Josvas 23
1 Da det nu var gått en lang tid, efterat Herren hadde gitt Israel ro for alle dets fiender rundt om, og Josva var blitt gammel og kommet langt ut i årene,
Ie andro maro añe, naho fa nampitofà’ Iehovà amo rafelahi’e iaby mañohoke iareoo t’Israele vaho nigain-kantetse t’Iehosoa, nisilofen-kàanterañe,
2 da kalte Josva til sig hele Israel, dets eldste, dets høvdinger, dets dommere og dets tilsynsmenn, og sa til dem: Nu er jeg blitt gammel og kommet langt ut i årene,
le fonga kinoi’ Iehosoa t’Israele naho o talè’eo naho o mpiaolo’eo naho o mpizaka’eo naho o mpifehe’eo le nanoe’e ty hoe: Fa bey iraho, mihaantetse;
3 og I har sett alt hvad Herren eders Gud har gjort med alle disse folk som han drev ut for eder; for det var Herren eders Gud som stred for eder.
fa nioni’ areo ze hene nanoe’ Iehovà Andrianañahare’ areo amo kilakila’ ndatio ty ama’ areo; te nialy ho anahareo t’Iehovà Andrianañahare’ areo.
4 Nu har jeg ved loddkasting tildelt eder de folk som ennu er tilbake, som arvelodd, efter eders stammer, og likeså alle de folk som jeg har utryddet, fra Jordan til det store hav i vest.
Ingo fa nizarako lova nahareo ty amo fifokoa’ areoo, o fifeheañe sisao, boak’ am’ Iardeney, mitraok’ amo fifeheañe fa naitoakoo, ampara’ i Riake Jabajaba mb’ am-pitsofora’ i àndroy añey.
5 Og Herren eders Gud skal selv støte dem ut og drive dem bort for eder, og I skal ta deres land i eie, således som Herren eders Gud har sagt til eder.
Iehovà Andrianañahare’ areo, ie ty handronje iareo añatrefa’ areo mb’eo vaho ho roahe’e tsy ho ampahaisaha’ areo; le ho fanaña’ areo i tane’ iareoy, amy tsinara’ Iehovà Andrianañahare’ areo ama’ areoy.
6 Så vær nu faste i å holde og gjøre alt det som er skrevet i Mose lovbok, så I ikke viker derfra hverken til høire eller til venstre,
Aa le mihafatrara hahavontititse ami’ty fañorihañe ze hene misokitse amy boke Hà’ i Mosèy ao, tsy hitsileañe ndra mb’ am-pitàn-kavana ndra havia;
7 og ikke gir eder i lag med disse folk, de som ennu er tilbake hos eder. Deres guders navn skal I ikke nevne og ikke la nogen sverge ved dem og ikke dyrke dem og ikke tilbede dem,
tsy hitraofa’ areo o kilakila’ ndatio, o sisa ama’ areoo; naho tsy ho toñoneñe ty añaran’ ndrahare’ iareoo, ko ampifantàñe, ko itoroñañe, vaho ko iambaneañe;
8 men Herren eders Gud skal I holde fast ved, således som I har gjort til denne dag.
fe tambozoro t’Iehovà Andrianañahare’ areo, manahake ty nanoe’ areo ampara’ henaneo,
9 Derfor har Herren drevet store og sterke folk bort for eder, og ingen har holdt stand mot eder til denne dag.
ie fa nandroake fifeheañe ra’elahy naho maozatse añatrefa’ areo t’Iehovà; le inahareo, toe leo ondaty raike tsy nitroatse ama’ areo ampara’ henane.
10 Én mann av eder drev tusen på flukt; for det var Herren eders Gud som stred for eder, således som han hadde sagt til eder.
Mañoridañe arivo t’indaty raik’ ama’ areo, kanao Iehovà Andrianañahare’ areo ty mialy ho anahareo, ty amy nitsara’ey.
11 Ta eder da nøie i vare, så sant I har eders liv kjært, og elsk Herren eders Gud!
Aa le mitaoa am-pilozohañe ty hikoko Iehovà Andrianañahare’ areo.
12 For dersom I vender eder bort fra ham og holder eder til disse folk, de av dem som ennu er tilbake hos eder, og inngår svogerskap med dem og gir eder i lag med dem, og de med eder,
F’ie hibalintoa, hipitek’ amo sisa’ o fifeheañeo, o honka’e ama’ areoo, hañenga valy, himoaha’ areo, vaho iereo ama’ areo,
13 da skal I vite for visst at Herren eders Gud ikke mere vil drive disse folk bort for eder, men de skal bli til en snare og en felle for eder og til en svepe for eders rygg og til torner i eders øine, inntil I er utryddet av dette gode land som Herren eders Gud har gitt eder.
le maharendreha an-katò te tsy ho roahe’ Iehovà Andrianañahare’ areo am-pahaisaha’ areo ka o fifeheañe retiañeo; f’ie ho fandrike naho koboñe ama’ areo, naho fifiake an-deme’ areo, vaho fatik’ am-pihaino’ areo, ampara’ t’ie mihomak’ amy tane soa natolo’ Iehovà Andrianañahare’ areoy.
14 Se, jeg går nu all jordens vei; så skal I da av alt eders hjerte og av all eders sjel kjenne at ikke et eneste ord er blitt til intet av alle de gode ord Herren eders Gud har talt over eder; de er alle sammen opfylt for eder, ikke et eneste ord derav er blitt til intet.
Hehe, te mb’ amy fañaveloa’ ty tane bey toy iraho henaneo; le fohi’ areo an-kaliforam-pañova naho an-kaampon’ arofo te tsy eo ty nilesa amo hene saontsy soa tsinara’ Iehovà Andrianañahare’ areo ty ama’ areoo; songa nitendreke, tsy ama’e ty nipoke.
15 Men likesom alle de gode ord Herren eders Gud har talt til eder, er opfylt på eder, således skal Herren la alle de onde ord opfylles på eder, inntil han har utryddet eder av dette gode land som Herren eders Gud har gitt eder.
Ho tondroke te, manahake te sindre nitendrek’ ama’ areo o entan-tsoa tsinara’ Iehovà Andrianañahare’ areo ama’ areoo, le songa hampifetsahe’ Iehovà ama’ areo ka o nahatahata’eo ampara’ te rinotsa’e an-tane soa natolo’ Iehovà Andrianañahare’ areo atoy.
16 Når I bryter Herrens, eders Guds pakt, som han oprettet med eder, og gir eder til å dyrke andre guder og tilbede dem, da skal Herrens vrede optendes mot eder, og I skal snarlig bli utryddet av det gode land han har gitt eder.
Ie andilara’ areo i fañina’ Iehovà Andrianañahare’ areo linili’ey naho miveve hitoroñe ndrahare ila’e vaho hitalaho ama’e le hisolebotse ama’ areo ty haviñera’ Iehovà vaho hivetrake aniany an-tane soa natolo’e anahareo atoy.
