Jobs 7

1 Er ikke et menneskes liv på jorden en krigstjeneste, og hans dager som en dagarbeiders dager?

“Jireenyi namaa lafa irratti qabsoo cimaa mitii? Barri isaas akkuma bara nama qacaramaa tokkootii mitii?

2 Lik en træl som higer efter skygge, og lik en dagarbeider som venter på sin lønn,

Akkuma garbicha gaaddisa galgalaa hawwuu, yookaan akkuma hojjetaa mindaa isaa eegatu tokkoo,

3 således har jeg fått i eie måneder fulle av nød, og møiefulle netter er falt i min lodd.

jiʼoonni faayidaa hin qabne naa qoodaman; halkanoonni dhiphinaas naa ramadaman.

4 Når jeg legger mig, da sier jeg: Når skal jeg stå op? Og lang blir aftenen, og jeg blir trett av å kaste mig hit og dit inntil morgenlysningen.

Yommuun ciisutti, ‘Ani yoomin kaʼa?’ jedheen yaada. Halkan natti dheerata; anis hamma bariʼutti nan gaggaragala.

5 Mitt kjøtt er klædd med makk og med skorper som av jord; min hud skrukner og brister.

Nafni koo raammoo fi qonyanyaa uffateera; gogaan koo babbaqaqee malaʼaa jira.

6 Mine dager farer hurtigere avsted enn en veverskyttel, og de svinner bort uten håp.

“Barri koo kolloo wayya dhooftuu caalaa ariifata; innis abdii malee dhuma.

7 Kom i hu at mitt liv er et pust! Aldri mere skal mitt øie se noget godt.

Egaa yaa Waaqayyo, akka jireenyi koo akkuma qilleensaa taʼe yaadadhu; iji koo lammata waan gaarii hin argu.

8 Den som nu ser mig, skal ikke mere få øie på mig; når dine øine søker efter mig, er jeg ikke mere.

Iji amma na argu siʼachi na hin argu; ati na barbaadda; garuu ani hin jiru.

9 En sky blir borte og farer avsted; således er det med den som farer ned til dødsriket - han stiger ikke op derfra, (Sheol h7585)

Akkuma duumessi bittinnaaʼee badus namni awwaalame hin deebiʼu. (Sheol h7585)

10 han vender ikke mere tilbake til sitt hus, og hans sted kjenner ham ikke lenger.

Inni lammata mana isaatti hin deebiʼu; iddoon isaas siʼachi isa hin beeku.

11 Så vil da heller ikke jeg legge bånd på min munn; jeg vil tale i min ånds trengsel, jeg vil klage i min sjels bitre smerte.

“Kanaafuu ani cal hin jedhu; ani hafuura koo dhiphate sanaan nan dubbadha; hadhaaʼummaa lubbuu kootiinis nan guunguma.

12 Er jeg et hav eller et havuhyre, siden du setter vakt over mig?

Ati eegduu natti ramaduun kee, ani galaana moo yookaan bineensa galaanaa ti?

13 Når jeg sier: Min seng skal trøste mig, mitt leie skal hjelpe mig å bære min sorg,

Yommuu ani, ‘Sireen koo na jajjabeessa; wanni ani irra ciisu guungummii koo naa xinneessa’ jedhutti,

14 da skremmer du mig med drømmer og forferder mig med syner.

ati abjuu keessa na sodaachifta; mulʼataanis na rifachiifta.

15 Derfor foretrekker min sjel å kveles - heller døden enn disse avmagrede ben!

Kanaafuu ani akkasitti jiraachuu irra of hudhee duʼuu nan filadha.

16 Jeg er kjed av dette; jeg lever ikke evindelig; la mig være, for mine dager er et pust.

Jireenya koo nan jibba; ani bara baraan hin jiraadhu. Na dhiisi; jiraachuun koo faayidaa hin qabuutii.

17 Hvad er et menneske, at du gir så meget akt på ham og retter dine tanker på ham,

“Akka ati isa leelliftuuf, akka qalbii kee isa irra keessuufis namni maali?

18 at du opsøker ham hver morgen og prøver ham hvert øieblikk?

Ati ganama ganama isa xiinxaltee yeroo yerootti isa qorta.

19 Hvor lenge skal det vare før du vender dine øine bort fra mig? Vil du ikke slippe mig til jeg får svelget mitt spytt?

Ati ija kee narraa hin buqqiftuu? Hamma ani hancufa liqimsutti kophaa koo na hin dhiiftuu?

20 Har jeg syndet, hvad ondt gjorde jeg da mot dig, du menneskevokter? Hvorfor har du gjort mig til skive for dig, så jeg er mig selv til byrde?

Yaa isa nama eegdu, yoon cubbuu hojjedhe iyyuu ani maalan si godha? Ati maaliif waan itti akeekkattu na godhatte? Ani baʼaa sitti taʼeeraa?

21 Og hvorfor tilgir du ikke min brøde og forlater mig min misgjerning? For nu må jeg legge mig i støvet; når du søker mig, er jeg ikke mere.

Ati maaliif balleessaa koo irra dabartee cubbuu koo illee naaf hin dhiifne? Yeroon ani itti biyyoo keessa ciisu gaʼeeraatii; ati na barbaadda; garuu ani hin argamu.”