Johannes 6
1 Derefter drog Jesus bort til hin side av den Galileiske Sjø, Tiberias-sjøen;
Lani n pendi, ke Jesu gedi Galile ñincianma jaalieli ke bi go yi li Tiberiyadi.
2 og meget folk fulgte ham, fordi de så de tegn han gjorde på de syke.
ku niwulgu den ŋua o boncianla kelima bi den la wan tieni ya yaalidgu bona bi yianba po.
3 Men Jesus gikk op i fjellet, og han satte sig der med sine disipler.
Jesu ń do li juali po, ki ban kali yeni o ŋɔdkaaba.
4 Og påsken, jødenes høitid, var nær.
Li den sua ke Paaki, juufinba jaanma nagi.
5 Da nu Jesus løftet sine øine og så at meget folk kom til ham, sa han til Filip: Hvor skal vi kjøpe brød, så disse kan få mat?
Jesu ń yaadi li yuli, kil a ke bi niba boncianla kpendi o kani, ke o maadi Filipi: «Ti ba da le i kpanu ya niba ne kuli ń baa ki di?
6 Men dette sa han for å prøve ham; for han visste selv hvad han vilde gjøre.
O den maadi yeni, ki bua wan bigni o i, kelima o den bani wan ba tieni maama.
7 Filip svarte ham: Brød for to hundre penninger er ikke nok for dem så hver av dem kan få et lite stykke.
Filipi ń jiini o, “Ti ya daá bá dibala kobilie kpanu, li kan dagdi bá juakuli ń baa bonjenga jenga.
8 En av hans disipler, Andreas, Simon Peters bror, sier til ham:
O ŋɔdkaaba siiga nni, yendo, Siimɔn Pieri ninjua ń maadi o:
9 Her er en liten gutt som har fem byggbrød og to småfisker; men hvad er det til så mange?
“Naacenyendo ye ne ki pia kpanu amu yeni jami lie; lani ba fidi ki tieni be yeni ya nicianba ne?
10 Jesus sa: La folket sette sig ned! Det var meget gress på stedet, og mennene satte sig da ned, omkring fem tusen i tallet.
Jesu ń maadi: «Cedi mani ban kali. Likani den pia ku muagu boncianla. Bi den ki luo niba tuda mu, ban cedi ban kali.
11 Da tok Jesus brødene og takket, og delte dem ut til dem som satt der, likeledes av småfiskene, så meget de vilde ha.
Jesu ń ga kpanu, ki yadi yedŋanma li po ki go tieni yeni i jami mo ya po, ki cedi ban bɔgdi ba, yuakuli ń ga wan bua maama.
12 Men da de var blitt mette, sier han til sine disipler: Sank sammen stykkene som er blitt tilovers, forat ikke noget skal spilles!
Ban ŋmani ki guo, ke Jesu maadi o ŋɔdkaaba ke ban duo ban ŋmani ki sieni yaali ki da ŋa llibá ń bia.
13 Da sanket de sammen, og de fylte tolv kurver med stykker av de fem byggbrød, som var blitt tilovers efter dem som hadde ett.
O ŋɔdkaaba ń duo ban ŋmani a kpanu muuda ki sieni ya bonjena, ki gbieni baabuodi piiga n tilie.
14 Da nu folket så det tegn han gjorde, sa de: Dette er i sannhet profeten som skal komme til verden.
Li niba ń la ke Jesu ń tieni ya yaalidgu tuonli, ban maadi: “One n tie yeni i mɔni ya sawalpualo n bo ba cua ŋanduna ne.”
15 Da nu Jesus skjønte at de vilde komme og ta ham med makt for å gjøre ham til konge, gikk han fra dem og op i fjellet igjen, han selv alene.
Jesu ń bandi ke bi ba cua ki cuo o ki dini o li balcianli, ke o yaadi bi kani, ki kua li juali nni wani obaba.
16 Men da det blev aften, gikk hans disipler ned til sjøen,
Ku jenjuogu ń pundi, ke o ŋɔdkaaba jiidi mi ñincianma jaali po.
17 og de gikk i en båt og fór over til hin side av sjøen, til Kapernaum. Og det var allerede blitt mørkt, og Jesus var enda ikke kommet til dem.
ki kua ku ŋadgu ki ba puodi li mɔgli, ki gedi Kaperinawuma. Ku ñiagu den bii, ke Jesu da ki guani bi kani.
18 Og sjøen gikk høit, for det blåste en sterk vind.
U faaciangu ń fii, ki fiini a ñinguona.
19 Da de nu hadde rodd en fem og tyve eller tretti stadier, ser de Jesus gå på sjøen og komme nær til båten, og de blev redde.
ban kudi ku ŋadgu ki fagdi waamu, ban la Jesu ke o cuoni u ñingbanu po, ki nagdi bikani, ban jie.
20 Men han sa til dem: Det er mig, frykt ikke!
Ama ke Jesu maadi ba: «Mini i, da jie mani!”
21 Nu vilde de ta ham op i båten, og straks kom båten til landet som de fór til.
Bi den bua bantaa o ku ŋadgu nni, ama ke ku toli ban caa naapo
22 Den næste dag så folket som stod på hin side av sjøen, at det ikke var nogen annen båt der, og visste at det bare hadde vært én, og at Jesus ikke var gått i båten sammen med sine disipler, men at hans disipler hadde faret bort alene.
Ya niwulgu n den se li mɔgli kunga den bani ke ŋadyengu baba n ye, ama Jesu nan den ki kua li ŋadgu nni yeni o ŋɔdkaaba, bi den gedi bi baba i.
23 Imens kom det andre båter fra Tiberias nær til det sted hvor de hadde fått mat efter Herrens takkebønn.
Lan den fandi ke ŋadtiandi den ñani Tiberiyadi ki cua naani ke Jesu den yadi mi yedŋanma kpanu yeni i jami po ki teni ba ke bi ŋmani yeni,
24 Da nu folket så at Jesus ikke var der, og heller ikke hans disipler, gikk de i båtene, og kom til Kapernaum og søkte efter Jesus.
Li niba ń diidi ki sua ke Jesu yeni o ŋɔdkaaba, obá kuli ki ye li kani, ke bi kua ti ŋaditi, ki gedi Kapernawuma ki baan lingi Jesu.
25 Og da de fant ham på hin side av sjøen, sa de til ham: Rabbi! når er du kommet hit?
Ban puodi li mɔgli, ki la o nepo ya jaali, ke bi buali o: “Rabbi, be yognu i ke a cua ne?”
26 Jesus svarte dem og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I søker mig, ikke fordi I så tegn, men fordi I åt av brødene og blev mette.
Ke Jesu jiini ba: «i mɔmɔni, i mɔmɔni, n maadi yi, i lingi nni li nan ki tie min tieni ya yaalidgu bona ke i la ka, ama yin den baa kpanu ki ŋmani ki guo yeni i.
27 Arbeid ikke for den mat som forgår, men for den mat som varer ved til evig liv, den som Menneskesønnen skal gi eder! for på ham har hans Fader, Gud, satt sitt innsegl. (aiōnios g166)
Ya tuuni mani ki da lingi ya jiema n ba dudi ka ama yin ya lingi ya jiema n kan dudi, ki baa tundi ki ye hali ya miali n ki pia gbenma. O nisaalo Bijua n ba teni yi lanya jiema; kelima wani ya po i, ke Báa U Tienu jaa o tanpɔn ki tieni mi banma. (aiōnios g166)
28 De sa da til ham: Hvad skal vi gjøre for å gjøre Guds gjerninger?
Ban buali o: “Ti ba tieni ledi i, ki sɔni U Tienu tuonli?
29 Jesus svarte og sa til dem: Dette er Guds gjerning at I skal tro på den han har utsendt.
Jesu ń jiini ba: «U Tienu tuonli tie ke yin ya dugi wan sɔni yua ya po i.»
30 De sa da til ham: Hvad tegn gjør da du, så vi kan se det og tro dig? hvad gjerning gjør du?
Ban buali o: “A ba tieni o laa yaalidgu bonli i, tin ki bandi, ki dugi a po? A ba tieni be i?
31 Våre fedre åt manna i ørkenen, som skrevet står: Han gav dem brød fra himmelen å ete.
Ti yaajanba bo dini maani, ki tinkuonga nni, nani lan diani maama: “Ke o teni ba ki tinga kpanu ke bi ŋmani.”
32 Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Moses har ikke gitt eder brødet fra himmelen, men min Fader gir eder det sanne brød fra himmelen;
Jesu ń maadi ba: «i mɔmɔni, i mɔmɔni, n maadi yi, Moyiis ka bo teni yi tanpoli kpanu; ama n Báa tieni yi tanpoli kpanu mɔnli.
33 for Guds brød er det som kommer ned fra himmelen og gir verden liv.
Kelima U Tienu kpanu tie ya kpanu n ñani tanpoli ki jiidi, ki tieni ŋanduna li miali.
34 De sa da til ham: Herre, gi oss alltid dette brød!
Ban maadi o: “Ti Diedo, ya tundi ki puuni ti lan ya kpanu.”
35 Jesus sa til dem: Jeg er livsens brød; den som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som tror på mig, skal aldri nogensinne tørste.
Jesu ń maadi ba: «Mini n tie li miali kpanu. Yua n cua n kani, koma ji kan cuo o, yua n dugi n po mo, ñuñuunu ji kan cuo o.
36 Men jeg har sagt eder at I har sett mig og tror dog ikke.
Ama n maadi yi, i la nni, ama i naa dugi n po.
37 Alle de som Faderen gir mig, kommer til mig, og den som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støte ut;
N Báa ń teni nni yaaba kuli ba cua n kani, yua n cua n kani mo, n kan ñani o niinpo.
38 for jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for å gjøre min vilje, men for å gjøre hans vilje som har sendt mig,
Kelima n ñani tanoli ki jiidi ke min tieni yaali n ki tie n yanbuama ka ama yua n sɔni nni ya yanbuama i.
39 og dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg ikke skal miste noget av alt det han har gitt mig, men opreise det på den ytterste dag.
To yua n sɔni nni yanbuama tie ke min da buoni wan teni nni yaali libá kuli, ama ke min guani ki yiedi la li daajuodidaali.
40 For dette er min Faders vilje at hver den som ser Sønnen og tror på ham, skal ha evig liv, og at jeg skal opreise ham på den ytterste dag. (aiōnios g166)
N Báa buama tie ke yua n la Bijua, ki dugi o po ń baa ya miali n ki pia gbenma, ke n go ba yiedi o li daajuodidaali. (aiōnios g166)
41 Da knurret jødene over ham fordi han sa: Jeg er det brød som er kommet ned fra himmelen,
Juufinba den bulni bulni bi ŋmiali nni, kelima o maadi ke o tie ya kpanu n ñani tanpoli ki jiidi.
42 og de sa: Er ikke dette Jesus, Josefs sønn, hvis far og mor vi kjenner? Hvorledes kan han nu si: Jeg er kommet ned fra himmelen?
Ki maadi: “One ki tie Jesu ka aa? waa tie Josefi bijua kaa? tin bani yua ya naá yeni o báa kaa? Li ba ga ledi i, wan maadi: “N ñani tanpoli ki jiidi?”
43 Jesus svarte og sa til dem: Knurr ikke eder imellem!
Jesu ń jiini ba: «Da bulni mani i ŋmiali nni.
44 Ingen kan komme til mig uten at Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag.
Obá kuli kan fidi ki cua n kani, li nan yaa tie n Báa yua n sɔni nni yaa ka dadi o; n go ba yiedi o li daajuodikaali.
45 Det står skrevet i profetene: Og de skal alle være lært av Gud. Hver den som hører av Faderen og lærer, han kommer til mig.
Li diani bi sawalpuaba tili nni: “Bi ba tundi bi kuli, ki waani ba U Tienu ń tie yau. Lanwani i, yua n gbadi Báa maama, ki ga o tundli ba cua n kani.
46 Ikke så at nogen har sett Faderen; bare han som er fra Gud, han har sett Faderen.
Li bua waani ke obá kuli ki la Báa, li nan yaa tie yua n ñani U tienu kani yaa ka; wan wani i, la Báa.
I mɔmɔni, i mɔmɔni, n maadi yi, yua n dugi n po ba ba ya miali n ki pia gbenma. (aiōnios g166)
48 Jeg er livsens brød.
Mini n tie li miali kpanu.
49 Eders fedre åt manna i ørkenen og døde;
I yaajanba den dini maana ki tinkuonga nni, ama bi nan den kpe.
50 dette er det brød som kommer ned fra himmelen, forat en skal ete av det og ikke dø.
Ne tie ya kpanu n ñani tanpoli ki jiidi, yua n ŋmani lan ya kpanu ji kan kpe.
51 Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen eter av dette brød, skal han leve evindelig; og det brød jeg vil gi, er mitt kjød, som jeg vil gi for verdens liv. (aiōn g165)
N tie ya kpanu n pia li miali, ki ñani tanpoli ki jiidi. Yua n ŋmani lan ya kpanu, o baa tundi ki pia ya miali n ki pia gbenma; ke min ba teni a kpanu tie n gbannandi, ke n ba teni ŋanduna kuli miali po. (aiōn g165)
52 Jødene trettet da med hverandre og sa: Hvorledes kan han gi oss sitt kjød å ete?
Wan maadi lani i, ke juufinba ji gagi bi ŋmiali nni, ki maadi: O ba ga ledi i, ki teni ti o gbannandi tin ŋmani ii?
53 Jesus sa da til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Dersom I ikke eter Menneskesønnens kjød og drikker hans blod, har I ikke liv i eder.
Jesu ń maadi ba: «I mɔmɔni, i mɔmɔni, n maadi yi; i ya ki ŋmani o nisaalo Bijua gbannandi, ki go ki ñuni o sɔma, i kan ya pia miali i niinni.
54 Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, har evig liv, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag; (aiōnios g166)
Yua n ŋmani n gbannandi ki go ñuni n sɔma baa bia ya miali n ki pia gbenma, n go ba yiedi o li daajuodikaali. (aiōnios g166)
55 for mitt kjød er i sannhet mat, og mitt blod er i sannhet drikke.
Kelima n gbannandi tie jiemɔndi ke n sɔma mo tie bonñukaali.
56 Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, han blir i mig og jeg i ham.
Yua n ŋmani n gbannandi ki go ñ̃uni n sɔma baa ye n niinni, ke n mo ye o niinni.
57 Likesom den levende Fader har utsendt mig, og jeg lever ved Faderen, således skal også den som eter mig, leve ved mig.
Nani Báa yua n fo ǹ sɔni nni yeni, ke wani Báa po i, ke n pia li miali, lanwani i, yua n ŋmani nni mo baa pia li miali n ya po.
58 Dette er det brød som er kommet ned fra himmelen; ikke således som fedrene åt og døde; den som eter dette brød, skal leve evindelig. (aiōn g165)
Ne tie ya kpanu n ñani tanpoli ki jiidi. li ki tie nana i yaajanba ń bo ŋmani maana, ki nan kpe yeni ka: yua n ŋmani ya kpanu ne ba baa ya miali n ki pia gbenma. (aiōn g165)
59 Dette sa han mens han lærte i en synagoge i Kapernaum.
Jesu den maadi la ya bona ti jaandiedi nni ki wangi Kapernawuma yaaba.
60 Mange av hans disipler sa nu, da de hørte det: Dette er en hård tale; hvem kan høre den?
Jesu ŋɔdkaaba siiga nni, boncianli den gbadi ya maama ne ki maadi: “Ya maama ne paa mi gbadma; ŋma ba fidi ki cengi ya maama ne?
61 Men da Jesus visste med sig selv at hans disipler knurret over dette, sa han til dem: Volder dette eder anstøt?
Jesu den bandi ke o ŋɔdkaaba sɔbni ki maadi o ya maama po i, ke o buali ba: «Ya maama ne jiendi yi bii?
62 Enn når I får se Menneskesønnen fare op dit hvor han var før?
I ji ya la ke o nusaalo Bijua, ke o guni ki doni wan den kpia ki ye naani te? ...
63 Det er Ånden som gjør levende, kjødet gagner intet; de ord som jeg har talt til eder, er ånd og er liv.
Mi Foŋanma n puuni li miali; ti gbannandi ki pia fuoma. Min maadi yi ya maama tie fuoma yeni miali.
64 Men det er nogen av eder som ikke tror. For Jesus visste fra først av hvem det var som ikke trodde, og hvem det var som skulde forråde ham.
Ama i siiga nni, bi tianba ye ki ji pia dudugdi. Kelima Jesu den bani hali mi cilma yaaba n den ki dugi o po yeni yua n ba te janbi.
65 Og han sa: Det var derfor jeg sa eder at ingen kan komme til mig uten at det er gitt ham av Faderen.
Ki go pugni: «Lani ya po i, ke n maadi yi ke obá kuli kan fidi ki cua n kani, li nan yaa tie ke Báa n puni o li paabu.
66 Derfor drog mange av hans disipler sig tilbake og gikk ikke lenger omkring med ham.
Ki cili lanyognu, o ŋɔdkaaba boncianla den fuadi ki ŋa o, kaa ji yegdi yeni o.
67 Jesus sa da til de tolv: Vil også I gå bort?
Jesu ń buali o piiga n ŋɔdkaaliedba: «Ke yinba i, i kan sani ki ŋa nni ii?
Siimɔn Pieri ń jiini o: “Ti Diedo, ti ba sani ki ŋɔdi ŋma i? Fini n pia ya miali n ki pia gbenma maama. (aiōnios g166)
69 og vi tror og vet at du er Guds hellige.
Ti dugi a po ki go bandi ke fini n tie Kiristu, U Tienu nigagdiŋamo.
70 Jesus svarte dem: Har ikke jeg utvalgt eder tolv? Og én av eder er en djevel.
Jesu ń jiini ba: «Mini ka lugdi yi yinba piiga n biliediba aa? I siiga nni, yendo tie cicibiadga i.
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots sønn; for det var han som skulde forråde ham, enda han var en av de tolv.
O den maadi Siimɔn bijua, Juda Isikariyɔti i; kelima wani n den ba janbi o, ki teni yibalinba, wani yua den tie piiga n biliedba yeni nni, yendo.
