Johannes 10
1 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som ikke går inn i fårestien gjennem døren, men stiger over annensteds, han er en tyv og en røver;
„Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 men den som går inn gjennem døren, han er fårenes hyrde.
Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
3 For ham lukker dørvokteren op, og fårene hører hans røst, og han kaller sine får ved navn og fører dem ut.
For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4 Når han har fått alle sine får ut, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kjenner hans røst;
Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
5 men en fremmed følger de ikke, de flyr fra ham, fordi de ikke kjenner de fremmedes røst.
Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
6 Denne lignelse sa Jesus til dem; men de skjønte ikke hvad det var han talte til dem.
Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
7 Jesus sa da atter til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Jeg er døren til fårene.
Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
8 Alle de som er kommet før mig, er tyver og røvere; men fårene har ikke hørt dem.
Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
9 Jeg er døren; den som går inn gjennem mig, han blir frelst, og han skal gå inn og gå ut og finne føde.
Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
10 Tyven kommer bare for å stjele og myrde og ødelegge; jeg er kommet forat de skal ha liv og ha overflod.
Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11 Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde setter sitt liv til for fårene.
Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
12 Men den som er leiesvenn og ikke hyrde, den som ikke eier fårene, han ser ulven komme, og forlater fårene og flyr, og ulven røver dem og jager dem fra hverandre;
Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
13 for han er en leiesvenn, og fårene ligger ham ikke på hjerte.
fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
14 Jeg er den gode hyrde, og jeg kjenner mine og kjennes av mine,
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
15 likesom Faderen kjenner mig, og jeg kjenner Faderen; og jeg setter mitt liv til for fårene.
ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne sti; også dem skal jeg føre frem, og de skal høre min røst, og det skal bli én hjord, én hyrde.
Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg setter mitt liv til for å ta det igjen.
Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
18 Ingen tar det fra mig, men jeg setter det til av mig selv. Jeg har makt til å sette det til, og jeg har makt til å ta det igjen; dette bud fikk jeg av min Fader.
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
19 Det blev atter splid iblandt jødene på grunn av disse ord,
Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
20 og mange av dem sa: Han er besatt og gal; hvorfor hører I på ham?
Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
21 Andre sa: Dette er ikke besatt manns tale; kan vel en ond ånd åpne blindes øine?
Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
22 Men det var tempelvielsens fest i Jerusalem. Det var vinter,
Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23 og Jesus gikk omkring i templet i Salomos buegang.
og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24 Jødene flokket sig da om ham og sa til ham: Hvor lenge vil du holde oss i uvisshet? Er du Messias, da si oss det rent ut!
Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
25 Jesus svarte dem: Jeg har sagt eder det, og I tror det ikke; de gjerninger jeg gjør i min Faders navn, de vidner om mig;
Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26 men I tror ikke, fordi I ikke er av mine får.
men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
27 Mine får hører min røst, og jeg kjenner dem, og de følger mig,
Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
29 Min Fader, som har gitt mig dem, er større enn alle, og ingen kan rive dem ut av min Faders hånd;
Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
30 jeg og Faderen, vi er ett.
Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
31 Jødene tok da atter op stener for å stene ham.
Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
32 Jesus svarte dem: Mange gode gjerninger har jeg vist eder fra min Fader; hvilken av dem er det I stener mig for?
Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
33 Jødene svarte ham: For nogen god gjerning stener vi dig ikke, men for gudsbespottelse, og fordi du som er et menneske, gjør dig selv til Gud.
Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
34 Jesus svarte dem: Står det ikke skrevet i eders lov: Jeg har sagt: I er guder?
Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
35 Når da loven kaller dem guder som Guds ord utgikk til - og Skriften kan ikke gjøres ugyldig -
Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
36 sier da I til ham som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud, fordi jeg sa: Jeg er Guds Sønn?
sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37 Gjør jeg ikke min Faders gjerninger, da tro mig ikke;
Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
38 men gjør jeg dem, da tro gjerningene, om I ikke tror mig, forat I kan skjønne og forstå at Faderen er i mig og jeg i ham!
Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
39 De søkte da atter å gripe ham, men han slapp ut av deres hånd.
De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
40 Og han drog atter bort til hin side av Jordan, til det sted hvor Johannes først døpte og han blev der.
Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
41 Og mange kom til ham, og de sa: Johannes gjorde vel ikke noget tegn, men alt det som Johannes sa om denne, var sant.
Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
42 Og mange trodde på ham der.
Og mange troede paa ham der.
