Jonas 2
1 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra fiskens buk
Jonah ni tangapui vonthung ao navah Cathut koe a ratoum e teh,
2 og sa: Jeg kalte på Herren i min nød, og han svarte mig; fra dødsrikets skjød ropte jeg, du hørte min røst. (Sheol h7585)
Kai teh runae ka kâhmo dawkvah, Cathut ka kaw teh na thai pouh. Duenae vonthung hoi kaw e lawk na thai pouh. (Sheol h7585)
3 Du kastet mig i dypet, midt i havet, og vannstrømmer omgav mig; alle dine brenninger og dine bølger gikk over mig.
Bawipa ni kai teh kadung poung e tuipui lungui na tâkhawng dawkvah, tui ni na kalup teh tuicapa pueng ni muen na ramuk.
4 Jeg tenkte: Jeg er støtt bort fra dine øine. Men jeg skal atter skue op til ditt hellige tempel.
Hottelah, na hmalah hoi na pâlei eiteh, kathounge bawkim teh pou ka khet han telah ka dei.
5 Vannene omringet mig like til sjelen, dypet omgav mig, tang innhyllet mitt hode,
Tui ni due sak hanelah na kalup teh, tui lungui vah na paung teh, tuipho ni ka lû dawk a yawngyen.
6 til fjellenes grunnvoller sank jeg ned, jordens bommer var lukket efter mig for evig. Men du førte mitt liv op av graven, Herre min Gud!
Mon khok koe ka pha teh, tho pou kâkhan e thung ka phat ei nakunghai, BAWIPA Cathut ni rawknae hmuen koehoi na rasa han.
7 Da min sjel vansmektet i mig, kom jeg Herren i hu, og min bønn kom til dig i ditt hellige tempel.
Lungpout laihoi ka o nah Cathut hah ka pouk teh, kaie ratoumnae teh bawkim kathoung dawk Bawipa koe a pha.
8 De som holder sig til de tomme avguder, de forlater sin miskunnhet.
Cungkeihoehe meikaphawk ka bawk naw niteh, a coe awh hane lungmanae hah a tâkhawng awh.
9 Men jeg vil ofre til dig med takksigelses røst; det jeg har lovt, vil jeg holde; frelsen hører Herren til.
Kai teh a lungmanae hah lunghawilawkdeinae hoi bawknae ka sak han. Lawk ka kam e patetlah ka sak han. Rungngangnae teh BAWIPA e doeh.
10 Så spydde fisken på Herrens bud Jonas ut på det tørre land.
Hatnavah Cathut ni tangapui hah kâ a poe teh, tangapui ni Jonah hah a kawngteng lah a palo.
