Jobs 5
1 Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?
| קְֽרָא־נָא הֲיֵשׁ עוֹנֶךָּ וְאֶל־מִי מִקְּדֹשִׁים תִּפְנֶֽה׃ |
2 For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.
| כִּֽי־לֶאֱוִיל יַהֲרׇג־כָּעַשׂ וּפֹתֶה תָּמִית קִנְאָֽה׃ |
3 Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.
| אֲֽנִי־רָאִיתִי אֱוִיל מַשְׁרִישׁ וָאֶקּוֹב נָוֵהוּ פִתְאֹֽם׃ |
4 Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.
| יִרְחֲקוּ בָנָיו מִיֶּשַׁע וְיִֽדַּכְּאוּ בַשַּׁעַר וְאֵין מַצִּֽיל׃ |
5 De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.
| אֲשֶׁר קְצִירוֹ ׀ רָעֵב יֹאכֵל וְאֶֽל־מִצִּנִּים יִקָּחֵהוּ וְשָׁאַף צַמִּים חֵילָֽם׃ |
6 For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;
| כִּי ׀ לֹא־יֵצֵא מֵעָפָר אָוֶן וּמֵאֲדָמָה לֹא־יִצְמַח עָמָֽל׃ |
7 men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.
| כִּֽי־אָדָם לְעָמָל יוּלָּד וּבְנֵי־רֶשֶׁף יַגְבִּיהוּ עֽוּף׃ |
8 Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,
| אוּלָם אֲנִי אֶדְרֹשׁ אֶל־אֵל וְאֶל־אֱלֹהִים אָשִׂים דִּבְרָתִֽי׃ |
9 han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,
| עֹשֶׂה גְדֹלוֹת וְאֵין חֵקֶר נִפְלָאוֹת עַד־אֵין מִסְפָּֽר׃ |
10 som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,
| הַנֹּתֵן מָטָר עַל־פְּנֵי־אָרֶץ וְשֹׁלֵֽחַ מַיִם עַל־פְּנֵי חוּצֽוֹת׃ |
11 som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,
| לָשׂוּם שְׁפָלִים לְמָרוֹם וְקֹדְרִים שָׂגְבוּ יֶֽשַׁע׃ |
12 som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,
| מֵפֵר מַחְשְׁבוֹת עֲרוּמִים וְֽלֹא־תַעֲשֶׂנָה יְדֵיהֶם תֻּֽשִׁיָּֽה׃ |
13 han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;
| לֹכֵד חֲכָמִים בְּעׇרְמָם וַעֲצַת נִפְתָּלִים נִמְהָֽרָה׃ |
14 om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.
| יוֹמָם יְפַגְּשׁוּ־חֹשֶׁךְ וְכַלַּיְלָה יְֽמַשְׁשׁוּ בַֽצׇּהֳרָֽיִם׃ |
15 Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,
| וַיֹּשַׁע מֵחֶרֶב מִפִּיהֶם וּמִיַּד חָזָק אֶבְיֽוֹן׃ |
16 og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.
| וַתְּהִי לַדַּל תִּקְוָה וְעֹלָתָה קָפְצָה פִּֽיהָ׃ |
17 Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!
| הִנֵּה אַשְׁרֵי אֱנוֹשׁ יוֹכִחֶנּוּ אֱלוֹהַּ וּמוּסַר שַׁדַּי אַל־תִּמְאָֽס׃ |
18 For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.
| כִּי הוּא יַכְאִיב וְיֶחְבָּשׁ יִמְחַץ וְיָדָו תִּרְפֶּֽינָה׃ |
19 I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.
| בְּשֵׁשׁ צָרוֹת יַצִּילֶךָּ וּבְשֶׁבַע ׀ לֹֽא־יִגַּע בְּךָ רָֽע׃ |
20 I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.
| בְּֽרָעָב פָּדְךָ מִמָּוֶת וּבְמִלְחָמָה מִידֵי חָֽרֶב׃ |
21 For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.
| בְּשׁוֹט לָשׁוֹן תֵּחָבֵא וְֽלֹא־תִירָא מִשֹּׁד כִּי יָבֽוֹא׃ |
22 Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;
| לְשֹׁד וּלְכָפָן תִּשְׂחָק וּֽמֵחַיַּת הָאָרֶץ אַל־תִּירָֽא׃ |
23 for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.
| כִּי עִם־אַבְנֵי הַשָּׂדֶה בְרִיתֶךָ וְחַיַּת הַשָּׂדֶה הׇשְׁלְמָה־לָּֽךְ׃ |
24 Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.
| וְֽיָדַעְתָּ כִּֽי־שָׁלוֹם אׇהֳלֶךָ וּֽפָקַדְתָּ נָוְךָ וְלֹא תֶחֱטָֽא׃ |
25 Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.
| וְֽיָדַעְתָּ כִּֽי־רַב זַרְעֶךָ וְצֶאֱצָאֶיךָ כְּעֵשֶׂב הָאָֽרֶץ׃ |
26 Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.
| תָּבוֹא בְכֶלַח אֱלֵי־קָבֶר כַּעֲלוֹת גָּדִישׁ בְּעִתּֽוֹ׃ |
27 Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!
| הִנֵּה־זֹאת חֲקַרְנוּהָ כֶּֽן־הִיא שְׁמָעֶנָּה וְאַתָּה דַֽע־לָֽךְ׃ |
