Jobs 7

1 Er ikke et menneskes liv på jorden en krigstjeneste, og hans dager som en dagarbeiders dager?

“Èske lòm pa oblije fè kòve sou latè? Èske jou li yo pa tankou jou a yon ouvriye jounalye?

2 Lik en træl som higer efter skygge, og lik en dagarbeider som venter på sin lønn,

Tankou esklav ki rale souf pou rive nan lonbraj, tankou jounalye k ap tann kòb li,

3 således har jeg fått i eie måneder fulle av nød, og møiefulle netter er falt i min lodd.

se konsa mwen jwenn mwa yo plen mizè, e nwit plen ak gwo twoub k ap dezinyen pou mwen.

4 Når jeg legger mig, da sier jeg: Når skal jeg stå op? Og lang blir aftenen, og jeg blir trett av å kaste mig hit og dit inntil morgenlysningen.

Lè m kouche mwen di: ‘Se kilè m ap leve?’ Men nwit lan kontinye; m ap vire tounen jis rive nan maten.

5 Mitt kjøtt er klædd med makk og med skorper som av jord; min hud skrukner og brister.

Chè m abiye ak vè ak kal ki fèt ak pousyè. Po m vin di e li koule pij.

6 Mine dager farer hurtigere avsted enn en veverskyttel, og de svinner bort uten håp.

Jou m yo mache pi vit ke mach aparèy tise a. Yo fini sanzespwa.

7 Kom i hu at mitt liv er et pust! Aldri mere skal mitt øie se noget godt.

Sonje byen ke lavi m pa plis ke yon souf; zye m p ap wè sa ki bon ankò.

8 Den som nu ser mig, skal ikke mere få øie på mig; når dine øine søker efter mig, er jeg ikke mere.

Zye a sila ki wè m yo, p ap wè m ankò. Zye Ou va sou mwen, men mwen p ap la ankò.

9 En sky blir borte og farer avsted; således er det med den som farer ned til dødsriket - han stiger ikke op derfra, (Sheol h7585)

Jan yon nwaj vin disparèt, li ale nèt. Konsa sila ki desann nan sejou lanmò a pa p monte ankò. (Sheol h7585)

10 han vender ikke mere tilbake til sitt hus, og hans sted kjenner ham ikke lenger.

Li p ap retounen ankò lakay li, ni plas li p ap rekonèt li ankò.

11 Så vil da heller ikke jeg legge bånd på min munn; jeg vil tale i min ånds trengsel, jeg vil klage i min sjels bitre smerte.

“Akoz sa a, mwen p ap met fren nan bouch mwen. Mwen va pale nan doulè lespri m; mwen va plenyen nan lespri anmè mwen.

12 Er jeg et hav eller et havuhyre, siden du setter vakt over mig?

Èske se lanmè mwen ye, oswa bèt jeyan lanmè a, pou Ou te mete gad sou mwen?

13 Når jeg sier: Min seng skal trøste mig, mitt leie skal hjelpe mig å bære min sorg,

Si mwen di: ‘Kabann mwen va ban m repo, sofa m va soulaje plent mwen,’

14 da skremmer du mig med drømmer og forferder mig med syner.

answit, Ou fè m krent ak rèv, e teworize m ak vizyon;

15 Derfor foretrekker min sjel å kveles - heller døden enn disse avmagrede ben!

jiskaske nanm mwen ta chwazi mouri toufe; pito lanmò olye doulè mwen yo.

16 Jeg er kjed av dette; jeg lever ikke evindelig; la mig være, for mine dager er et pust.

Mwen fin epwize nèt; mwen p ap viv tout tan. Kite mwen sèl, paske jou mwen yo pa plis ke yon souf.

17 Hvad er et menneske, at du gir så meget akt på ham og retter dine tanker på ham,

Kisa lòm ye pou Ou reflechi sou li e pou Ou bay ka li enpòtans,

18 at du opsøker ham hver morgen og prøver ham hvert øieblikk?

pou Ou fè l pase egzamen chak maten e fè l pase eprèv chak moman?

19 Hvor lenge skal det vare før du vender dine øine bort fra mig? Vil du ikke slippe mig til jeg får svelget mitt spytt?

Èske Ou p ap janm sispann gade m, ni kite mwen anpè jiskaske m fin vale krache m?

20 Har jeg syndet, hvad ondt gjorde jeg da mot dig, du menneskevokter? Hvorfor har du gjort mig til skive for dig, så jeg er mig selv til byrde?

Èske mwen te peche? Kisa mwen te fè Ou, Ou menm, ki gadyen lòm? Poukisa Ou te fè m objè tiraj Ou jiskaske mwen vin yon fado pou pwòp tèt mwen?

21 Og hvorfor tilgir du ikke min brøde og forlater mig min misgjerning? For nu må jeg legge mig i støvet; når du søker mig, er jeg ikke mere.

Poukisa konsa Ou pa padone transgresyon mwen yo, e retire inikite mwen yo? Paske koulye a, mwen va kouche nan pousyè a; Ou va chache pou mwen, men m p ap la ankò.”