Johannes 7
1 Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke gå omkring i Judea, fordi jødene stod ham efter livet.
Sima na yango, Yesu atambolaki na mokili ya Galile, aboyaki kovanda na Yuda, pamba te Bayuda bazalaki koluka koboma Ye.
2 Og jødenes høitid, løvsalenes fest, var nær.
Nzokande, feti ya Bandako ya kapo, feti ya Bayuda, ekomaki pene.
3 Hans brødre sa da til ham: Dra bort herfra og gå til Judea, forat også dine disipler kan få se de gjerninger som du gjør!
Bandeko ya Yesu balobaki na Ye: — Longwa awa na Galile mpe kende na Yuda, mpo ete bayekoli na Yo bamona kuna bikamwa oyo ozali kosala.
4 for ingen gjør noget i lønndom og attrår dog selv å være almindelig kjent; gjør du sådanne ting, da åpenbar dig for verden!
Moto moko te asalaka na nkuku soki alingi koyebana. Lokola ozali kosala makambo minene koleka, sala ete moto nyonso kati na mokili ayeba soki ozali nani.
5 For heller ikke hans brødre trodde på ham.
Pamba te, ezala bandeko ya Yesu, bango mpe bazalaki kondima Ye te.
6 Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forhånden.
Yesu azongiselaki bango: — Tango na Ngai ekoki nanu te; kasi mpo na bino, tango nyonso ezali malamu.
7 Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.
Mokili ekoki koyina bino te; kasi Ngai, ezali koyina Ngai mpo ete natatolaka ete misala na yango ezali mabe.
8 Dra I op til høitiden! jeg drar ikke op til denne høitid; for min tid er ennu ikke fullkommet.
Bino, bokende na feti wana; kasi Ngai, nakokende te, pamba te tango na Ngai ekoki nanu te.
9 Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.
Sima na Ye koloba na bango bongo, atikalaki na Galile.
10 Men da hans brødre hadde draget op til høiden, da drog også han der op, dog ikke åpenbart, men som i lønndom.
Nzokande, tango bandeko na Ye bakendeki na feti, Ye mpe akendeki kuna, na komilakisa te, kasi na nkuku.
11 Jødene lette da efter ham på høitiden og sa: Hvor er han?
Wana bazalaki kati na feti, Bayuda bazalaki koluka Ye mpe bazalaki kotuna-tuna: « Azali wapi? »
12 Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han fører folket vill.
Kati na bato, tembe ekomaki makasi na tina na Ye. Bamoko bazalaki koloba: Azali moto malamu; bamosusu: « Te, azali kokosa bato nyonso. »
13 Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for jødene.
Kasi, lokola bango nyonso bazalaki kobanga Bayuda, moto ata moko te akokaki koloba na bonsomi nyonso na tina na Yesu.
14 Men da det allerede var midt i høitiden, gikk Jesus op i templet og lærte.
Tango mikolo ya feti ekomaki na kati-kati, Yesu akendeki na Tempelo mpe akomaki koteya.
15 Jødene undret sig da og sa: Hvor har han sin lærdom fra, han som ikke er oplært?
Bayuda bakamwaki mpe bazalaki kotunana: — Ndenge nini moto oyo ayekola te akoki koyeba Makomi boye?
16 Jesus svarte dem og sa: Min lære er ikke min, men hans som har sendt mig;
Yesu azongiselaki bango: — Makambo oyo nazali koteya ewuti epai na Ngai te, kasi ewuti epai na Ye oyo atindi Ngai.
17 vil nogen gjøre hans vilje, han skal kjenne om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.
Moto nyonso oyo azwi mokano ya kosala makambo oyo Nzambe alingaka, akososola soki mateya na Ngai ewuti na Nzambe to nazali koloba na ndenge na Ngai moko.
18 Den som taler av sig selv, søker sin egen ære; men den som søker hans ære som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.
Moto oyo alobaka na kombo na ye moko alukaka lokumu na ye moko; kaka oyo azali koluka lokumu ya Nzambe oyo atindaki Ye nde azali koloba solo, mpe mabe ezali te kati na Ye.
19 Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor står I mig efter livet?
Boni, Moyize apesaki bino mibeko te? Nzokande moko te kati na bino atosaka yango! Bongo mpo na nini bozali koluka koboma Ngai?
20 Folket svarte: Du er besatt; hvem står dig efter livet?
Bato kati na ngulupa bazongiselaki Yesu: — Ozali na molimo mabe. Nani azali koluka koboma yo?
21 Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.
Yesu alobaki na bango: — Mpo na likamwisi moko oyo nasalaki, yango wana bino nyonso bokamwe!
22 Moses har gitt eder omskjærelsen - ikke så at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskjærer et menneske på sabbaten;
Bokanisa nanu: Moyize apesaki bino mitindo ya kokatisa ngenga, —mobeko yango ewutaki kutu na Moyize te, kasi na bakoko— mpe botosaka mitindo yango ata na mokolo ya Saba.
23 når nu et menneske blir omskåret på sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da på mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt på sabbaten?
Bongo soki bokataka bato ngenga na mokolo ya Saba, mpe yango ebukaka mobeko ya Moyize te, mpo na nini bozali kosilikela Ngai mpo ete nabikisi moto na mokolo ya Saba?
24 Døm ikke efter synet, men døm en rettferdig dom!
Bosambisaka lisusu te kolanda oyo miso na bino ezali komona, kasi bokataka makambo na bosembo.
25 Nogen av dem som hørte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de står efter livet?
Na bongo, ndambo ya bavandi ya Yelusalemi bakomaki komituna: « Azali te moto oyo bazali koluka koboma?
26 Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig våre rådsherrer være blitt overtydet om at han er Messias?
Tala, azali koloba na bonsomi nyonso, mpe bazali koloba na ye eloko moko te mpo na kotelemela ye! Boni, bokanisi ete bakonzi na biso bayebi ete azali penza Klisto?
27 Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men når Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.
Kasi biso, toyebi epai moto oyo awuti; nzokande tango Klisto akoya, moto moko te akoyeba soki azali moto ya engumba nini! »
28 Mens nu Jesus lærte i templet, ropte han ut: Både kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.
Kaka na tango yango, wana Yesu azalaki koteya kati na Tempelo, alobaki na mongongo makasi: — Solo, boyebi Ngai mpe boyebi epai nawuti! Nzokande, nayei na ndenge na Ngai moko te; ezali Ye oyo azali penza ya solo nde atindi Ngai, mpe bino, boyebi Ye te.
29 Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.
Ngai, nayebi Ye, pamba te nawuti epai na Ye, mpe ezali Ye nde atindi Ngai.
30 De søkte da å få grepet ham; men ingen la hånd på ham, for hans time var ennu ikke kommet.
Na bongo, balukaki kokanga Yesu, kasi moto ata moko te alongaki; pamba te tango na Ye ekokaki nanu te.
31 Men av folket var det mange som trodde på ham, og de sa: Når Messias kommer, mon han da vil gjøre flere tegn enn denne har gjort?
Boye kati na bato, mingi bandimaki Ye; bazalaki koloba: — Boni, tango Klisto akoya, akosala bikamwa mingi koleka oyo moto oyo ozali kosala?
32 Fariseerne hørte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for å gripe ham.
Bafarizeo bayokaki makambo oyo bato bazalaki koloba na se se na tina na Yesu. Bongo bakonzi ya Banganga-Nzambe mpe Bafarizeo batindaki bakengeli ya Tempelo mpo na kokanga Yesu.
33 Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, så går jeg bort til ham som har sendt mig.
Yesu alobaki: — Nazali nanu elongo na bino mpo na mwa tango moke, bongo nakozonga epai ya Ye oyo atindaki Ngai.
34 I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.
Bokoluka Ngai, kasi bokomona Ngai te; mpe epai Ngai nakozala, bino, bokoki te koya kuna.
35 Jødene sa da til hverandre: Hvor vil han gå bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil gå til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og lære grekerne?
Bayuda balobanaki bango na bango: — Asengeli kokende wapi mpo ete tomona ye lisusu te? Akokende epai ya Bayuda oyo bapalangana kati na Bagreki mpe koteya Bagreki?
36 Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?
Alingi penza koloba nini tango azali koloba: « Bokoluka Ngai, kasi bokomona Ngai te; mpe epai Ngai nakozala, bino, bokoki te koya kuna? »
37 Men på den siste, den store dag i høitiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Na mokolo ya suka ya feti, mokolo oyo eleki monene, Yesu atelemaki mpe alobaki na mongongo makasi: — Tika ete moto nyonso oyo azali na posa ya mayi aya epai na Ngai mpe amela.
38 Den som tror på mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne strømmer av levende vann.
Moto oyo akondima Ngai, kolanda ndenge Makomi elobi, bibale ya mayi ya bomoi ekotiola wuta kati na ye.
39 Dette sa han om den Ånd som de skulde få som trodde på ham; for Ånden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.
Yesu alobaki bongo na tina na Molimo oyo bato oyo bakotia kondima na bango kati na Ye bakozwa; mpo ete na tango wana, Molimo apesamaki nanu te, pamba te Yesu akotaki nanu te kati na nkembo na Ye.
40 Nogen av folket sa nu, da de hørte disse ord: Dette er i sannhet profeten.
Kati na bato oyo bayokaki maloba na Ye, bamoko bazalaki koloba: « Moto oyo azali penza Mosakoli, »
41 Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?
bamosusu: « Azali Klisto, » kasi bamosusu lisusu: « Boni, Klisto akoki kobimela na Galile?
42 Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids ætt og fra Betlehem, den by hvor David var?
Boni, Makomi ezali koloba te ete Klisto akobimela na libota ya Davidi mpe akobotama na Beteleemi, mboka ya Davidi? »
43 Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.
Ezali bongo nde bato bakabwanaki na tina na Yesu.
44 Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la hånd på ham.
Bamosusu kati na bango balukaki kokanga Ye, kasi moto ata moko te alongaki.
45 Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke ført ham hit?
Bakengeli ya Tempelo bazongaki epai ya bakonzi ya Banganga-Nzambe mpe Bafarizeo. Bakonzi ya Banganga-Nzambe mpe Bafarizeo batunaki bakengeli: — Mpo na nini bomemi Yesu awa te?
46 Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt således som denne mann.
Bakengeli bazongisaki: — Ezali na moto ata moko te oyo asila koloba makambo oyo moto wana azali koloba.
47 Fariseerne svarte dem da: Har også I latt eder dåre?
Bafarizeo batunaki lisusu: — Bino mpe bomitiki penza mpo ete akosa bino?
48 Har vel nogen av rådsherrene trodd på ham, eller nogen av fariseerne?
Boni, kati na bakonzi to kati na Bafarizeo, ezali ata na moko oyo andimi ye?
49 Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.
Ezali kaka bato oyo bayebi mibeko ya Moyize te, bazali penza bato balakelama mabe!
50 Nikodemus, han som før engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:
Kasi moko kati na bango, Nikodemi, oyo, mokolo moko, akendeki epai ya Yesu, alobaki:
51 Vår lov dømmer da vel ikke nogen uten at de først har hørt ham og fått vite hvad han har gjort?
— Boni, mibeko na biso ekoki kokatela moto etumbu na kozanga koyoka ye liboso, mpe na kozanga koyeba mabe oyo asili kosala?
52 De svarte ham: Kanskje du også er fra Galilea? Ransak, så skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!
Bazongiselaki ye: — Boni, yo mpe ozali moto ya Galile? Kundola malamu Makomi, mpe okomona penza ete mosakoli moko te abimela na Galile. [
53 Og de gikk hver til sitt.
Na bongo, moko na moko azongaki na ndako na ye.
