< Jobs 8 >

1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 Hvor lenge vil du tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Har dine sønner syndet mot ham, så har han gitt dem deres brøde i vold.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Hvis du vender dig til Gud og beder den Allmektige om nåde,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 hvis du er ren og opriktig, da vil han våke over dig og gjenreise din rettferds bolig,
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 og din forrige lykke vil bli ringe mot din senere lykke, for den skal være overmåte stor.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 For spør bare fremfarne slekter og akt på det som deres fedre har gransket ut
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 - for vi er fra igår og vet intet; for en skygge er våre dager på jorden -
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 de skal lære dig og si dig det og bære frem ord fra sitt hjerte.
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Vokser sivet op hvor det ikke er myrlendt? Blir starrgresset stort uten vann?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Ennu står det friskt og grønt og blir ikke skåret; da visner det før alt annet gress.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Således går det alle dem som glemmer Gud, og den gudløses håp går til grunne;
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 hans tillit avskjæres, og det han trøster sig til, er spindelvev.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Han støtter sig på sitt hus, men det står ikke; han holder sig fast i det, men det står ikke fast.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Frodig står han der i solens skinn, og hans skudd breder sig ut over hans have;
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 om en stenrøs slynger sig hans røtter, mellem stener trenger han sig frem.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 Ryddes han bort fra sitt sted, så kjennes det ikke ved ham, men sier: Jeg har aldri sett dig.
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Se, det er gleden på hans vei, og av mulden spirer andre frem.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Nei, Gud forkaster ikke en som er ulastelig, og han holder ikke ugudelige ved hånden.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Ennu vil han fylle din munn med latter og dine leber med jubel.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 De som hater dig, skal klædes med skam, og de ugudeliges telt skal ikke mere finnes.
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.

< Jobs 8 >