Johannes 1
1 I begynnelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Muⱪǝddǝmdǝ «Kalam» bar idi; Kalam Huda bilǝn billǝ idi ⱨǝm Kalam Huda idi.
2 Han var i begynnelsen hos Gud.
U muⱪǝddǝmdǝ Huda bilǝn billǝ idi.
3 Alt er blitt til ved ham, og uten ham er ikke noget blitt til av alt som er blitt til.
U arⱪiliⱪ barliⱪ mǝwjudatlar yaritildi wǝ barliⱪ yaritilƣanlarning ⱨeqbiri uningsiz yaritilƣan ǝmǝs.
4 I ham var liv, og livet var menneskenes lys.
Uningda ⱨayatliⱪ bar idi wǝ xu ⱨayatliⱪ insanlarƣa nur elip kǝldi.
5 Og lyset skinner i mørket, og mørket tok ikke imot det.
Wǝ nur ⱪarangƣuluⱪta parlaydu wǝ ⱪarangƣuluⱪ bolsa nurni ⱨeq besip qüxǝligǝn ǝmǝs.
6 Det fremstod en mann, utsendt fra Gud; hans navn var Johannes;
Bir adǝm Hudadin kǝldi. Uning ismi Yǝⱨya idi.
7 han kom til vidnesbyrd, for å vidne om lyset, forat alle skulde komme til troen ved ham.
U guwaⱨliⱪ berix üqün, yǝni ⱨǝmmǝ insan ɵzi arⱪiliⱪ ixǝndürülsun, dǝp nurƣa guwaⱨqi boluxⱪa kǝlgǝnidi.
8 Han var ikke lyset, men han skulde vidne om lyset.
[Yǝⱨyaning] ɵzi xu nur ǝmǝs, bǝlki pǝⱪǝt xu nurƣa guwaⱨliⱪ berixkǝ kǝlgǝnidi.
9 Det sanne lys, som oplyser hvert menneske, var i ferd med å komme til verden.
Ⱨǝⱪiⱪiy nur, yǝni pütkül insanni yorutⱪuqi nur dunyaƣa keliwatⱪanidi.
10 Han var i verden, og verden er blitt til ved ham, og verden kjente ham ikke.
U dunyada bolƣan wǝ dunya u arⱪiliⱪ barliⱪⱪa kǝltürülgǝn bolsimu, lekin dunya uni tonumidi.
11 Han kom til sitt eget, og hans egne tok ikke imot ham.
U ɵziningkilǝrgǝ kǝlgǝn bolsimu, biraⱪ uni ɵz hǝlⱪi ⱪobul ⱪilmidi.
12 Men alle dem som tok imot ham, dem gav han rett til å bli Guds barn, dem som tror på hans navn;
Xundaⱪtimu, u ɵzini ⱪobul ⱪilƣanlar, yǝni ɵz namiƣa etiⱪad ⱪilƣanlarning ⱨǝmmisigǝ Hudaning pǝrzǝnti bolux ⱨoⱪuⱪini ata ⱪildi.
13 og de er født ikke av blod, heller ikke av kjøds vilje, heller ikke av manns vilje, men av Gud.
Uni ⱪobul ⱪilƣan muxular ya ⱪandin, ya ǝtlǝrdin, ya insan iradisidin ǝmǝs, bǝlki Hudadin tɵrǝlgǝn bolidu.
14 Og Ordet blev kjød og tok bolig iblandt oss, og vi så hans herlighet - en herlighet som den en enbåren sønn har fra sin far - full av nåde og sannhet.
Kalam insan boldi ⱨǝm arimizda makanlaxti wǝ biz uning xan-xǝripigǝ ⱪariduⱪ; u xan-xǝrǝp bolsa, Atining yenidin kǝlgǝn, meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝtkǝ tolƣan birdinbir yeganǝ Oƣliningkidur.
15 Johannes vidner om ham og roper: Det var denne om hvem jeg sa: Han som kommer efter mig, er kommet foran mig, fordi han var før mig.
(Yǝⱨya uningƣa guwaⱨliⱪ berip: — Mana, mǝn [silǝrgǝ]: «Mǝndin keyin kǝlgüqi mǝndin üstündur, qünki u mǝn dunyaƣa kelixtin burunla bolƣanidi» deginim dǝl muxu kixidur! — dǝp jar ⱪildi)
16 For av hans fylde har vi alle fått, og det nåde over nåde;
Qünki ⱨǝmmimiz uningdiki tolup taxⱪanlardin iltipat üstigǝ iltipat alduⱪ.
17 for loven blev gitt ved Moses, nåden og sannheten kom ved Jesus Kristus.
Qünki Tǝwrat ⱪanuni Musa [pǝyƣǝmbǝr] arⱪiliⱪ yǝtküzülgǝnidi; lekin meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ yǝtküzüldi.
18 Ingen har nogensinne sett Gud; den enbårne Sønn, som er i Faderens skjød, han har forklaret ham.
Hudani ⱨeqkim kɵrüp baⱪⱪan ǝmǝs; biraⱪ Atining ⱪuqiⱪida turƣuqi, yǝni birdinbir Oƣul Uni ayan ⱪildi.
19 Og dette er Johannes' vidnesbyrd, da jødene sendte prester og levitter fra Jerusalem for å spørre ham: Hvem er du?
Yerusalemdiki Yǝⱨudiylar Yǝⱨyadin «Sǝn kimsǝn?» dǝp sürüxtǝ ⱪilixⱪa kaⱨinlar bilǝn Lawiylarni uning yeniƣa ǝwǝtkǝndǝ, uning ularƣa jawabǝn bǝrgǝn guwaⱨliⱪi mundaⱪ idi:
20 Da bekjente han og nektet ikke; han bekjente: Jeg er ikke Messias.
U etirap ⱪilip, ⱨeq ikkilǝnmǝy: — «Mǝn Mǝsiⱨ ǝmǝsmǝn» — dǝp eniⱪ etirap ⱪildi.
21 Og de spurte ham: Hvad da? Er du Elias? Han sa: Det er jeg ikke. Er du profeten? Og han svarte: Nei.
Ular uningdin: — Undaⱪta ɵzüng kim bolisǝn? Ilyas [pǝyƣǝmbǝr]musǝn? — dǝp soridi. — Yaⱪ, mǝn u ǝmǝsmǝn, — dedi u. — Əmisǝ, sǝn ⱨeliⱪi pǝyƣǝmbǝrmusǝn? — dǝp soridi ular. U yǝnǝ: — Yaⱪ! — dedi.
22 De sa da til ham: Hvem er du? så vi kan gi dem svar som har sendt oss; hvad sier du om dig selv?
Xunga ular uningdin: — Undaⱪta, sǝn zadi kim bolisǝn? Bizni ǝwǝtkǝnlǝrgǝ jawab beriximiz üqün, [bizgǝ eytⱪin], ɵzüng toƣruluⱪ nemǝ dǝysǝn? — dǝp soridi.
23 Han sa: Jeg er en røst av en som roper i ørkenen: Gjør Herrens vei jevn, som profeten Esaias har sagt.
Yǝⱨya mundaⱪ jawab bǝrdi: — Yǝxaya pǝyƣǝmbǝr burun eytⱪandǝk, qɵldǝ «Rǝbning yolini tüz ⱪilinglar» dǝp towlaydiƣan awazdurmǝn!
24 Og de som var utsendt, var fariseere,
Əmdi [Yerusalemdin] ǝwǝtilgǝnlǝr Pǝrisiylǝrdin idi. Ular yǝnǝ Yǝⱨyadin: — Sǝn ya Mǝsiⱨ, ya Ilyas yaki ⱨeliⱪi pǝyƣǝmbǝr bolmisang, nemǝ dǝp kixilǝrni suƣa qɵmüldürisǝn? — dǝp soridi.
25 og de spurte ham: Hvorfor døper du da, når du ikke er Messias, og heller ikke Elias, og heller ikke profeten?
26 Johannes svarte dem: Jeg døper med vann; midt iblandt eder står den I ikke kjenner,
Yǝⱨya ularƣa mundaⱪ dǝp jawab bǝrdi: — Mǝn kixilǝrni suƣila qɵmüldürimǝn, lekin aranglarda turƣuqi silǝr tonumiƣan birsi bar;
27 han som kommer efter mig, han hvis skorem jeg ikke er verdig til å løse.
u mǝndin keyin kǝlgüqi bolup, mǝn ⱨǝtta uning kǝxining boƣⱪuqini yexixkimu layiⱪ ǝmǝsmǝn!
28 Dette skjedde i Betania på hin side Jordan, hvor Johannes døpte.
Bu ixlar Iordan dǝryasining xǝrⱪiy ⱪetidiki Bǝyt-Aniya yezisida, yǝni Yǝⱨya pǝyƣǝmbǝr kixilǝrni [suƣa] qɵmüldürüwatⱪan yǝrdǝ yüz bǝrgǝnidi.
29 Dagen efter ser han Jesus komme til sig og sier: Se der Guds lam, som bærer verdens synd!
Ətisi, Yǝⱨya Əysaning ɵzigǝ ⱪarap keliwatⱪanliⱪini kɵrüp mundaⱪ dedi: — Mana, pütkül dunyaning gunaⱨlirini elip taxlaydiƣan Hudaning ⱪozisi!
30 Det er ham om hvem jeg sa: Efter mig kommer en mann som er kommet foran mig, fordi han var før mig.
Mana, mǝn [silǝrgǝ]: «Mǝndin keyin kǝlgüqi birsi bar, u mǝndin üstündur, qünki u mǝn dunyada boluxtin burunla bolƣanidi» deginim dǝl muxu kixidur!
31 Og jeg kjente ham ikke; men forat han skulde åpenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døper med vann.
Mǝn burun uni bilmisǝmmu, lekin uni Israilƣa ayan bolsun dǝp, kixilǝrni suƣa qɵmüldürgili kǝldim.
32 Og Johannes vidnet og sa: Jeg har sett Ånden komme ned som en due fra himmelen, og han blev over ham.
Yǝⱨya yǝnǝ guwaⱨliⱪ berip mundaⱪ dedi: — Mǝn Roⱨning pahtǝk ⱨalitidǝ asmandin qüxüp, uning üstigǝ ⱪonƣanliⱪini kɵrdüm.
33 Og jeg kjente ham ikke; men han som sendte mig for å døpe med vann, han sa til mig: Den du ser Ånden komme ned og bli over, han er den som døper med den Hellige Ånd;
Mǝn ǝslidǝ uni bilmigǝnidim; lekin meni kixilǝrni suƣa qɵmüldürüxkǝ Əwǝtküqi manga: «Sǝn Roⱨning qüxüp, kimning üstigǝ ⱪonƣanliⱪini kɵrsǝng, u kixilǝrni Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa qɵmüldürgüqi bolidu!» degǝnidi.
34 og jeg har sett det, og jeg har vidnet at han er Guds Sønn.
Mǝn dǝrwǝⱪǝ xu ixni kɵrdüm, xunga uning ⱨǝⱪiⱪǝtǝn Hudaning Oƣli ikǝnlikigǝ guwaⱨliⱪ bǝrdim!
35 Dagen efter stod atter Johannes og to av hans disipler der,
Ətisi, Yǝⱨya ikki muhlisi bilǝn yǝnǝ xu yǝrdǝ turatti.
36 og han så Jesus som kom gående, og sa: Se der Guds lam!
U [u yǝrdin] mengip ketiwatⱪan Əysani kɵrüp: — Ⱪaranglar! Hudaning ⱪozisi! — dedi.
37 Og de to disipler hørte hans ord, og de fulgte efter Jesus.
Uning bu sɵzini angliƣan ikki muhlis Əysaning kǝynidin mengixti.
38 Da vendte Jesus sig om, og da han så de fulgte efter ham, sa han til dem: Hvad søker I? De sa til ham: Rabbi! det er utlagt: mester! hvor har du ditt herberge?
Əysa kǝynigǝ burulup, ularning ǝgixip keliwatⱪinini kɵrüp ulardin: — Nemǝ izdǝysilǝr? — dǝp soridi. Ular: — Rabbi (bu [ibraniyqǝ sɵz bolup], «ustaz» degǝn mǝnidǝ), ⱪǝyǝrdǝ turisǝn? — dedi.
39 Han sa til dem: Kom og se! Da kom de og så hvor han hadde sitt herberge, og de blev hos ham den dag; det var omkring den tiende time.
— Berip kɵrünglar, — dedi u. Xuning bilǝn, ular berip uning ⱪǝyǝrdǝ turidiƣanliⱪini kɵrdi wǝ u küni uning bilǝn billǝ turdi (bu waⱪit xu künning oninqi saiti idi).
40 En av de to som hørte hint ord av Johannes og fulgte efter ham, var Andreas, Simon Peters bror;
Yǝⱨya [pǝyƣǝmbǝrning] yuⱪiriⱪi sɵzini anglap, Əysaning kǝynidin mangƣan ikkiylǝnning biri Simon Petrusning inisi Andriyas idi.
41 han finner først sin bror Simon, og sier til ham: Vi har funnet Messias, det er utlagt: Kristus.
Andriyas awwal ɵz akisi Simonni tepip, uningƣa: — Biz «Mǝsiⱨ»ni taptuⱪ! — dedi («Mǝsiⱨ» ibraniyqǝ sɵz bolup, grek tilida «Hristos» dǝp tǝrjimǝ ⱪilinidu)
42 Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sa: Du er Simon, Johannes' sønn; du skal hete Kefas, det er utlagt: Peter.
wǝ akisini Əysaning aldiƣa elip bardi. Əysa uningƣa ⱪarap: Sǝn Yunusning oƣli Simon; buningdin keyin «Kifas» dǝp atilisǝn, — dedi (mǝnisi «tax»tur).
43 Dagen efter vilde han dra derfra til Galilea, og han traff Filip. Og Jesus sa til ham: Følg mig!
Ətisi, Əysa Galiliyǝ ɵlkisigǝ yol almaⱪqi idi. U Filipni tepip, uningƣa: — Manga ǝgixip mang! — dedi
44 Men Filip var fra Betsaida, Andreas' og Peters by.
(Filip Bǝyt-Saidaliⱪ bolup, Andriyas bilǝn Petrusning yurtdixi idi).
45 Filip traff Natanael, og sa til ham: Ham som Moses har skrevet om i loven, og likeså profetene, ham har vi funnet: Jesus, Josefs sønn, fra Nasaret!
Filip Nataniyǝlni tepip, uningƣa: — Musa pǝyƣǝmbǝr Tǝwratta wǝ baxⱪa pǝyƣǝmbǝrlǝrmu [yazmilirida] bexarǝt ⱪilip yazƣan zatni taptuⱪ. U bolsa Yüsüpning oƣli Nasarǝtlik Əysa ikǝn! — dedi.
46 Og Natanael sa til ham: Kan det komme noget godt fra Nasaret? Filip sa til ham: Kom og se!
Biraⱪ Nataniyǝl: — Nasarǝt degǝn jaydin yahxi birnemǝ qiⱪamdu?! — dedi. Kelip kɵrüp baⱪ! — dedi Filip.
47 Jesus så Natanael komme bortimot sig, og sa om ham: Se, det er en ekte israelitt, som det ikke er svik i.
Əysa Nataniyǝlning ɵzining aldiƣa keliwatⱪanliⱪini kɵrüp, u toƣruluⱪ: — Mana, iqidǝ ⱪilqǝ ⱨiylǝ-mikrisi yoⱪ ⱨǝⱪiⱪiy bir Israilliⱪ! — dedi.
48 Natanael sa til ham: Hvor kjenner du mig fra? Jesus svarte og sa til ham: Før Filip kalte på dig, mens du var under fikentreet, så jeg dig.
Nataniyǝl: — Meni ⱪǝyerimdin bilding? — dǝp soridi. Əysa uningƣa jawab berip: — Filip seni qaⱪirixtin awwal, sening ǝnjür dǝrihining tüwidǝ olturƣanliⱪingni kɵrgǝnidim, — dedi.
49 Natanael svarte ham: Rabbi! du er Guds Sønn, du er Israels konge!
Nataniyǝl jawabǝn: — Ustaz, sǝn Hudaning Oƣli, Israilning Padixaⱨisǝn! — dedi.
50 Jesus svarte og sa til ham: Fordi jeg sa dig at jeg så dig under fikentreet, derfor tror du? Du skal få se det som er større enn dette.
Əysa uningƣa jawabǝn: — Seni ǝnjür dǝrihining tüwidǝ kɵrgǝnlikimni eytⱪanliⱪim üqün ixiniwatamsǝn? Buningdinmu qong ixlarni kɵrisǝn! — dedi
51 Og han sa til ham: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I skal se himmelen åpnet og Guds engler stige op og stige ned over Menneskesønnen.
wǝ yǝnǝ: — Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, silǝr asmanlar eqilip, Hudaning pǝrixtilirining Insan’oƣlining üstidin qiⱪip-qüxüp yüridiƣanliⱪini kɵrisilǝr! — dedi.
