Jobs 5
1 Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?
Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
2 For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.
Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
3 Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.
Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
4 Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.
Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5 De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.
Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6 For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;
Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7 men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.
men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8 Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,
Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9 han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,
til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10 som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,
ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11 som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,
for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12 som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,
ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;
ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14 om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.
om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
15 Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,
Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16 og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.
saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!
Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18 For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.
Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19 I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.
I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20 I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.
I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21 For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.
Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;
Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23 for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.
thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
24 Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.
Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
25 Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.
Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
26 Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
27 Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!
Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
