Johannes 7
1 Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke gå omkring i Judea, fordi jødene stod ham efter livet.
Hessafe guye, Ayhudeti Yesuusa wodhanaw koyaa gisho I Yihuda aggidi Galiilan simerettees.
2 Og jødenes høitid, løvsalenes fest, var nær.
Ayhudeti bonchchiya Shaqara Baaley bonchchettanaw matis.
3 Hans brødre sa da til ham: Dra bort herfra og gå til Judea, forat også dine disipler kan få se de gjerninger som du gjør!
Hessa gisho, Yesuusa ishati, “Ne tamaareti neeni oothiya malaatata be7ana mela hayssafe denddada Yihuda biittaa ba.
4 for ingen gjør noget i lønndom og attrår dog selv å være almindelig kjent; gjør du sådanne ting, da åpenbar dig for verden!
Baw erettanaw koya asi oonikka ba oosuwa genthenna. Neeni hayssata oothada nebaa alamiya erisa” yaagidosona.
5 For heller ikke hans brødre trodde på ham.
Iya ishati hessa giday iyan ammaniboonna gishossa.
6 Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forhånden.
Yesuusi enttako, “Taw injje wodey gakkibeenna, shin hinttew ubba wodey injjetees.
7 Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.
Alamey hinttena ixxanaw dandda7enna, shin taani alamiya oosoy iita gideyssa markkattiya gisho tana ixxees.
8 Dra I op til høitiden! jeg drar ikke op til denne høitid; for min tid er ennu ikke fullkommet.
Hintte baaliya biite; ta wodey gakkiboonna gisho taani baaliya biikke” yaagis.
9 Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.
I hessa gidi Galiilan attis.
10 Men da hans brødre hadde draget op til høiden, da drog også han der op, dog ikke åpenbart, men som i lønndom.
Iya ishati baaliya bonchchanaw bidaappe guye Yesuusi oonakka erisonna qosan he bessaa bis.
11 Jødene lette da efter ham på høitiden og sa: Hvor er han?
Ayhudeti baaliya bonchchiya bessan, “I awun de7ii?” yaagidi iya koyidosona.
12 Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han fører folket vill.
Asay kalkkashidi iyabaa odettoosona. Baggay, “I lo77o asi” giya wode harati qassi, “Akkay, I asaa balethees” yaagosona.
13 Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for jødene.
Shin Ayhude halaqatas yayyida gisho oonikka iyabaa qonccen odettenna.
14 Men da det allerede var midt i høitiden, gikk Jesus op i templet og lærte.
Baaliya bonchchidi giddo gathiya wode Yesuusi Xoossa Keethi bidi tamaarsso oykkis.
15 Jødene undret sig da og sa: Hvor har han sin lærdom fra, han som ikke er oplært?
Ayhudeti, “Ha addey timirtte tamaaronna hayssa ubbaa waati eridee?” yaagidi malaalettidosona.
16 Jesus svarte dem og sa: Min lære er ikke min, men hans som har sendt mig;
Yesuusi zaaridi, “Ta tamaarssiya timirttey tana kiittida Xoossaa matappe yaa timirttefe attin tabaa gidenna.
17 vil nogen gjøre hans vilje, han skal kjenne om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.
Xoossaa sheniya oothanaw koyaa oonikka ha timirttey Xoossaa matappe yiyaakkonne woykko taani taappe odiyakko erana.
18 Den som taler av sig selv, søker sin egen ære; men den som søker hans ære som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.
Babaa odiya oonikka ba huu7e bonchcho koyees. Shin bana kiittidayssa bonchchuwa koyaa oonikka I tumanchcho; iyan worddoy baawa.
19 Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor står I mig efter livet?
Musey hinttew higgiya immis, shin hinttefe oonikka higgiya naagibeenna. Yaatin ays tana wodhanaw koyeetii?” yaagis.
20 Folket svarte: Du er besatt; hvem står dig efter livet?
Asay zaaridi, “Nena Xalahey oykkis; nena wodhanaw oonee koyey?” yaagidosona.
21 Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.
Yesuusi, “Taani issi malaata oothin hintte ubbay malaalettideta.
22 Moses har gitt eder omskjærelsen - ikke så at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskjærer et menneske på sabbaten;
Hinttee, hintte nayta qaxxarana mela Musey kiittis. Shin qaxxaro hintte mayzati doomidosonappe attin Muse gidenna. Hessa gisho, hintte Sambbaata gallas adde nayta qaxxareeta.
23 når nu et menneske blir omskåret på sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da på mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt på sabbaten?
Muse higgey kiittida gisho, hintte Sambbaata gallas qaxxariyabaa gidikko, taani issi asa kumetha asatethaa pathida gisho, taara ays kacceetii?
24 Døm ikke efter synet, men døm en rettferdig dom!
Tuma pirdda pirdditeppe attin asa som77o be7idi pirddofite” yaagis.
25 Nogen av dem som hørte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de står efter livet?
Yerusalaame asaappe issoti issoti, “Entti wodhanaw koyaa uray hayssa gidennee?
26 Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig våre rådsherrer være blitt overtydet om at han er Messias?
Hekko, i qonccen I odees; entti iya aykkoka gookkona. I Kiristtoosa gideyssa Ayhude halaqati tuma eridonaashsha?
27 Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men når Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.
Kiristtoosi yaa wode I awuppe yiyaakko oonikka erenna, shin i awuppe yidaakko nu eroos” yaagidosona.
28 Mens nu Jesus lærte i templet, ropte han ut: Både kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.
Yesuusi Xoossa Keethan tamaarssishe ba qaala dhoqqu oothidi, “Tuma hintte taani ooneekkonne ta awuppe yidaakko ereetii? Taani ta maatan yabiikke, shin tana kiittidayssi tumanchcho; hintte iya erekketa.
29 Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.
Shin taani I kiittin iya matappe yida gisho iya erays” yaagis.
30 De søkte da å få grepet ham; men ingen la hånd på ham, for hans time var ennu ikke kommet.
Hessa gisho, entti iya oykkanaw koyidosona. Shin iya wodey buroo gakkiboonna gisho oonikka iya bolla kushe wothibeenna.
31 Men av folket var det mange som trodde på ham, og de sa: Når Messias kommer, mon han da vil gjøre flere tegn enn denne har gjort?
Shin daro asay Yesuusa ammanidi, “Kiristtoosi yaa wode ha uray oothida malaatatappe dariya malaata oothaneeyye?” yaagidosona.
32 Fariseerne hørte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for å gripe ham.
Farisaaweti daro asay Yesuusabaa kalkkasheyssa si7idosona. Kahine halaqatinne Farisaaweti iya oythidi qashisanaw Xoossa Keethi naageyssata kiittidosona.
33 Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, så går jeg bort til ham som har sendt mig.
Yesuusi, “Taani hinttera guutha wode gam77ana; hessafe guye tana kiittidayssako baana.
34 I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.
Hintte tana koyana, shin demmeketa. Taani de7iyasuwa hintte yaanaw dandda7ekketa” yaagis.
35 Jødene sa da til hverandre: Hvor vil han gå bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil gå til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og lære grekerne?
Ayhudeti issoy issuwara, “Hayssi nuuni demmonnaso aw baana hanii? Girike kataman de7iya Ayhudetakko bidi Giriketa tamaarssanaw haniyye?
36 Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?
‘Hintte tana koyana, shin demmeketa’ qassi, ‘Taani de7iyasuwa hintte yaanaw dandda7ekketa’ guussay ay guussee?” yaagidosona.
37 Men på den siste, den store dag i høitiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Baaliya bonchchiya gallasatappe wolqqaamanne wurssetha gallasan Yesuusi denddidi, ba qaalaa dhoqqu oothidi, “Saamottida oonikka taakko yidi uyo.
38 Den som tror på mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne strømmer av levende vann.
Tana ammaniyaa oonikka Geeshsha Maxaafay gidayssada de7o immiya pultto haathay iyappe goggana” yaagis.
39 Dette sa han om den Ånd som de skulde få som trodde på ham; for Ånden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.
I hessa giday iya ammanidayssati ekkanaw de7iya Geeshsha Ayyaanabaa. Yesuusi buroo bonchchettiboonna gisho, he wode Geeshsha Ayyaanay imettibeenna.
40 Nogen av folket sa nu, da de hørte disse ord: Dette er i sannhet profeten.
He asaappe daroti I geyssa si7idi, “Tuma hayssi nabiya” yaagidosona.
41 Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?
Harati qassi, “Hayssi Kiristtoosa” yaagidosona. Shin harati qassi, “Kiristtoosi Galiilappe waanidi keyi?
42 Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids ætt og fra Betlehem, den by hvor David var?
Geeshsha Maxaafay, ‘Kiristtoosi Dawite sheeshaappe Dawitey de7ida Beeteleme katamaappe yaana’ yaagenneyye?” yaagidosona.
43 Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.
Hessa gisho, Yesuusa gaason asay bantta giddon shaakettidosona.
44 Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la hånd på ham.
He asaappe issoti issoti iya oykkanaw koyidosona, shin oonikka iya bolla kushe wothibeenna.
45 Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke ført ham hit?
Xoossa Keetha naageyssati kahine halaqatakkonne Farisaawetakko guye simmi yin entti, “Ays iya ehibeekketii?” yaagidi oychchidosona.
46 Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt således som denne mann.
Xoossa Keetha naageyssati enttako, “Ha addey odetteyssatho oonikka odettenna” yaagidi zaaridosona.
47 Fariseerne svarte dem da: Har også I latt eder dåre?
Farisaaweti zaaridi, “I hinttenakka balethidee?
48 Har vel nogen av rådsherrene trodd på ham, eller nogen av fariseerne?
Ayhude halaqatappe woykko Farisaaweteppe iya ammanida asi de7ii?
49 Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.
Muse higgiya eronna ha asay qanggettidabaa” yaagidosona.
50 Nikodemus, han som før engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:
Farisaawetappe issoy qamma Yesuusakko bida Niqodimoosi enttako,
51 Vår lov dømmer da vel ikke nogen uten at de først har hørt ham og fått vite hvad han har gjort?
“Issi asi giyabaa si7onna woykko I ay oothidaakko eronna de7ishe koyrottidi iya bolla pirddeyssi nu higgiyan de7ii?” yaagis.
52 De svarte ham: Kanskje du også er fra Galilea? Ransak, så skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!
Entti zaaridi, “Neenikka qassi Galiila biitta ase? Galiila biittaafe nabey keyonnayssa Geeshsha Maxaafaappe pilggada demma” yaagidosona.
53 Og de gikk hver til sitt.
