Jobs 6
1 Da tok Job til orde og sa:
約伯回答說：
2 Gid min gremmelse blev veid, og min ulykke samtidig lagt på vekten!
恨不得有人衡量衡量我的痛苦，把我所受的災禍一起放在天秤上!
3 For nu er den tyngre enn havets sand; derfor var mine ord tankeløse.
它們重過海岸的沙粒，難怪我出言冒失。
4 For den Allmektiges piler sitter i mig, og min ånd drikker deres gift; Guds redsler stiller sig op imot mig.
因為全能者的箭射中了我，我的心靈喝盡它們的毒汁，天主的恐嚇列陣攻擊我。
5 Skriker vel et villesel midt i det grønne gress? Eller brøler en okse foran sitt fôr?
野驢有青草，難道還嘶叫﹖牛對著草料，難道還吼鳴﹖
6 Hvem vil ete det som det ingen smak er i, uten salt? Eller er det smak i eggehvite?
淡而無鹽的食物，豈能下咽﹖蛋白能有什麼滋味﹖
7 Det byr mig imot å røre ved det; det er for mig som utskjemt mat.
這使我厭惡的食物，我實不願沾唇。
8 Gid min bønn måtte bli hørt, og Gud vilde opfylle mitt håp!
惟願我的祈求實現，願天主滿全我的希望!
9 Og måtte det behage Gud å knuse mig, å slippe løs sin hånd og avskjære min livstråd!
願天主擊毀我，鬆手使我消滅!
10 Da hadde jeg ennu en trøst, og jeg skulde springe av glede midt i den skånselløse smerte; for jeg har ikke fornektet den Helliges ord.
這樣，我仍有安慰，在悽慘的痛苦中，仍然喜悅，因為我沒有違犯聖者的教訓。
11 Hvad kraft har jeg, så jeg kunde holde ut, og hvad blir enden med mig, så jeg kunde være tålmodig?
我有什麼力量使我期待，有什麼結局使我拖延生命﹖
12 Er da min kraft som stenens kraft? Eller er mitt kjøtt av kobber?
我的力量豈有巖石之堅﹖我的肉身豈是銅製的﹖
13 Er jeg da ikke aldeles hjelpeløs? Er ikke all utsikt til frelse fratatt mig?
在我內還能找到什麼作援助﹖任何扶助豈不都遠離了我﹖
14 Den ulykkelige burde møte kjærlighet hos sin venn, selv om han opgir frykten for den Allmektige.
誰不憐憫自己的友人，就是放棄了敬畏天主之心。
15 Men mine brødre har sviktet som en bekk, som strømmer hvis vann skyller over,
我的兄弟們詭詐有如溪水，有如水過即乾的河床。
16 som er grumset av is, og som det skjuler sig sne i;
溪水因結冰而混濁，積雪掩蓋在其上；
17 men på den tid de treffes av solens glød, tørkes de ut; når det blir hett, svinner de bort.
季節一溫暖，溪水即竭，天氣一炎熱，河床即乾。
18 Karavaner som er på veien til dem, bøier av; de drar op i ørkenen og omkommer.
商隊離開大道，走入荒野，因而喪命。
19 Temas karavaner speidet efter dem, Sjebas reisefølger satte sitt håp til dem;
特瑪的商隊觀望，舍巴的客旅期待，
20 de blev til skamme, fordi de stolte på dem; de kom dit og blev skuffet.
但他們的希望落了空，他們不管到了那裏，必狼狽不堪。
21 Således er I nu blitt til intet; I ser ulykken og blir redde.
現今你們待我也是一樣：看見了我，就驚惶失措。
22 Har jeg vel bedt eder at I skulde gi mig noget eller bruke noget av eders gods til beste for mig,
難道我說過：「請送我禮物! 把你們的財產送我一分﹖
23 at I skulde frelse mig av fiendens hånd og løskjøpe mig fra voldsmenn?
救我擺脫仇人的權勢，贖我脫離殘暴者的掌握﹖」
24 Lær mig, så skal jeg tie, og vis mig hvori jeg har faret vill!
請教訓我! 我必靜聽。我有什麼錯，請指示我!
25 Hvor kraftige er ikke rettsindige ord! Men hvad gagn er det i en refselse fra eder?
正義的言詞是多麼甘美! 但你們的責斥是指摘什麼﹖
26 Tenker I på å refse ord? Ord av en fortvilet mann hører jo vinden til.
你們豈能只在言詞上吹毛求疵﹖以絕望者的話當耳邊風﹖
27 Endog om en farløs kunde I kaste lodd og kjøpslå om eders venn.
你們只想對孤兒擲骰下注，以你們的朋友作商品。
28 Men gjør nu så vel å se på mig! Skulde jeg vel ville lyve eder midt op i ansiktet?
現今請你們注視我，在你們注視之下，我決不說謊。
29 Vend om, la det ikke skje urett! Vend om, jeg har ennu rett i dette.
請你們再想一下，不要不公；請你們三思，我的正義仍然存在!
30 Er det urett på min tunge, eller skulde min gane ikke merke hvad som er ondt?
我的唇舌上豈有不義﹖我的口腔難道不辨邪正﹖
