Jobs 6
1 Da tok Job til orde og sa:
Yobu n’ayanukula ng’agamba nti,
2 Gid min gremmelse blev veid, og min ulykke samtidig lagt på vekten!
“Singa okweraliikirira kwange, n’okubonaabona kwange bipimibwa ne biteekebwa ku minzaani!
3 For nu er den tyngre enn havets sand; derfor var mine ord tankeløse.
Weewaawo byandisinze omusenyu gw’ennyanja okuzitowa; ebigambo byange kyenvudde mbyanguyiriza.
4 For den Allmektiges piler sitter i mig, og min ånd drikker deres gift; Guds redsler stiller sig op imot mig.
Obusaale bwa Ayinzabyonna buli mu nze n’omwoyo gwange gunywedde obusagwa bwabwo: entiisa ya Katonda erwana nange.
5 Skriker vel et villesel midt i det grønne gress? Eller brøler en okse foran sitt fôr?
Entulege ekaaba awali omuddo, oba ente ennume eŋŋooŋŋa awali emmere yaayo?
6 Hvem vil ete det som det ingen smak er i, uten salt? Eller er det smak i eggehvite?
Emmere etaliimu nsa eriika omutali munnyo, oba amazzi g’eggi okubaamu akawoomerera?
7 Det byr mig imot å røre ved det; det er for mig som utskjemt mat.
Omutima gwange tegusikirizibwa kubikombako, biri ng’emmere etangasa.
8 Gid min bønn måtte bli hørt, og Gud vilde opfylle mitt håp!
“Singa Katonda ampa kye nsaba, n’ampa kye nsuubira,
9 Og måtte det behage Gud å knuse mig, å slippe løs sin hånd og avskjære min livstråd!
yandisiimye okumbetenta ne mmalibwawo omukono gwe.
10 Da hadde jeg ennu en trøst, og jeg skulde springe av glede midt i den skånselløse smerte; for jeg har ikke fornektet den Helliges ord.
Kino kyandikkakkanyizza obulumi obutakoma kubanga sigaanye bigambo bya Mutukuvu.
11 Hvad kraft har jeg, så jeg kunde holde ut, og hvad blir enden med mig, så jeg kunde være tålmodig?
Amaanyi ngaggya wa, ndyoke mbe n’essuubi? Era enkomerero yange, eruwa ndyoke ngumiikirize?
12 Er da min kraft som stenens kraft? Eller er mitt kjøtt av kobber?
Amaanyi gange ga mayinja oba omubiri gwange gwa kikomo?
13 Er jeg da ikke aldeles hjelpeløs? Er ikke all utsikt til frelse fratatt mig?
Mu mazima sirina maanyi n’obusobozi bwanzigwako.
14 Den ulykkelige burde møte kjærlighet hos sin venn, selv om han opgir frykten for den Allmektige.
Oyo agaana ebyekisa okuva eri mukwano gwe tafaayo kutya Ayinzabyonna.
15 Men mine brødre har sviktet som en bekk, som strømmer hvis vann skyller over,
Baganda bange tebeesigika, bali ng’akagga akabooga ate ne kakalira,
16 som er grumset av is, og som det skjuler sig sne i;
akaddugalirira buli lwe kakwata, ng’omuzira,
17 men på den tid de treffes av solens glød, tørkes de ut; når det blir hett, svinner de bort.
ate ne kaggwaawo buli lwe wabaawo ebbugumu.
18 Karavaner som er på veien til dem, bøier av; de drar op i ørkenen og omkommer.
Ebibinja by’abatambuze we biviira ku mugendo ne biraga mu ddungu ne bizikirira.
19 Temas karavaner speidet efter dem, Sjebas reisefølger satte sitt håp til dem;
Abatambuze b’e Teema banoonya, bo ab’e Seeba ne balindirira n’essuubi.
20 de blev til skamme, fordi de stolte på dem; de kom dit og blev skuffet.
Baalina essuubi naye bwe baatuukayo ne banyolwa nnyo.
21 Således er I nu blitt til intet; I ser ulykken og blir redde.
Kaakano bwe mundabye ne mutya ne mukakasizza ddala nga temuliiko kye muyinza kukola.
22 Har jeg vel bedt eder at I skulde gi mig noget eller bruke noget av eders gods til beste for mig,
Nnali mbagambye nti, ‘Mumpe ekirabo,’ oba nti, ‘Mumpeereyo ekintu ku by’obugagga bwammwe,
23 at I skulde frelse mig av fiendens hånd og løskjøpe mig fra voldsmenn?
okumponya nve mu mukono gw’omulabe, n’okumpeerayo ekintu mpone emitego gy’abakambwe’?
24 Lær mig, så skal jeg tie, og vis mig hvori jeg har faret vill!
“Njigiriza nange n’aba musirise; ndaga we nsobezza.
25 Hvor kraftige er ikke rettsindige ord! Men hvad gagn er det i en refselse fra eder?
Ebigambo eby’amazima nga bya bulumi! Naye okuwakana kwammwe kukakasa ki?
26 Tenker I på å refse ord? Ord av en fortvilet mann hører jo vinden til.
Mugezaako okugolola ebigambo byange, ne mufuula ebigambo by’omuntu ali obubi okuba ng’empewo?
27 Endog om en farløs kunde I kaste lodd og kjøpslå om eders venn.
Mukubira ne bamulekwa akalulu ate ne mukubira ne mukwano gwammwe.
28 Men gjør nu så vel å se på mig! Skulde jeg vel ville lyve eder midt op i ansiktet?
“Naye kaakano mubeere ba kisa muntunuulire. Ndabika ng’omulimba?
29 Vend om, la det ikke skje urett! Vend om, jeg har ennu rett i dette.
Mufumiitirize, temusuula bwenkanya; Mukirowoozeeko, kubanga obujulirwa bwange buli ku kalebwerebwe.
30 Er det urett på min tunge, eller skulde min gane ikke merke hvad som er ondt?
Emimwa gyange girabika ng’egirimba? Emimwa gyange tegisobola kutegeera ttima?”
