Johannes 5

1 Derefter var det en av jødenes høitider, og Jesus drog op til Jerusalem.

Nandimbe izay ty sabadidak’ o Jiosio le nionjoñe mb’e Ierosaleme mb’eo t’Iesoà.

2 Men det er ved Fåreporten i Jerusalem en dam som på hebraisk heter Betesda og har fem bueganger;

Teo ty antara marine’ ty lalambein’ Añondry e Ierosaleme ao atao Beit-zatà ami’ty saontsy Hebreo; aman-alokaloke lime.

3 i dem lå en mengde syke: blinde, halte, visne.

Maro ty matindry nandre ao, ty fey, ty kombo, ty kepeke nandiñe ty fihetse’ i ranoy.

4 For en engel steg til visse tider ned i dammen og oprørte vannet. Den som da først steg ned efterat vannet var blitt oprørt, han blev helbredet, hvad sykdom han så led av.

Ie an-tsa’e le mizotso mb’amy antaray ty anjeli’ i Talè mitrobo i ranoy; ie troboe’e i ranoy le ze valoha’e milipotse an-drano ao ty ampijangañeñe amy ze hasilofa’e.

5 Nu var der en mann som hadde vært syk i åtte og tretti år;

Teo ty lahilahy nikepeke telo-polo taoñe valo’ amby.

6 da Jesus så ham ligge der, og visste at han allerede hadde vært syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk?

Ie nivazoho’ Iesoà te nidefoke eo, naho niarofoana’e te haehae ty do’e, le nanoa’e ty hoe: Te ho jangam-b’iheo?

7 Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til å kaste mig ned i dammen når vannet blir oprørt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned før mig.

Hoe ty natoi’ i kepekey: O Aba, izaho tsy ama’ ondaty hampijoroboñe ahy amo antarao ie ampihalingaliñeñe o ranoo; fa naho mb’eo iraho, le eo ty mizotso aolo.

8 Jesus sier til ham: Stå op, ta din seng og gå!

Hoe t’Iesoà tama’e: Miongaha, rambeso o tihi’oo le mañaveloa.

9 Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag.

Nijangañe amy zao indatiy le rinambe’e i tihi’ey vaho nitrantràñe mb’eo. Toe Sabotse ty andro.

10 Jødene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt å bære sengen.

Aa le hoe ty asa’ o Tehodao amy jinangañey: Sabata ‘nio; faly ty anikeleha’o tihy.

11 Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og gå!

Tinoi’e ty hoe: I nampijangañe ahiy ty nanao amako ty hoe: Miongaha, rambeso o tihi’oo le akia.

12 De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og gå?

Le hoe ty ontane’ iareo: Ia t’indaty nanao ama’o ty hoe: Rambeso o tihi’oo, le akia, zao?

13 Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk på stedet.

F’ie tsy napota’ i nafahañey, fa nivik’ añe t’Iesoà, le lahialeñe ty an-toetse ao.

14 Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig!

Ie añe, nivazoho’ Iesoà añ’anjomban’ Añahare ao re le nanoa’e ty hoe: Hehe, t’ie jangañe, ko mandilatse ka, tsy mone hanjo ty lombolombo’ i teoy.

15 Mannen gikk bort, og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.

Niavotse indatiy nitalily amo Tehodao te Iesoà ro nampijangañe aze.

16 Og derfor forfulgte jødene Jesus, fordi han gjorde dette på en sabbat.

Aa le nampisoañe’ o Tehodao t’Iesoà, nikilily hañè doza ama’e, amy t’ie nanoe’e amy Sabotsey.

17 Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; også jeg arbeider.

Fe hoe ty natoi’ Iesoà: Mifanehake sikal’ amy zao t’i Raeko vaho mitoloñe ka iraho.

18 Derfor stod da jødene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare brøt sabbaten, men også kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik.

Aa le sandrake te nipaia’ o Tehodao ty hañoho-doza ama’e; tsy t’ie nandilatse amy Sabataiy avao, fa t’ie nanao i Andrianañahare ho Rae’e, hifanahafa’e aman’ Añahare.

19 Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Sønnen kan ikke gjøre noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gjør; for det han gjør, det gjør Sønnen likeså;

Le hoe ty natoi’ Iesoà: Eka! to t’itaroñako te, tsy mete manao inoñ’ inoñe am-bata’e i Anakey, naho tsy ty oni’e ano­en-dRae’e; amy te ze trea’e anoen-dRae’e, izay ro anoe’ i Anakey.

20 for Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det han selv gjør; og han skal vise ham større gjerninger enn disse, forat I skal undre eder.

Kokoan-dRae t’i Anake le kila atoro’e aze ze anoe’e vaho ho toroa’e fitoloñañe ra’elahy te amy retoañe hilatsà’ areo.

21 For likesom Faderen opvekker de døde og gjør levende, således gjør også Sønnen levende hvem han vil.

Fa hambañe ami’ty ampitroaran-dRae o vilasio naho mameloñe iareo, ty ameloma’ i Anakey ze no’e.

22 For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har gitt Sønnen hele dommen,

Toe tsy eo ty zakae’ i Rae, fa hene natolo’e amy Anakey ze fizakañe

23 forat alle skal ære Sønnen, likesom de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

soa te songa hiasy i Anakey, hambañ’ amy iasia’ iareo an-dRaey. Ze tsy miasy i ana’ey, tsy miasy an-dRae nañirak’aze.

24 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som hører mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er gått over fra døden til livet. (aiōnios g166)

Eka! To ty itaroñako te, ze mijanjiñe o volakoo naho matoky i nañirak’ Ahiy ro aman-kaveloñe nainai’e, vaho tsy mimoak’ an-jaka ao; f’ie nienga i havilasiy mb’an-kaveloñe mb’eo. (aiōnios g166)

25 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Sønns røst, og de som hører, skal leve.

Itaroñako an-katò te, ho avy ty ora, toe fa ie henaneo, te ho janjiñe’ o vilasio ty fiarañanaña’ i Anan’ Añaharey, le ho veloñe o mahajanjiñe azeo.

26 For likesom Faderen har liv i sig selv, således har han også gitt Sønnen å ha liv i sig selv,

Fa hambañe ami’te aman-kaveloñe am-pañova’e t’i Rae, ty nanolora’e amy Anakey ty hanañe haveloñe am-bata’e;

27 og han har gitt ham makt til å holde dom, fordi han er en menneskesønn.

mbore tinolo’e lily hizaka, amy te ie i Ana’ ondatiy.

28 Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal høre hans røst,

Ko idaba’ areo, fa ho tondroke ty ora ho janjiñe’ ze fonga an-donak’ ao i fiara­ñanaña’ey

29 og de skal gå ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse.

vaho hiongake boak’ao: ze nanao soa ho amy fivañonam-beloñey; le ze nanao raty ho amy fitroaram-pizakañey.

30 Jeg kan ikke gjøre noget av mig selv; som jeg hører, så dømmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg søker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig.

Toe tsy mahatafe­tetse iraho te izaho avao. Ie mitsa­no­ñe ro mizaka, le to o zakakoo amy te tsy ty lahako ro paiako fa ty satrin-dRae nañirak’ ahy.

31 Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant;

Aa naho mitalily vatan-draho, tsy ho tò i taliliy.

32 det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant.

Ao ty mitalily ahy, le apotako te to i taroñe talilie’e ahiy.

33 I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten;

Fa nañitrik’ amy Jaona nahareo, le nitaroña’e ty hiti’e.

34 jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst.

Tsy rambeseko ze talilie’ ondaty ahy, fe ivolañako o raha zao hahazoa’ areo rombake.

35 Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys.

Jiro nirehetse naho nireandrean-dre vaho nisatrie’ areo ty hirebeke hey amy hazavà’ey.

36 Men jeg har det vidnesbyrd som er større enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig å fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gjør, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig.

Amam-balolombeloñe ambone’ i Jaona iraho, fa o fitoloñañe nafanton-dRae amako ho henefañeo vaho i fitoloñañe fanoeko ro mitalily ahy te nirahen-dRae.

37 Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne hørt hans røst eller sett hans skikkelse,

I Rae nañirak’ Ahy, fa nita­roñe ahy. Mbe lia’ areo tsy nahajanjiñe ty fiarañanaña’e ndra nahaisake i vinta’ey,

38 og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke.

vaho tsy mimoneñe ama’ areo ao o tsara’eo amy te tsy atokisa’ areo i nahitri’ey.

39 I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig; (aiōnios g166)

Hotsohotsò o Sokitse Masiñeo; fa atokisa’ areo te ama’e ao ty hanaña’ areo haveloñe nainai’e; eka, ie i mitalily ahikoy, (aiōnios g166)

40 og I vil ikke komme til mig for å få liv.

fe mifoneñe tsy homb’ amako nahareo hahazo haveloñe.

41 Jeg tar ikke ære av mennesker;

Tsy rambeko ty fiasia’ ondatio,

42 men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kjærligheten til Gud i eder.

le apotako nahareo, te tsy an-tro’ areo ao ty fikokoan’ Añahare.

43 Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot.

Nimb’ atoa iraho ami’ty tahinan-dRaeko, fe tsy rinambe’ areo; naho eo ty miheo mb’ama’ areo ami’ty añara’e, le ampihovae’ areo.

44 Hvorledes kan I tro, I som tar ære av hverandre, og den ære som er av den eneste Gud, den søker I ikke?

Aia ty hahafatokisa’ areo, te mifampiasy avao fa tsy mipay ty engeñe boak’ aman’ Añahare tokañe?

45 I må ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders håp til.

Ko atao’ areo te izaho ty hanisý anahareo añatrefan-dRae; toe eo ty haneseke anahareo: i Mosè fitama’ areo.

46 For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet;

Aa naho niantofa’ areo t’i Mosè le ho natokisa’ areo iraho amy te izaho i nanokira’ey.

47 men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord?

Aa naho tsy miantoke o soki’eo nahareo, aia ty hatokisa’ areo o volakoo?