Johannes 18
1 Da Jesus hadde talt dette, gikk han ut med sine disipler over bekken Kedron; der var en have, og i den gikk han selv og hans disipler inn.
Yesu peamali kujova genago, akakupuka kamfuleni kekikemelewa Keduloni, pamonga na vawuliwa vaki. Pandu apo pavi na lidimba, Yesu akayingila pamonga na vawuliwa vaki.
2 Men Judas, som forrådte ham, kjente også stedet; for Jesus samledes ofte der med sine disipler.
Yuda, mweamng'anamukili Yesu, apamanyili pandu penapo, ndava Yesu ahambayi pamahele Yesu akonganiki na vawuliwa vaki kwenuko.
3 Judas hadde nu fått med sig vakten og tjenere fra yppersteprestene og fariseerne, og kom dit med fakler og lamper og våben.
Hinu, Yuda atoli msambi wa manjolinjoli va Chilumi na valonda va Nyumba ya Chapanga, kuhuma kwa vakulu va vateta na Vafalisayu, akabwela navu palidimba kuni vagegi hahi na lumuli na migoha na vibonga.
4 Da nu Jesus visste om alt som skulde komme over ham, gikk han frem og sa til dem: Hvem leter I efter?
Yesu, kuni imanya gegakumkolela, akavahegelela, akavakota, “Mukumulonda yani?”
5 De svarte ham: Efter Jesus fra Nasaret. Jesus sier til dem: Det er mig. Men også Judas, som forrådte ham, stod der med dem.
Vene vakamyangula, “Yesu Mnazaleti!” Yesu akavajovela, “Nene, ndi mwene.” Yuda mweakumung'anamukila yula ayimili bahapo pamonga navu.
6 Da han nu sa til dem: Det er mig, vek de tilbake og falt til jorden.
Yesu peavajovili, “Nene ndi mwene.” Vakawuya mumbele vakagwa pahi.
7 Han spurte dem da atter: Hvem leter I efter? De sa: Efter Jesus fra Nasaret.
Mwene akavakota kavili, “Mukumulonda yani?” Vakamyangula, “Yesu Mnazaleti!”
8 Jesus svarte: Jeg sa eder jo at det er mig. Er det da mig I leter efter, så la disse gå!
Yesu akavayangula, “Nimali kuvajovela kuvya mwene ndi nene, ndava mukunilonda nene muvaleka ava vahamba.”
9 - forat det ord skulde opfylles som han hadde sagt: Jeg mistet ikke en av dem som du har gitt mig.
Ajovili genago muni gatimilayi geajovili gala, “Dadi vala vewanipelili nakumyagisa hati mmonga.”
10 Simon Peter hadde et sverd, og han drog det ut og slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham. Tjeneren hette Malkus.
Simoni Petili avi na upanga, ndi akauholomola, na kumdumula likutu la kulyela mtangatila wa Mteta Mkulu. Mtumisi mwenuyo liina laki Maluko.
11 Jesus sa da til Peter: Stikk sverdet i skjeden! Skal jeg ikke drikke den kalk min Fader har gitt mig?
Yesu akamyangula, Petili, “Wuyisa upanga muchihaku. Wu, chikombi cha mang'ahiso cheanipeli Dadi nikotoka kunywa?”
12 Vakten og den øverste krigshøvedsmann og jødenes tjenere grep da Jesus og bandt ham,
Msambi wa manjolinjoli va Chilumi pamonga na vakulu vavi, na valonda va Vayawudi vamkamwili Yesu, vakamkunga,
13 og de førte ham først til Annas, for han var svigerfar til Kaifas, som var yppersteprest det år.
na kumupeleka hoti kwa Anasi, Anasi avi mkohanu wa Kayafa mweavi Mteta Mkulu mwaka wenuwo.
14 Men det var Kaifas som hadde gitt jødene det råd at det var gagnlig at ett menneske døde for folket.
Kayafa ndi yula mweavajovili vachilongosi va Vayawudi kuvya mbanga mundu mmonga afwayi ndava ya vandu.
15 Men Simon Peter og en annen disippel fulgte Jesus, og denne disippel var kjent med ypperstepresten, og gikk inn med Jesus i yppersteprestens gård;
Simoni Petili pamonga na muwuliwa yungi vamlandili Yesu. Muwuliwa mwenuyo amanyikini kwa Mteta Mkulu, akayingila pamonga na Yesu mu luvanja lwa Mteta Mkulu.
16 men Peter stod utenfor ved døren. Den andre disippel, han som var kjent med ypperstepresten, gikk da ut og talte til dørvoktersken og fikk Peter inn.
Nambu Petili ayimili kuvala ya mlyangu. Yula muwuliwa yungi, mweamanyikini kwa mteta mkulu, akahuma kuvala na kujova na msikana mlonda wa mlyangu, akamyingisa Petili mugati.
17 Piken som voktet døren, sa da til Peter: Er ikke du også en av dette menneskes disipler? Han sa: Nei, jeg er ikke.
Msikana mlonda wa mlyangu, akamkota Petili, “Wu, na veve mmonga wa vawuliwa va mundu uyu?” Petili akamjovela, “Nene lepi!”
18 Men tjenerne og drengene hadde gjort op en kull-ild, fordi det var koldt, og de stod og varmet sig; men også Peter stod der med dem og varmet sig.
Vatumisi na valonda vayota motu ndava kwavi na mbepu. Petili namwene ayimili na vayaki kuyota motu.
19 Ypperstepresten spurte da Jesus om hans disipler og om hans lære.
Mteta mkulu akamkota Yesu kumvala mawuliwu gaki pamonga na vawuliwa vaki.
20 Jesus svarte ham: Jeg har talt fritt ut for alle og enhver; jeg har alltid lært i synagoger og i templet, der hvor alle jøder kommer sammen, og i lønndom har jeg intet talt.
Yesu akamyangula, “Nijovili na kila mundu hotohoto ligono kwa ligono. Magono goha navawulili munyumba za kukonganekela Vayawudi na mu Nyumba ya Chapanga, pandu pevikonganeka Vayawudi voha, na nakujova chamfiyu.
21 Hvorfor spør du mig? Spør dem som har hørt mig, om hvad jeg har talt til dem! se, de vet hvad jeg har sagt.
Ndava kyani ukunikota nene? Uvakota vala vevayuwini navajovili kyani. Vene vimanya chenavajovili.”
22 Men da han sa dette, gav en av tjenerne som stod der, Jesus et slag i ansiktet og sa: Svarer du ypperstepresten slik?
Peamali kujova genago mlonda mmonga mweayimili papipi, akampamanda Yesu, akamjovela, “Wu, ndi chaukumyangula Mteta Mkulu?”
23 Jesus svarte ham: Har jeg talt ille, da bevis at det er ondt! men har jeg talt rett, hvorfor slår du mig da?
Yesu akamyangula, “Ngati nijovili uhakau langisa uhakau wene, nambu ngati nijovili chakaka, ndava kyani ukunitova?”
24 Annas sendte ham da bundet til ypperstepresten Kaifas.
Hinu, Anasi ampeliki Yesu kwa Kayafa kuni akungiwi, mweavi mteta mkulu.
25 Men Simon Peter stod og varmet sig. Da sa de til ham: Du skulde vel ikke være en av hans disipler du også? Han nektet og sa: Nei, jeg er ikke.
Simoni Petili ayimili penapo kuyota motu. Hinu vakamkota, “Wu, veve mmonga wa vawuliwa vaki?” Mwene akabela na kujova, “Nene lepi!”
26 En av yppersteprestens tjenere, en frende av den som Peter hadde hugget øret av, sier: Så ikke jeg dig sammen med ham i haven?
Mmonga wa vatumisi wa Mteta Mkulu, muyaki yula mweadumuliwi likutu na Petili, akamkota “Wu, nene nakuwene lepi veve kulidimba pamonga naku?”
27 Atter nektet Peter, og straks gol hanen.
Kangi Petili akabela kavili, bahapo lijogolo likavika.
28 De førte da Jesus fra Kaifas til borgen. Det var tidlig på morgenen, og de gikk ikke selv inn i borgen, forat de ikke skulde bli urene, men kunde ete påske.
Kangi vakamtola Yesu kuhuma kwa Kayafa, vampeliki kunyumba ya chinkosi. Yavi hamba kucha, muni vanyambasika palongolo ya Chapanga. Vahotola kulya Pasaka vene vayingili lepi munyumba ya chilongosi wa Loma vakotoka kuhakaswa.
29 Pilatus gikk da ut til dem og sa: Hvad klagemål fører I mot denne mann?
Pilatu avahumila chakuvala, akavakota, “Lijambu loki lemukumtakila mundu uyu?”
30 De svarte ham: Var dette ikke en ugjerningsmann, da hadde vi ikke overgitt ham til dig.
Vakamyangula, “Ngati mwenuyu kuvya abudili lepi ngatimletili lepi kwaku.”
31 Pilatus sa da til dem: Ta I og døm ham efter eders lov! Jødene sa da til ham: Vi har ikke rett til å avlive nogen
Pilatu akavajovela, “Ena, mumtola mumuhamula mwavene, kulandana na malagizu ginu.” Vayawudi vakamyangula, “Tete tivii lepi na uhotola wa kumuhamula mundu yoyoha afwayi.”
32 - forat det Jesu ord skulde opfylles som han sa for å gi til kjenne hvad slags død han skulde dø.
Yakitiki ago gatimilayi malovi geajovili Yesu kulangisa yati ifwa namuna yoki.
33 Pilatus gikk da inn i borgen igjen og kalte Jesus for sig og sa til ham: Er du jødenes konge?
Pilatu akayingila kavili munyumba yaki, akamkemela Yesu na kumkota. “Ati veve ndi Nkosi wa Vayawudi?”
34 Jesus svarte: Sier du dette av dig selv, eller har andre sagt dig det om mig?
Yesu akamyangula, “Wu, genago maholo gaku amala vandu vangi vakujovili kunivala nene?”
35 Pilatus svarte: Er jeg en jøde? Ditt folk og yppersteprestene har overgitt dig til mig; hvad er det du har gjort?
Pilatu akayangula, “Mwe! Myawudi nene? Vandu vaku na vakulu va kuteta vakuletili kwa nene. Uhengili kyani?”
36 Jesus svarte: Mitt rike er ikke av denne verden; var mitt rike av denne verden, da hadde mine tjenere stridt for at jeg ikke skulde bli overgitt til jødene; men nu er mitt rike ikke av denne verden.
Yesu akayangula, “Unkosi wangu lepi wa mulima uwu. Ngati kuvya unkosi wangu wa mulima wenuwu, vandu vevamlanda Yesu ngavanikengelili, vachilongosi va Vayawudi ngavanikamwili lepi. Nambu hinu unkosi wangu lepi wa penapa.”
37 Pilatus sa da til ham: Så er du dog konge? Jesus svarte: Du sier det; jeg er konge. Jeg er dertil født og dertil kommet til verden at jeg skal vidne for sannheten. Hver den som er av sannheten, hører min røst.
Pilatu akamjovela, “Hinu veve ndi Nkosi?” Yesu akayangula, “Veve ndi ujova kuvya nene ndi Nkosi. Ndava yeniyo nene nivelikiwi na nibweli pamulima kuvajovela vandu uchakaka. Mundu yeyoha wa uchaka akuniyuwanila.”
38 Pilatus sier til ham: Hvad er sannhet? Og da han hadde sagt dette, gikk han igjen ut til jødene og sa til dem: Jeg finner ingen skyld hos ham.
Pilatu akamkota, “Uchakaka ndi chindu kiki?” Pilatu peamali kujova ago, akavahambila kavili vachilongosi va Chiyawudi kuvala, “Akavajovela nene nichiwene lepi chindu cheabudili.
39 Men I har jo den skikk at jeg skal gi eder en fri i påsken; vil I da at jeg skal gi eder jødenes konge fri?
Nambu ndi mvelu winu nene kuvadindulila, muchifungu mundu mmonga lukumbi lwa Pasaka. Hinu mwigana nivadindulila Nkosi wa Vayawudi?”
40 De ropte da atter alle sammen og sa: Ikke ham, men Barabbas! Men Barabbas var en røver.
Penapo vakayangula. “Mwe! Lepi mwenuyo mdindulila Balaba!” Balaba avi mundu mweinyaga vandu vindu.
