< Jonas 2 >
1 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra fiskens buk
Yunusee baluğne vuxhnenang'a cune Rəbbis Allahıs inəxübna düə haa'a:
2 og sa: Jeg kalte på Herren i min nød, og han svarte mig; fra dødsrikets skjød ropte jeg, du hørte min røst. (Sheol )
Rəbb, zı dağamiyvalenang'a Valqa onu'u, Ğunad alidghıniy quvuyn. Zı ahaleençe ts'ir hav'u, Vak'le yizda ts'ir g'avxhuna. (Sheol )
3 Du kastet mig i dypet, midt i havet, og vannstrømmer omgav mig; alle dine brenninger og dine bølger gikk over mig.
Ğu zı deryahne k'oralybışeeqa g'uvorxhul, Zı xhyanbışde yı'q'nee axu, Yiğın gırgın xhyanbıyiy dalğabı Zal ooğançe ılğeeç'u.
4 Jeg tenkte: Jeg er støtt bort fra dine øine. Men jeg skal atter skue op til ditt hellige tempel.
Manke zı uvhuyn: «Ğu zı Vake əq'əna qı'ı, Meed zak'le Yiğın muq'addasın xav İyerusalimee g'acesıncad».
5 Vannene omringet mig like til sjelen, dypet omgav mig, tang innhyllet mitt hode,
Nafas əlyhəəsme xhyanbı zalqa qadı, K'oralybışeeqa qıkkı, Vuk'lelqad xavsiy alitk'ır.
6 til fjellenes grunnvoller sank jeg ned, jordens bommer var lukket efter mig for evig. Men du førte mitt liv op av graven, Herre min Gud!
Suvabışde avqamee zı giç'una, İttehesu Ğu dunyeyn akkabı zal oğa it'umetxha. Ğumee yizda Rəbb Allah Yizın tan k'oralybışeençe g'attixhan hı'iyn.
7 Da min sjel vansmektet i mig, kom jeg Herren i hu, og min bønn kom til dig i ditt hellige tempel.
Yizda ı'mı'r k'yabat'amee, Zı Rəbb yik'el qali'ı, Yizda düə Valqa, Yiğne muq'addas xaalqa hipxhırna.
8 De som holder sig til de tomme avguder, de forlater sin miskunnhet.
Şavaayiy nişiscad karaı'dəəne bütbışis ı'bəədat ha'a, Manbışe Ğu yik'el hixan ha'a, Colqana rəhı'm avaak'an haa'a.
9 Men jeg vil ofre til dig med takksigelses røst; det jeg har lovt, vil jeg holde; frelsen hører Herren til.
Zımee şukur haa'ane mə'niybışika Vas q'urbanbı allya'as. Zı huvuyn cuvab cigeeqa qalya'asın. G'attivxhan haa'ana sa Rəbb Vuc vorna!
10 Så spydde fisken på Herrens bud Jonas ut på det tørre land.
Rəbbee baluğuk'le uvhuyng'a, mançin Yunus ghalençe xhyan deşde cigeeqa qığayhe.