Jobs 9
1 Da tok Job til orde og sa:
Konsa, Job te reponn. Li te di:
2 Ja visst, jeg vet at det er så; hvorledes skulde en mann kunne ha rett mot Gud?
“Anverite, mwen konnen sa se vrè; alò, kijan yon nonm kapab genyen dwa devan Bondye?
3 Om han hadde lyst til å gå i rette med Gud, kunde han ikke svare ham ett til tusen.
Si yon moun te vle diskite avèk Li, li pa t ap kab byen reponn li menm yon fwa nan mil.
4 Vis som han er av hjerte og veldig i styrke - hvem trosset ham og kom vel fra det,
Bondye saj nan kè e pwisan nan fòs; se kilès ki konn reziste ak Li san donmaj?
5 han som flytter fjell før de vet av det, som velter dem i sin vrede,
Se Li Menm ki deplase mòn yo, ki jan yo pa menm konnen, lè Li boulvèse yo nan fachez Li.
6 som ryster jorden, så den viker fra sitt sted, og dens støtter bever,
Li souke latè sòti nan plas li, e fè pilye fondasyon li yo tranble.
7 som byder solen, så den ikke går op, og som setter segl for stjernene,
Li kòmande solèy la pou l pa klere e ki mete yon so sou zetwal yo.
8 som alene utspenner himmelen og skrider frem over havets høider,
Se Li menm sèl ki rale lonje syèl yo e bese vag lanmè yo.
9 som har skapt Bjørnen, Orion og Syvstjernen og Sydens stjernekammere,
Li sèl ki fè sou syèl la gwo Ourse la ak Orion an, avèk Pleiades yo, avèk chanm ki nan sid yo.
10 som gjør store, uransakelige ting og under uten tall?
Li menm ki fè gwo bagay mèvèy yo, avèk zèv mèvèy san kontwòl yo.
11 Han går forbi mig, og jeg ser ham ikke; han farer forbi, og jeg merker ham ikke.
Si Li ta vin pase bò kote mwen, mwen pa t ap wè L. Si Li ta depase m nan wout, mwen pa t ap apèsi L.
12 Han griper sitt rov - hvem vil hindre ham, hvem vil si til ham: Hvad gjør du?
Gade byen, Li rache retire, se kilès ki ka anpeche L? Kilès ki ka di L: ‘Kisa w ap fè la a’?
13 Gud holder ikke sin vrede tilbake; under ham måtte Rahabs hjelpere bøie sig.
“Bondye p ap detounen kòlè Li. Anba Li, byen akwoupi, se asistan a Rahab yo.
14 Hvorledes skulde da jeg kunne svare ham og velge mine ord imot ham,
Kijan mwen kab reponn Li, e chwazi pwòp pawòl mwen yo devan L?
15 jeg som ikke kunde svare om jeg enn hadde rett, men måtte be min dommer om nåde!
Paske malgre mwen te gen rezon, mwen pa t kab reponn. Mwen ta oblije mande gras a Jij mwen an.
16 Om jeg ropte, og han svarte mig, kunde jeg ikke tro at han hørte min røst,
Menmsi mwen te rele, e Li te reponn mwen, mwen pa t ap kab kwè ke Li ta koute vwa m.
17 han som vilde knuse mig i storm og uten årsak ramme mig med sår på sår,
Paske Li fin brize m nèt ak yon tanpèt, e ogmante blese mwen yo san koz.
18 som ikke vilde tillate mig å dra ånde, men vilde mette mig med lidelser.
Li pa lèse m pran souf, men fè m debòde ak sa ki anmè.
19 Gjelder det styrke, så sier han: Se, her er jeg! Gjelder det rett: Hvem vil stevne mig?
Men pou pouvwa, men gade, se Li menm ki gen fòs! Epi pou jistis, se kilès menm k ap voye pwosè vèbal bay Li menm?
20 Hadde jeg enn rett, skulde dog min egen munn dømme mig skyldig; var jeg enn uskyldig, vilde han dog si at jeg hadde urett.
Malgre mwen dwat, bouch mwen ap kondane m; malgre mwen san tò, Li va deklare m koupab.
21 Skyldløs er jeg; jeg bryr mig ikke om å leve - jeg forakter mitt liv.
Mwen inosan; mwen pa okipe mwen menm; mwen rayi lavi m.
22 Det kommer ut på ett; derfor sier jeg: Skyldløs eller ugudelig - han gjør dem begge til intet.
“Tout se menm bagay. Akoz sa mwen di Li detwi inosan yo avèk koupab yo.’
23 Når svepen brått rammer med død, spotter han de uskyldiges lidelse.
Si frèt la vin touye sibitman, l ap moke dezolasyon inosan an.
24 Jorden er gitt i den ugudeliges hånd; han tilhyller dens dommeres åsyn. Er det ikke han som gjør det, hvem er det da?
Ak lemonn nan ki sede nan men a mechan yo, Li fin kouvri figi a jij latè yo. Si se pa Li menm, eh byen se kilès?
25 Mine dager har vært hastigere enn en løper; de er bortflyktet uten å ha sett noget godt;
“Alò, jou m yo vin pi rapid pase yon nonm k ap fè kous; Yo kouri ale. Yo pa wè anyen ki bon.
26 de har faret avsted som båter av rør, som en ørn som slår ned på sitt bytte.
Yo glise pase tankou kannòt k ap pase nan wozo, tankou yon èg ki vole plonje sou viktim li.
27 Om jeg sier: Jeg vil glemme min sorg, jeg vil la min mørke mine fare og se glad ut,
Malgre mwen di ke m va bliye plent mwen, ke m va kite figi tris la pou fè kè kontan,
28 da gruer jeg for alle mine plager; jeg vet jo at du ikke frikjenner mig.
mwen krent tout doulè mwen yo. Mwen konnen ke Ou p ap bliye fot mwen yo.
29 Jeg skal jo være ugudelig - hvorfor gjør jeg mig da forgjeves møie?
Mwen gen tan fin jije koupab. Konsa, poukisa mwen ta dwe fè fòs anven?
30 Om jeg tvettet mig med sne og renset mine hender med lut,
Si m ta lave m nèt ak lanèj, e pwòpte men m ak savon lesiv ki fò,
31 da skulde du dyppe mig i en grøft, så mine klær vemmedes ved mig.
malgre sa, Ou ta plonje mwen nan kanal la, e pwòp rad mwen yo ta vin rayi m.
32 For han er ikke en mann som jeg, så jeg kunde svare ham, så vi kunde gå sammen for retten;
Paske Li pa yon nonm kon mwen, pou m ta reponn Li, pou nou ta kab rive nan tribinal ansanm.
33 det er ikke nogen voldgiftsmann mellem oss, som kunde legge sin hånd på oss begge.
Nanpwen moun ki pou fè antant antre nou, ki ta kab mete men l sou nou toulède.
34 Når han bare tok sitt ris bort fra mig, og hans redsler ikke skremte mig!
Kite Li retire baton Li sou mwen, e pa kite laperèz Li plen m ak gwo latèrè.
35 Da skulde jeg tale uten å reddes for ham; for slik er jeg ikke, det vet jeg med mig selv.
Konsa, mwen ta pale san fè laperèz devan L; men mwen pa kab konsa pou kont mwen.”
