Jobs 8
1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
Awo Birudaadi Omusukusi n’addamu n’agamba nti,
2 Hvor lenge vil du tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?
“Onookoma ddi okwogera ebintu bino? Era ebigambo bino by’oyogera n’akamwa ko binaakoma ddi okuba ng’empewo ey’amaanyi?
3 Skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten?
Katonda akyusakyusa mu nsala ye? Oba oyo Ayinzabyonna akyusakyusa amazima?
4 Har dine sønner syndet mot ham, så har han gitt dem deres brøde i vold.
Abaana bo bwe baayonoona eri Mukama, n’abawaayo eri empeera y’ekibi kyabwe.
5 Hvis du vender dig til Gud og beder den Allmektige om nåde,
Kyokka bw’onoonoonya Katonda, ne weegayirira oyo Ayinzabyonna,
6 hvis du er ren og opriktig, da vil han våke over dig og gjenreise din rettferds bolig,
bw’onooba omulongoofu era ow’amazima, ddala ddala anaakuddiramu n’akuzzaayo mu kifo kyo ekituufu.
7 og din forrige lykke vil bli ringe mot din senere lykke, for den skal være overmåte stor.
Wadde ng’entandikwa yo yali ntono, embeera yo ey’enkomerero ejja kuba nnungi ddala.
8 For spør bare fremfarne slekter og akt på det som deres fedre har gransket ut
Buuza ku mirembe egy’edda, era onoonyereze ku bakitaabwe bye baayiga;
9 - for vi er fra igår og vet intet; for en skygge er våre dager på jorden -
kubanga ffe twazaalibwa jjuuzi era tetulina kye tumanyi, era ne nnaku ze twakamala ku nsi ziri ng’ekisiikirize.
10 de skal lære dig og si dig det og bære frem ord fra sitt hjerte.
Tebaakulage bakumanyise era bakutegeeze ebigambo bye mitima gyabwe oba by’okutegeera kwabwe?
11 Vokser sivet op hvor det ikke er myrlendt? Blir starrgresset stort uten vann?
Ebitoogo biyinza okumera awatali bitosi?
12 Ennu står det friskt og grønt og blir ikke skåret; da visner det før alt annet gress.
Biba bikyakula nga tebinnasalibwa, bikala mangu okusinga omuddo.
13 Således går det alle dem som glemmer Gud, og den gudløses håp går til grunne;
Bw’etyo enkomerero bw’ebeera ey’abo bonna abeerabira Katonda, essuubi ly’abatatya Katonda bwe libula.
14 hans tillit avskjæres, og det han trøster sig til, er spindelvev.
Ebyo bye yeesiga byatika mangu, ebyo bye yeesiga, nnyumba ya nnabbubi!
15 Han støtter sig på sitt hus, men det står ikke; han holder sig fast i det, men det står ikke fast.
Yeesigama wuzi za nnabbubi ne zikutuka azeekwatako nnyo naye ne zitanywera.
16 Frodig står han der i solens skinn, og hans skudd breder sig ut over hans have;
Ali ng’ekimera ekifukirire obulungi ekiri mu musana, nga kyanjadde amatabi gaakyo mu nnimiro;
17 om en stenrøs slynger sig hans røtter, mellem stener trenger han sig frem.
emirandira gyakyo nga gyezingiridde, okwetooloola entuumu y’amayinja, nga ginoonya ekifo mu mayinja.
18 Ryddes han bort fra sitt sted, så kjennes det ikke ved ham, men sier: Jeg har aldri sett dig.
Naye bwe bakiggya mu kifo kyakyo, ekifo ekyo kikyegaana ne kigamba nti, Sikulabangako.
19 Se, det er gleden på hans vei, og av mulden spirer andre frem.
Mazima ddala essanyu lyakyo liggwaawo, ebirime ebirala ne bikula okuva mu ttaka.
20 Nei, Gud forkaster ikke en som er ulastelig, og han holder ikke ugudelige ved hånden.
Mazima ddala Katonda talekerera muntu ataliiko musango, era tanyweza mukono gw’abakola ebibi.
21 Ennu vil han fylle din munn med latter og dine leber med jubel.
Ajja kuddamu ajjuze akamwa ko enseko, n’emimwa gyo amaloboozi ag’essanyu.
22 De som hater dig, skal klædes med skam, og de ugudeliges telt skal ikke mere finnes.
Abalabe bo balijjula obuswavu, era n’ennyumba z’abakozi b’ebibi zirimalibwawo.”
