Jobs 9
1 Da tok Job til orde og sa:
Hagi Jopu'a amanage huno kenona hu'ne,
2 Ja visst, jeg vet at det er så; hvorledes skulde en mann kunne ha rett mot Gud?
Kagrama hanana tamage hane. Hianagi inankna huno Anumzamofo avurera mago vahe'mo'a fatgo vahera manigahie?
3 Om han hadde lyst til å gå i rette med Gud, kunde han ikke svare ham ett til tusen.
Hagi mago vahe'mo'ma Anumzamofoma tauseni'a zupa keagarera avrenteno keaga huntegahianagi, magore huno keagafina agateoretfa hugahie.
4 Vis som han er av hjerte og veldig i styrke - hvem trosset ham og kom vel fra det,
Na'ankure Anumzamofona knare antahi'zamo'a avite'nenkino tusi'a hihamu'ane Anumza mani'ne. Hagi Anumzamofoma ha'ma rentaza vahe'mo'za zamagra'a zamavate hazenkea eri'za ketere hu'naze.
5 han som flytter fjell før de vet av det, som velter dem i sin vrede,
Agra arimpama ahegeno'a, kea osu'neno antri hazaza huno agonaramina zamatufe zamatrege'za haviza nehaza Anumza mani'ne.
6 som ryster jorden, så den viker fra sitt sted, og dens støtter bever,
Agra mopa eri kaza huno atufetregeno noma'a atreno arufi nevigeno, mopamofo tra'a eri kaza nehia Anumza mani'ne.
7 som byder solen, så den ikke går op, og som setter segl for stjernene,
Hagi Agrama zagegu'ma huno, hanatinka mareorio huno'ma hanigeno'a, zagemo'a hanatino mareorisnigeno, ofunku'ma remsa osuo huno'ma hinkeno'a, ofumo'a remsa osugosie.
8 som alene utspenner himmelen og skrider frem over havets høider,
Agrake haroma hiaza huno mona eri rutarenenteno, hagerimo'ma krantonkrantoma hifina agofetura agatre azatre huno vano nehie.
9 som har skapt Bjørnen, Orion og Syvstjernen og Sydens stjernekammere,
Agrake ofuntamina tro huno kankamunte kankamunte zamantege'za kevure kevure mani'nazankino zamagi'a Beama, Orioma, Pleiadesima, sauti kaziga monafima metruma nehaza hanafitaminena tro hunte'ne.
10 som gjør store, uransakelige ting og under uten tall?
Agra ruzahu ruzahu zantmi tro huntegeno knare zantfa hu'neankino, ana zantamina hamprigara osu'ne.
11 Han går forbi mig, og jeg ser ham ikke; han farer forbi, og jeg merker ham ikke.
E'ina hu'neanagi Agrama erava'oma nehige'na nagra nonkogeno, enagatereno'ma eviama'a kena antahi'na nosue.
12 Han griper sitt rov - hvem vil hindre ham, hvem vil si til ham: Hvad gjør du?
Hagi Agrama nazanoma erinaku'ma haniazama e'nerisigeno'a, mago vahe'mo'a azeorige, na'a nehane hunora antahi onkegahie.
13 Gud holder ikke sin vrede tilbake; under ham måtte Rahabs hjelpere bøie sig.
Hagi Anumzamo'a rimpa ahe'zana azeorigosiankino Rehapue nehaza osifaveramina hagerimpintira amne zamazerino aganutira zamarehapatigahie.
14 Hvorledes skulde da jeg kunne svare ham og velge mine ord imot ham,
E'ina hu'negu nagra iza'na Anumzanena keaga huge, mago'a zamofo nanekea hu'na eri fatgo hugahue?
15 jeg som ikke kunde svare om jeg enn hadde rett, men måtte be min dommer om nåde!
Hagi nagrira hazenkeni'a omne'nesianagi nagra iza'na Anumzamofona ke hakarea huntegahue? Hagi magoke'zana Agrama asunku'ma hunantesigu antahigegahue.
16 Om jeg ropte, og han svarte mig, kunde jeg ikke tro at han hørte min røst,
Hagi nagrama keagare'ma avre'na e'na keagama eme huntesuana, nagrama antahuana, tamage huno Agra ke'ni'a antahi onamigahie hu'na nagesa nentahue.
17 han som vilde knuse mig i storm og uten årsak ramme mig med sår på sår,
Na'ankure Agra ununko'nu hara renenanteno agafa'a omne zante nazeri havizantfa huno nataza nenamie.
18 som ikke vilde tillate mig å dra ånde, men vilde mette mig med lidelser.
Agra natrege'na nasimura e'noruanki, hazenke namino nasimu kana renkrirege'na natagura nehu'na nasimu ante'zanku nehue.
19 Gjelder det styrke, så sier han: Se, her er jeg! Gjelder det rett: Hvem vil stevne mig?
Hagi nagrama Anumzamofo hanavema rehe'na kenaku'ma hanuanana, nagri hanavea agatereno hanavenentake hu'ne. Hagi keagama erifatgoma hunaku'ma hanuana, keagafina agateregara osu'noe.
20 Hadde jeg enn rett, skulde dog min egen munn dømme mig skyldig; var jeg enn uskyldig, vilde han dog si at jeg hadde urett.
Nagra hazenkea osu'noanagi, nagra hu'nesua kere anteno hazenke hu'nane huno hunantegahie. Nagra mago havizana osu'noanagi nagrama hu'nesua kemo, kefo avu'ava'ene vahere huno hunantegahie.
21 Skyldløs er jeg; jeg bryr mig ikke om å leve - jeg forakter mitt liv.
Nagrira mago hazenkeni'a omne'neanagi, nagragura nagesa nontahue. Nagra nasimu'ma eri'na mani'zankura navresra nehie.
22 Det kommer ut på ett; derfor sier jeg: Skyldløs eller ugudelig - han gjør dem begge til intet.
Hazenke osu vahero, hazenke vahero, Anumzamofo avurera magozahu vahe mani'none. Agra hazenke osu vahe'ene hazenke vahe'enena zamahe fanane nehie.
23 Når svepen brått rammer med død, spotter han de uskyldiges lidelse.
Hagi antrima hazaza huno'ma hazenke zamo'ma hazenke'ama omne vahe'ma ahe frigeno'a Anumzamo'a ana knazankura ki'za nere.
24 Jorden er gitt i den ugudeliges hånd; han tilhyller dens dommeres åsyn. Er det ikke han som gjør det, hvem er det da?
Mago vahe'mo'ompge Anumzamo keagama refkoma nehaza vahera zamavua eri sukigeno, kefo avu'ava'ma hu vahe'mofo azampi mopamo'a nevie. Hagi Anumzamo'ma ana'ma osanigeno'a, iza anara hugahie?
25 Mine dager har vært hastigere enn en løper; de er bortflyktet uten å ha sett noget godt;
Zamagama neraza vahe'mo'zama zamagama nerazama'a zamagatereno knanimo'a tusiza huno aganere. Ana hu'neanki'na knare'zana fore hanige'na onkegahue.
26 de har faret avsted som båter av rør, som en ørn som slår ned på sitt bytte.
Knanimo'a ventemo hagerimpi agasasa oruno agareankna nehuno, tumpamo ne'zaga'a aheno nenaku eri kafagino hareno takaureankna huno knamo'a tusi aganere.
27 Om jeg sier: Jeg vil glemme min sorg, jeg vil la min mørke mine fare og se glad ut,
Hagi nagrama knama nehuazama nage'nekani'na, nasunku'ma nehua zana atre'na muse navugosa nehue.
28 da gruer jeg for alle mine plager; jeg vet jo at du ikke frikjenner mig.
Hianagi nagra maka nata zankura tusi koro nehue. Na'ankure kagra kefo zani'a nagenka erifore hugahane.
29 Jeg skal jo være ugudelig - hvorfor gjør jeg mig da forgjeves møie?
Ko'ma nageno antahino'ma hige'na kumi vahe' mani'noanki, nagafare nagra amne zampina fatgo vahe'ma mani'zantera maraguzatigahue.
30 Om jeg tvettet mig med sne og renset mine hender med lut,
Hagi sopenutira tina fre'na nazeri agru nehu'na, hankave marasinireti'ma tro'ma hu'naza soperetira nazana sese hugahuanagi,
31 da skulde du dyppe mig i en grøft, så mine klær vemmedes ved mig.
Anumzamo'a hapake kerifi nasaga hutrena, hapake hu'na hi'mnage ha'nenkeno, kukenanimo'enena tusiza huno agote nantegahie.
32 For han er ikke en mann som jeg, så jeg kunde svare ham, så vi kunde gå sammen for retten;
Anumzamo'a mopafi vahe knara osu'neanki'na, nagra Agri'enena fravazige, avre'na keaga huntegera osugahue.
33 det er ikke nogen voldgiftsmann mellem oss, som kunde legge sin hånd på oss begge.
Hagi amu'nonte vahera magora mani'neresina keagati'a eri fatgo huno tazeri mago hiresine.
34 Når han bare tok sitt ris bort fra mig, og hans redsler ikke skremte mig!
Agra amu'nonte ne'mo'a Anumzamofona asmigeno kanoma nenamia zana atrege'na ru'enena agrama knazama namino nazeri koro nehia knazankura korora osu'na manusine.
35 Da skulde jeg tale uten å reddes for ham; for slik er jeg ikke, det vet jeg med mig selv.
Ana hige'na korora osu knazani'amofo keaga Anumzamofona asamusinagi nagra hankaverera e'inara osugahue.
