Josvas 4
1 Da nu hele folket var kommet vel over Jordan, sa Herren til Josva:
Naho fa hene tafatsàke Iardeney i valobohòkey, le nitsara ty hoe am’ Iehosoa t’Iehovà:
2 Velg ut tolv menn av folket, én mann av hver stamme,
Rambeso ondaty folo-ro’ amby boak’ am’ ondatioo; songa ondaty raike ze fifokoañe,
3 og byd dem og si: Ta op her fra Jordans bunn tolv stener, fra det sted hvor prestenes føtter står, og hold dem ferdige, og bær dem med eder over og legg dem ned på det sted hvor I blir denne natt over!
le ifantoho ty hoe: Mandrambesa vato folo-ro’amby boak’ am’ Iardeney ao, amy ijohañam-pandia’ i mpisoroñe reiy, naho endeso hitsake mindre ama’ areo vaho apoho amy tobe hialeña’ areo te anitoy.
4 Da lot Josva de tolv menn kalle som han hadde valgt blandt Israels barn, én mann for hver stamme.
Aa le kinanji’ Iehosoa indaty folo-ro’amby nedre’e amo ana’ Israeleo rey; sindre ondaty raike ze fifokoa’e.
5 Og Josva sa til dem: Gå foran Herrens, eders Guds ark ut i Jordan og ta hver sin sten op på skulderen, efter tallet på Israels barns stammer!
Le hoe t’Iehosoa am’ iereo, Mitsàha aolo’ i vatam-pañina’ Iehovà Andrianañahare’ areoy an-teñateña’ Iardeney vaho songa mandrambesa vato raik’ an-tsoro’e ty ami’ ty ia’ o fifokoa’ o ana’ Israeleoo;
6 Disse stener skal være et tegn blandt eder. Når eders barn i fremtiden spør: Hvad er dette for stener?
ho viloñe ama’ areo, aa naho mañontane anahareo o ana’ areoo amy añey, ty hoe: Inoñ’ ama’ areo o vato retoañeo?
7 da skal I si til dem: Jordans vann delte sig foran Herrens pakts-ark; da den drog ut i Jordan, delte Jordans vann sig, og disse stener skal være til et minne om dette for Israels barn til evig tid.
Le ty hoe ty hatalili’ areo: Amy te nitampak’ aolo’ i vatam-pañina’ Iehovày o rano Iardeneio; ie nitsake Iardeney, le nitampake o rano’ Iardeneio; vaho ho faniahiañe o ana’ Israeleo nainai’e o vato retoañe.
8 Israels barn gjorde som Josva bød, og tok tolv stener op av Jordan, således som Herren hadde sagt til Josva, efter tallet på Israels barns stammer, og de bar dem med sig over til det sted hvor de blev natten over, og la dem ned der.
Aa le nanoe’ o ana’ Israeleo i namantoha’ Iehosoay, naho rinambe’ iereo ty vato folo-ro’ amby boak’ anteñateña’ Iardeney ao, ty amy tsinara’ Iehovà am’ Iehosoay, ty ami’ty ia’ o fifokoa’ o ana’ Israeleo, naho nendese’ iereo nitsake mindre am’ iereo mb’ an-tobe mb’eo vaho napo’ iereo ey.
9 Og ute i Jordan, på det sted hvor de prester som bar paktens ark, stod med sine føtter, reiste Josva tolv stener op, og de står der den dag idag.
Natroa’ Iehosoa añivo’ Iardeney ka ty vato folo-ro’ amby amy nijohañam-pandia’ i mpisoroñe nitarazo i vatam-pañinay rey vaho mbe eo izay henaneo.
10 Prestene som bar paktens ark, blev stående ute i Jordan, til det var skjedd alt det som Herren hadde befalt Josva å si til folket, efter alt det som Moses hadde befalt Josva. Og folket skyndte sig og gikk over.
Aa le nijohañe añivo’ Iardeney o mpisoroñe nitarazo i vataio ampara’ te niheneke i nampitaroñe’ Iehovà Iehosoa am’ ondatioy ty amy nandilia’ i Mosè Iehosoa iabiy; vaho nalisa nitsake mb’eo ondatio.
11 Og da hele folket var kommet vel over, drog Herrens ark og prestene frem foran folket.
Naho fa tafatsàke ondaty iabio, le nitsake ka i vatam-pañinan’ Añaharey naho i mpisoroñe rey añatrefa’ ondatio.
12 Og Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme drog fullt rustet frem foran Israels barn, således som Moses hadde sagt til dem.
Nitsake reke-pialiañe aolo’ o ana’ Israeleo o ana’ i Reobeneo naho o ana’ i Gadeo naho i vakim-pifokoa’ i Menasèy ty amy nisaontsie’ i Mosè am’ iereoy;
13 Det var omkring firti tusen menn som væbnet til strid drog frem for Herrens åsyn til kamp på Jerikos ødemarker.
va’e efats’ ale reke-pialiañe veka’e hialy ty nionjoñe mb’an-kotakotak’ añatrefa’ Iehovà, mb’a monto’ Ieriko mb’eo.
14 Den dag gjorde Herren Josva stor for hele Israels øine, og de fryktet ham, likesom de hadde fryktet Moses, alle hans livs dager.
Naonjo’ Iehovà ampahaoniña’ Israele iaby t’Iehosoa amy andro zay; vaho nañeveñe ama’e manahake ty nañeveña’ iareo amy Mosè amo hene andro niveloma’eo.
15 Og Herren sa til Josva:
Nitsara amy Iehosoa t’Iehovà, ami’ty hoe:
16 Byd prestene som bærer vidnesbyrdets ark, at de skal stige op av Jordan!
Ampitroaro boak’ am’ Iardeney o mpisoroñe mitarazo i vatam-pañinaio.
17 Og Josva bød prestene og sa: Stig op av Jordan!
Aa le nandily amy mpisoroñe rey t’Iehosoa, nanao ty hoe: Mitroara amo Iardeneio.
18 Da nu prestene som bar Herrens pakts-ark, steg op av Jordan og hadde satt sine føtter på det tørre land, da vendte Jordans vann tilbake til sitt leie og gikk som før over alle sine bredder.
Naho niakatse boak’ an-teñateña’ Iardene ao i mpisoroñe rey nitarazo i vatam-pañina’ Iehovày, vata’e nitroatse an-tamboho eo o lelam-pandia’ i mpisoroñe reio le nimpoly an-toe’e o rano’ Iardeneio, nanginahina añ’olo’e iabio manahake te taolo.
19 Det var den tiende dag i den første måned at folket steg op av Jordan, og de leiret sig ved Gilgal, lengst mot øst i landet omkring Jeriko.
Nitroatse Iardeney amy andro faha-folo’ i volam-baloha’eiy ondatio vaho nitobe e Gilgale an-dafe atiñana’ Ieriko eo.
20 Og der i Gilgal reiste Josva op de tolv stener som de hadde tatt op av Jordan.
Le natroa’ Iehosoa e Gilgale eo i vato folo-ro’amby nakare’ iareo am’ Iardeney rey;
21 Og han sa til Israels barn: Når eders barn i fremtiden spør sine fedre: Hvad er dette for stener?
vaho nitaroñe’e amo ana’ Israeleo ty hoe: Aa naho añontanea’ o ana’ areoo an-droae’e añ’ andro añe ty hoe: Ino o vato retoañe?
22 da skal I fortelle eders barn det og si: Israel gikk tørrskodd over Jordan her,
le hampandrendrehe’ areo o ana’ areoo ty hoe: Nitsake Iardeney an-tane mipintampintañe t’Israele.
23 fordi Herren eders Gud lot Jordans vann tørke bort foran eder til I kom over, likesom Herren eders Gud gjorde med det Røde Hav, som han lot tørke bort foran oss til vi kom over,
Amy te nimaihe’ Iehovà Andrianañahare’ areo aolo’ areo ty rano Iardene ampara’ t’ie tafatsàke, manahake ty nanoe’ Iehovà Andrianañahare’ areo i Ria-Binday, ie nimaihe’e añatrefan-tikañe ampara’ te tafatsake,
24 forat alle folk på jorden skal kjenne at Herrens hånd er sterk, og forat I alle dager skal frykte Herren eders Gud.
hahafohina’ ze kila ondati’ ty tane toy te maozatse ty fità’ Iehovà, hañeveña’e am’ Iehovà Andrianañahare’ areo nainai’e.
