Jobs 41
1 Kan du dra Leviatan op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre?
Zmoreš s kavljem izvleči leviatána? Ali njegov jezik z vrvico, ki jo spuščaš dol?
2 Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?
Ali lahko zatakneš kavelj v njegov nos? Ali njegovo čeljust prebodeš z [ribiško] ostjo.
3 Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?
Mar ti bo delal mnoge ponižne prošnje? Ti bo govoril nežne besede?
4 Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?
Bo sklenil zavezo s teboj? Ga boš vzel za služabnika na veke?
5 Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?
Se boš igral z njim kakor s ptico? Ali ga hočeš zvezati za svoje dekle?
6 Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?
Ali bodo družabniki iz njega naredili gostijo? Ga bodo razdelili med trgovce?
7 Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?
Lahko njegovo kožo napolniš z bodečimi žicami? Ali njegovo glavo z ribjimi sulicami?
8 Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!
Svojo roko položi nanj, spomni se bitke, ne stori tega ponovno.
9 Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.
Glej, njegovo upanje je zaman. Ali ne bo nekdo vržen dol, celo ko ga zagleda?
10 Ingen er så djerv at han tør tirre den; hvem tør da sette sig op imot mig?
Nihče ni tako pogumen, da bi si ga drznil razvneti. Kdo je potem zmožen stati pred menoj?
11 Hvem gav mig noget først, så jeg skulde gi ham vederlag? Alt under himmelen hører mig til.
Kdo mi je preprečil, da bi mu poplačal? Karkoli je pod celotnim nebom, je moje.
12 Jeg vil ikke tie om dens lemmer, om dens store styrke og dens fagre bygning.
Ne bom prikril njegovih delov, niti njegove moči, niti njegovega lepega razmerja.
13 Hvem har dradd dens klædning av? Hvem tør komme innenfor dens dobbelte rad av tenner?
Kdo lahko odkrije obraz njegove obleke? Ali kdo lahko pride k njemu, s svojo dvojno uzdo?
14 Hvem har åpnet dens kjevers dør? Rundt om dens tenner er redsel.
Kdo lahko odpre vrata njegovega obraza? Njegovi zobje na vsaki strani so strašni.
15 Stolte er skjoldenes rader; hvert av dem er tillukket som med et fast segl.
Njegove luske so njegov ponos, skupaj spete kakor z ozkim pečatom.
16 De ligger tett innpå hverandre, og ingen luft trenger inn imellem dem.
Ena je blizu druge, da zrak ne more priti mednju.
17 Det ene skjold henger fast ved det andre; de griper inn i hverandre og skilles ikke at.
Združene so druga z drugo, držijo se skupaj, da ne morejo biti ločene.
18 Når den nyser, stråler det frem lys, og dens øine er som morgenrødens øielokk.
Ob njegovem kihanju sije svetloba in njegove oči so podobne jutranjim vekam.
19 Bluss farer ut av dens gap, gnister spruter frem.
Iz njegovih ust izhajajo plameni in iskre se sipljejo ven.
20 Fra dens nesebor kommer røk som av en gryte som koker over siv.
Iz njegovih nosnic gre dim kakor iz vrelega lonca ali kotla.
21 Dens ånde tender kull i brand, og luer går ut av dens gap.
Njegov dih prižge ogorke in plamen izhaja iz njegovih ust.
22 På dens hals har styrken sin bolig, og angsten springer foran den.
V njegovem vratu ostaja moč in bridkost je pred njim spremenjena v radost.
23 Dens doglapper sitter fast; de er som støpt på den og rører sig ikke.
Luskine njegovega mesa so združene skupaj. V sebi so trdne, ne morejo se omajati.
24 Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kvernsten.
Njegovo srce je čvrsto kakor kamen. Da, tako trdo kakor košček spodnjega mlinskega kamna.
25 Når den hever sig, gruer helter; av redsel mister de sans og samling.
Ko se vzdiguje, so mogočni prestrašeni. Zaradi zlomov se očiščujejo.
26 Rammes den med sverd, så biter det ikke på den, heller ikke lanse, pil eller kastespyd.
Meč tistega, ki seže proti njemu, ne more obstati, niti sulica, niti puščica, niti brezrokavna verižna srajca.
27 Den akter jern som strå, kobber som ormstukket tre.
Železo ceni kakor slamo in bron kakor trohnel les.
28 Buens sønn jager den ikke på flukt; slyngens stener blir som halm for den.
Puščica ga ne more spraviti v beg. Kamni iz prače so mu spremenjeni v strnišče.
29 Stridsklubber aktes som halm, og den ler av det susende spyd.
Puščice so štete kakor strnišče. Smeji se ob tresenju sulice.
30 På dens buk sitter skarpe skår, den gjør spor i dyndet som efter en treskeslede.
Ostro kamenje je pod njim. Po blatu razširja ostre koničaste stvari.
31 Den får dypet til å koke som en gryte; den får havet til å skumme som en salvekokers kjele.
Globinam napravlja, da vrejo kakor lonec. Morje dela podobno loncu mazila.
32 Efter den lyser dens sti; dypet synes å ha sølvhår.
On dela stezo, da sije za njim. Nekdo bi mislil, da bo globina osivela.
33 Det er intet på jorden som er herre over den; den er skapt til ikke å reddes.
Na zemlji ni njemu podobnega, ki je narejen brez strahu.
34 Alt som er høit, ser den i øiet; den er en konge over alle stolte dyr.
Gleda vse visoke stvari. Kralj je nad vsemi ponosnimi otroki.«
