Jonas 3
1 Og Herrens ord kom annen gang til Jonas, og det lød så:
Gospodova beseda je drugič prišla Jonu, rekoč:
2 Stå op, gå til Ninive, den store stad, og rop ut i den de ord som jeg vil tale til dig!
»Vstani, pojdi v Ninive, to veliko mesto in mu oznani pridigo, ki sem ti jo zapovedal.«
3 Og Jonas stod op og gikk til Ninive efter Herrens ord. Men Ninive var en stor stad for Gud, tre dagsreiser lang.
Tako je Jona vstal in odšel v Ninive, glede na Gospodovo besedo. Torej Ninive so bile silno veliko mesto treh dni potovanja.
4 Og Jonas gikk en dagsreise inn i byen og ropte: Om firti dager skal Ninive bli omstyrtet.
Jona je začel vstopati v mesto [prvi] dan potovanja ter vpil in govoril: »Še štirideset dni in Ninive bodo uničene.«
5 Da trodde mennene i Ninive på Gud, og de ropte ut en faste og klædde sig i sekk, både store og små.
Tako je ljudstvo v Ninivah verovalo Bogu in razglasilo post in si nadelo vrečevino, od največjih izmed njih, celo do najmanjših izmed njih.
6 Da saken kom for Ninives konge, stod han op fra sin trone og la sin kappe av sig og svøpte sekk om sig og satte sig i asken.
Kajti beseda je prišla h kralju Niniv in vstal je s svojega prestola in iz sebe odložil svoje svečano oblačilo in se pokril z vrečevino in sédel na pepel.
7 Og han lot rope ut i Ninive: Efter kongens og hans stormenns påbud må hverken mennesker eller dyr, storfe eller småfe, smake nogen ting, ikke nyte føde og ikke drikke vann!
In storil je to, da se je razglasilo in oznanilo skozi Ninive, po odloku kralja in njegovih plemičev, rekoč: »Naj niti človek niti žival, [niti] trop niti čreda ničesar ne pokusijo, naj se ne pasejo niti ne pijejo vode,
8 Men de skal svøpe sig i sekk, både mennesker og dyr, og de skal rope til Gud med kraft og vende om, hver fra sin onde vei og fra den urett som henger ved deres hender.
temveč naj bosta človek in žival pokrita z vrečevino in mogočno kličeta k Bogu, da naj se oni, vsakdo izmed njih, obrnejo od svoje zle poti in od nasilja, ki je v njihovih rokah.
9 Hvem vet? Gud kunde da vende om og angre det, vende om fra sin brennende vrede, så vi ikke forgår.
Kdo lahko pove, če se bo Bog obrnil, pokesal in odvrnil proč od svoje krute jeze, da se ne pogubimo?«
10 Da nu Gud så det de gjorde, at de vendte om fra sin onde vei, angret han det onde han hadde sagt han vilde gjøre mot dem, og han gjorde det ikke.
In Bog je videl njihova dela, da so se odvrnili od svoje zle poti in Bog se je pokesal od zla, ki ga je rekel, da jim bo storil in tega ni storil.
