienono ginindo kanyo.
12 Morgenen efter stod Josva tidlig op, og prestene bar Herrens ark.
Joshua nochiewo gokinyi mangʼich kinyne kendo jodolo nokawo Sandug Muma mar Jehova Nyasaye.
13 Og de syv prester som bar de syv larmbasuner foran Herrens ark, gikk og støtte ustanselig i basunene, og de væbnede menn gikk foran dem, og de som endte toget, gikk efter Herrens ark, mens der ustanselig støttes i basunene.
Jodolo abiriyo mane otingʼo turumbete abiriyo nodhi nyime, ka gipangore e nyim Sandug Muma mar Jehova Nyasaye kendo ka gigoyo turumbete. Ji momanore gi gige lweny notelo e nyimgi, to moko ne luwo bangʼ Sandug Muma mar Jehova Nyasaye ka turumbete dhi nyime gi ywak.
14 Således gikk de den annen dag én gang omkring byen og vendte så tilbake til leiren; dette gjorde de i seks dager.
E odiechiengʼ mar ariyo negilworo dala maduongʼno dichiel bangʼe gidok e kambi kendo negitimo kamano kuom ndalo auchiel.
15 Den syvende dag stod de tidlig op, med det samme det tok til å dages, og gikk syv ganger omkring byen; de bar sig at på samme vis som før, bare at de denne dag gikk syv ganger omkring byen.
To chiengʼ mar abiriyo, ne gichiewo kogwen mi gilworo dala maduongʼno nyadibiriyo e yo machalre gi mamoko ka. Chiengʼno kende ema negilworo dala maduongʼno nyadibiriyo.
16 Og da prestene den syvende gang støtte i basunene, da sa Josva til folket: Rop nu! For Herren har gitt eder byen.
E sa mane gilwore mar abiriyo ka jodolo ne pod goyo turumbete matek, Joshua nochiko ji kawacho niya, “Koguru matek, nimar Jehova Nyasaye osemiyou dala maduongʼni!
17 Og byen med alt det som i den er, skal være vidd til Herren og bannlyst, bare skjøgen Rahab skal få leve, med alle som er i huset hos henne, fordi hun skjulte de menn vi hadde utsendt.
Dala maduongʼni duto, to gi gik moko duto manie iye nyaka wene Jehova Nyasaye. Makmana Rahab, mochot, to gi jogo duto manie ode ema nongʼwon-ne, nikech nopando joma ne waoro mane obiro nono piny.
18 Men ta eder vel i vare for det som er bannlyst, at I ikke først slår med bann og så tar av det som er bannlyst, og således legger Israels leir under bann og fører den i ulykke.
To beduru mabor gi gigo mowene Jehova Nyasaye, mondo kik ukel kethruok ne un uwuon kuom gimoro amora kuomgi. Ka ok kamano to unumi kambi mar jo-Israel bed mar kethruok kendo ukel chandruok kuome.
19 Men alt sølv og gull og alle ting som er av kobber og jern, skal være helliget til Herren og komme i Herrens skattkammer.
Fedha gi dhahabu duto, kod gigo molos gi mula kod molos gi nyinyo owal ni Jehova Nyasaye kendo nyaka tergi kar keno mare.”
20 Så ropte folket, og de støtte i basunene; og det skjedde da folket hørte basunklangen, og de satte i et stort skrik, da falt muren helt sammen, og folket steg bent inn i byen og inntok den.
Kane ogo turumbete, to ji ne goyo koko matek, kendo ka turumbete noywak, mi ji nogoyo koko matek, to ohinga mar Jeriko nopodho, omiyo ngʼato ka ngʼato nodonjo e dala maduongʼno mi gikawe.
21 Og de slo alt det som var i byen, med bann; både menn og kvinner, både unge og gamle, storfe og småfe og asener slo de med sverdets egg.
Negiwalo dala maduongʼno ni Jehova Nyasaye ma giketho gimoro amora kendo ginego gi ligangla ngʼato angʼata madichwo kata madhako, jomatindo kata joma oti, dhok gi rombe kod punde.
22 Men til de to menn som hadde utspeidet landet, sa Josva: Gå inn i skjøgens hus og før kvinnen og alle dem som hører henne til, ut derfra, således som I har tilsvoret henne.
Joshua nowachone jonon piny ariyogo niya, “Dhiuru e od Rahab kendo ukele kaachiel gi joodgi duto, kaluwore gi singruok mane uketo kode.”
23 De unge menn som hadde vært speidere, gikk da inn og førte Rahab ut av huset og likeså hennes far og mor og brødre og alle som hørte henne til; hele hennes slekt førte de ut og lot dem få opholde sig et sted utenfor Israels leir.
Omiyo rawere mane odhi nono pinyno nodhi Jeriko e od Rahab mi ogole kaachiel gi wuon-gi, min-gi, owetene kod joodgi duto. Negigolo anywolane duto oko mi giketogi oko mar kambi jo-Israel.
24 Men byen med alt det som i den var, brente de op med ild; bare sølvet og gullet og alle ting som var av kobber og jern, la de ned i skattkammeret i Herrens hus.
Bangʼe ne giwangʼo dala maduongʼno duto, to gi gimoro amora manie iye, makmana fedha gi dhahabu, gi gik molos gi mula kod molos gi nyinyo noketi e kar keno mar od Jehova Nyasaye.
25 Men skjøgen Rahab og hennes fars slekt og alle dem som hørte henne til, lot Josva leve; hun blev boende blandt Israels folk inntil denne dag, fordi hun skjulte de menn som Josva hadde sendt for å utspeide Jeriko.
Kamano Joshua noreso Rahab, dhako ma ochot, kaachiel gi anywolane nikech en ema nopando jonon piny mane Joshua ooro Jeriko kendo Rahab nodak e dier jo-Israel nyaka chil kawuono.
26 Dengang lot Josva folket sverge denne ed: Forbannet for Herrens åsyn være den mann som tar sig fore å bygge op igjen denne by Jeriko! Når han legger dens grunnvoll, skal det koste ham hans førstefødte sønn, og når han setter op dens porter, skal det koste ham hans yngste.
E sechego Joshua nolando kwongʼ makende niya, “Kwongʼ mar Jehova Nyasaye nobed kuom ngʼat manitem gero dala maduongʼ mar Jeriko kendo kama: “Koketo mise mare, to wuode makayo notho, to kochungo dhorangeyege; to wuode mogik notho.”
27 Og Herren var med Josva, og ryktet om ham kom ut over hele landet.
Omiyo Jehova Nyasaye ne nigi Joshua kendo humbe nolandore e pinyno duto.