Jonas 1

1 Herrens ord kom til Jonas, Amittais sønn, og det lød så:

Amittai chapa Jonah kommah Pathen thupeh ahung lhung in,

2 Stå op, gå til Ninive, den store stad, og tal for den! For deres ondskap er steget op og er kommet for mitt åsyn.

Kipat dohin lang Ninevah kiti khopi lentaha khun gihna thu gaphongdoh tan ajeh chu amite’u gitlouna hi kamu chen tan ahi.

3 Men Jonas stod op og vilde fly til Tarsis, bort fra Herrens åsyn; og han drog ned til Joppe og fant der et skib som skulde gå til Tarsis, og han betalte frakten og gikk ombord for å fare med dem til Tarsis, bort fra Herrens åsyn.

Ahinlah Jonah akipat dohin Pakaiya konin akihei mangin Joppa kongkai munlanga achen kong sunga alut in atou man apen Tarshish lam jonin akitoltan ahi.

4 Men Herren sendte en sterk vind ut over havet, og det blev en stor storm på havet, og skibet var i ferd med å knuses.

Ahin Pakaiyin twikhanglen chunga chun huipi hattahin ahin nun sahin kong suhkeh theileu chun hui le go nasatahin ahin nuhtan ahi.

5 Da blev skibsfolkene redde og ropte hver til sin gud, og de kastet de ting som var i skibet, ut i havet for å lette skibet. Men Jonas var steget ned i skibets nederste rum og lå i fast søvn.

Kong sepai ho chu thina khop hellin akichatauvin, lung lengvai pumin ama ama Pathen ngehnan ataovun, chuleh kong jankhaina ding chun kong sunga kon chun thil gehsa ho chu aseplha tauvin ahi. Ahinlah Jonah chu kong indan noinung penna akum lhan ana lummin kho helou khopin ana imu lhatan ahi.

6 Skibsføreren gikk da til ham og sa: Hvorledes kan du sove så fast? Stå op og rop til din gud! Kanskje den gud vil tenke på råd for oss, så vi ikke går under.

Hichun kong sepai lamkai pa chun Jonah chu aga mudohin ajah a “A imupa ipi nangaito hitam thoudoh in na Pathen henga tauvin chutileh aman ithigam nadiuva konna hi eihuhdoh theidiu ahi” ati.

7 Og de sa til hverandre: Kom, la oss kaste lodd, så vi kan få vite hvem som er skyld i at denne ulykke har hendt oss! Så kastet de lodd, og loddet falt på Jonas.

Hitichun amaho akihouvun, khaije hiche vangsetna hi eiholah a koipen jeh hiding ham vang veuhite akitiuvin, vang avetauvin ahileh Jonah chunga chun achu tan ahi.

8 Da sa de til ham: Si oss hvem som er skyld i at denne ulykke har hendt oss! Hvad er ditt ærend, og hvor kommer du fra? Hvad land er du fra, og hvad folk hører du til?

Hichun amahon Jonah komma ipi jeh'a hitobang vangsetna hi ichunguva chu hitam? Nang koi nahim? Ipi na tong na him? Hoiya konna na hung ham? Koigam mi nahim? tin adong tauvin ahi.

9 Han svarte: Jeg er en hebreer, og jeg frykter Herren, himmelens Gud, ham som har gjort havet og det tørre land.

Jonah in adonbutin, keima Hebrew mi kahin, Leiset leh Twikhanglen semma van Pathen ging jinga um mi kahi ati.

10 Da blev mennene grepet av en stor frykt, og de sa til ham: Hvorfor har du gjort dette? For de visste at han flydde fra Herrens åsyn; det hadde han fortalt dem.

Jonah chun Pathen na konna hung jamdoha ahi chu a seidoh phat in amaho aha kichat behsehun, epi na bolkhel hitam atiuvin ahi.

11 Og de sa til ham: Hvad skal vi gjøre med dig, forat havet kan legge sig for oss? For havet blev mere og mere oprørt.

Twikhanglen chu aha khoh cheh cheh phat chun amahon nanghi i-nalo uleng hiche Twikhanglen hi thip thei ding ham atiuvin ahi.

12 Han svarte: Ta mig og kast mig i havet! Så vil havet legge sig for eder; for jeg vet at det er for min skyld denne store storm er kommet over eder.

Hichun aman amaho koma chun keima hi nei dom sangun lang Twikhanglen'a hin neiseplut leu chun hichi twipi kinong hi tang tante “Ajeh chu hiche twipi kinong hi keijeh ahi” ati.

13 Mennene prøvde nu å ro tilbake til land, men de maktet det ikke; for sjøen slo sterkere og sterkere mot dem.

Ahijeng vang'in amahon ajo kham chanun kong chu leigo langa toldoh tei ding agongun ahinlah Twikhanglen kinong chu akhoh cheh jotan,

14 Da ropte de til Herren og sa: Å Herre, la oss ikke gå under fordi denne mann skal dø, og la ikke uskyldig blod komme over oss! For du, Herre, har gjort som du vilde.

Hijeh chun amaho Jonah Pathen komma chun ataovun “Vo Pakai nei lungset unlang hichi pa chonset jeh'in nei sumang hihun chuleh heche pan thina ato jeh'in keiho mo neipehihbeh un, O Pakai nangin hichi mipa jeh'a hi hitobang thilse hi nasohsah ah bouve ti kahe tauve” atiuvin ahi.

15 Så tok de Jonas og kastet ham i havet; da holdt havet op å rase.

Hichun kongtol hon Jonah chu aman’un aselhahuva ahileh Twikhanglen kinong hoisetah chu athipchet jeng tan ahi.

16 Og mennene blev grepet av stor frykt for Herren, og de ofret takkoffer til Herren og gjorde løfter.

Kongtol ho chun Pakai thanei dan chu amudoh phatun akichalheh jingun pumgo thilto abolun kitepna anei tauvin ahi.

17 Men Herren lot en stor fisk komme og sluke Jonas, og Jonas var i fiskens buk tre dager og tre netter.

Hichun Pakaiyin Jonah val lut dingin nga lentah khat ana gongin hiti chun Jonah chu hiche ngapi sunga chun nithum le janthum atham tan ahi.