Jobs 6
1 Da tok Job til orde og sa:
Iyyoobis akkana jedhee deebise:
2 Gid min gremmelse blev veid, og min ulykke samtidig lagt på vekten!
“Utuu gaddi koo safaramee dhiphinni koo hundis madaalii irra kaaʼamee jiraatee!
3 For nu er den tyngre enn havets sand; derfor var mine ord tankeløse.
Waan inni cirracha galaanaa caalaa ulfaatuuf, ariitiin dubbachuun koo nama hin dinqisiisu ture.
4 For den Allmektiges piler sitter i mig, og min ånd drikker deres gift; Guds redsler stiller sig op imot mig.
Xiyyawwan Waaqa Waan Hunda Dandaʼuu na keessa jiru; hafuurri koo summii isaanii dhuga; sodaachisuun Waaqaa natti hiriireera.
5 Skriker vel et villesel midt i det grønne gress? Eller brøler en okse foran sitt fôr?
Harreen diidaa utuu marga qabuu halaakaa? Yookaan qotiyyoon utuu okaa qabuu baroodaa?
6 Hvem vil ete det som det ingen smak er i, uten salt? Eller er det smak i eggehvite?
Nyaanni hin miʼoofne soogidda malee nyaatamaa? Yookaan bishaan hanqaaquu ni miʼaawaa?
7 Det byr mig imot å røre ved det; det er for mig som utskjemt mat.
Ani isa tuquu hin fedhu; nyaanni akkasii na dhukkubsa.
8 Gid min bønn måtte bli hørt, og Gud vilde opfylle mitt håp!
“Utuu kadhannaan koo deebii argatee, Waaqnis waan ani hawwu naa kennee jiraatee,
9 Og måtte det behage Gud å knuse mig, å slippe løs sin hånd og avskjære min livstråd!
utuu na caccabsuun fedhii Waaqaa taʼee, utuu harki isaa hiikamee na galaafatee!
10 Da hadde jeg ennu en trøst, og jeg skulde springe av glede midt i den skånselløse smerte; for jeg har ikke fornektet den Helliges ord.
Silaa kun jajjabina naa taʼa ture; dhukkuba hamaa keessatti iyyuu nan gammada ture; ani dubbii Qulqullicha sanaa hin ganneetii.
11 Hvad kraft har jeg, så jeg kunde holde ut, og hvad blir enden med mig, så jeg kunde være tålmodig?
“Ammas akkan abdadhuuf jabinni koo maali? Akkan obsuufis humni koo maali?
12 Er da min kraft som stenens kraft? Eller er mitt kjøtt av kobber?
Ani jabina dhagaa qabaa? Foon koos naasiidhaa?
13 Er jeg da ikke aldeles hjelpeløs? Er ikke all utsikt til frelse fratatt mig?
Ani of gargaaruuf humna tokko illee qabaa? Ogummaan na keessaa badeera mitii?
14 Den ulykkelige burde møte kjærlighet hos sin venn, selv om han opgir frykten for den Allmektige.
“Namni michuu isaatiif garaa hin laafne Waaqa Waan Hunda Dandaʼu iyyuu sodaachuu dhiiseera.
15 Men mine brødre har sviktet som en bekk, som strømmer hvis vann skyller over,
Obboloonni koo garuu akka doloolloo, akkuma laga yeroof guutee darbuu gowwoomsitoota;
16 som er grumset av is, og som det skjuler sig sne i;
isaan laga cabbiidhaan booraʼee yommuu cabbiin sun baqutti immoo guutee irra yaaʼuu ti.
17 men på den tid de treffes av solens glød, tørkes de ut; når det blir hett, svinner de bort.
Lageen yeroo bonni cimutti ni goggogu; yeroo hoʼaatti immoo iddoo isaaniitii badu.
18 Karavaner som er på veien til dem, bøier av; de drar op i ørkenen og omkommer.
Warri gaalaan daldalan karaa isaanii irraa jalʼatu; gammoojjiitti namʼanii dhumu.
19 Temas karavaner speidet efter dem, Sjebas reisefølger satte sitt håp til dem;
Daldaltoonni Teemaa kanneen gaalaan daldalan bishaan barbaadu; karaa adeemtonni Shebaa immoo isaan abdatu.
20 de blev til skamme, fordi de stolte på dem; de kom dit og blev skuffet.
Isaan waan abdatanii turaniif ni qaanaʼan; achi gaʼaniis waan jedhan wallaalan.
21 Således er I nu blitt til intet; I ser ulykken og blir redde.
Ammas isin akka waan faayidaa hin qabnee taatan; gidiraa koo argitanii sodaattan.
22 Har jeg vel bedt eder at I skulde gi mig noget eller bruke noget av eders gods til beste for mig,
Ani takkumaa, ‘Waa naaf kennaa’ yookaan ‘Qabeenya keessan furii naaf godhaa’ jedheeraa?
23 at I skulde frelse mig av fiendens hånd og løskjøpe mig fra voldsmenn?
Yookaan, ‘Harka diinaa jalaa na baasaa’ yookaan, ‘Harka cunqursitootaa jalaa na furaa’ jedheeraa?
24 Lær mig, så skal jeg tie, og vis mig hvori jeg har faret vill!
“Na barsiisaa; ani nan calʼisa; iddoo ani itti dogoggores na argisiisaa.
25 Hvor kraftige er ikke rettsindige ord! Men hvad gagn er det i en refselse fra eder?
Dubbiin qajeelaan akkam ulfaataa dha! Falmiin keessan garuu maal mirkaneessa?
26 Tenker I på å refse ord? Ord av en fortvilet mann hører jo vinden til.
Isin waan ani jedhu qajeelchuu, dubbii nama abdii kutatees akka bubbeetti heduu barbaadduu?
27 Endog om en farløs kunde I kaste lodd og kjøpslå om eders venn.
Isin ijoollee abbaa hin qabnetti ixaa buufattu; michoota keessaniifis boolla qottu.
28 Men gjør nu så vel å se på mig! Skulde jeg vel ville lyve eder midt op i ansiktet?
“Amma garuu yoo fedhii keessan taʼe na ilaalaa. Ani fuula keessan duratti nan sobaa?
29 Vend om, la det ikke skje urett! Vend om, jeg har ennu rett i dette.
Deebiʼaa; murtiis hin jalʼisinaa; hubadhaa; ani nama qajeelaadhaatii.
30 Er det urett på min tunge, eller skulde min gane ikke merke hvad som er ondt?
Jalʼinni arraba koo irra jiraa? Afaan koo daba addaan baasuu hin dandaʼuu?
