Jobs 41
1 Kan du dra Leviatan op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre?
Èske ou ka rale Levyatan an deyò ak yon zen lapèch? Oswa peze lang li desann ak yon kòd?
2 Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?
Èske ou kab mete yon kòd nan nen l, oswa pèse machwè l ak yon zen?
3 Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?
Èske l ap fè ou anpil siplikasyon, oswa èske l ap pale ak ou ak pawòl dous?
4 Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?
Èske l ap fè yon akò avèk ou? Èske ou va pran l pou yon sèvitè pou tout tan?
5 Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?
Èske ou va jwe avè l konsi se yon zwazo, oswa èske ou va mare li pou demwazèl ou yo?
6 Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?
Èske komèsan yo va fè komès avè l? Èske y ap divize li pami machann yo?
7 Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?
Èske ou kab plen po li ak gwo lans, oswa tèt li ak fren lapèch?
8 Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!
Poze men ou sou li! Sonje batay la byen! Ou p ap fè l ankò
9 Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.
Gade byen, esperans ou fo. Èske ou p ap vin bese ou, menm devan rega li?
10 Ingen er så djerv at han tør tirre den; hvem tør da sette sig op imot mig?
Nanpwen moun ki gen kouraj ase pou l ta tante fè l leve. Ebyen, se kilès li ye ki kab kanpe devan M?
11 Hvem gav mig noget først, så jeg skulde gi ham vederlag? Alt under himmelen hører mig til.
Kilès ki te ban Mwen yon bagay pou M ta rekonpanse li? Tout bagay anba tout syèl la se pa M.
12 Jeg vil ikke tie om dens lemmer, om dens store styrke og dens fagre bygning.
Konsa, Mwen p ap rete an silans akoz manm li yo, oswa gran pwisans li, oswa jan kò l byen òganize.
13 Hvem har dradd dens klædning av? Hvem tør komme innenfor dens dobbelte rad av tenner?
Se kilès ki kab retire pwotèj eksteyè li? Kilès ki kab penetre pwotèj fèt ak chenn doub?
14 Hvem har åpnet dens kjevers dør? Rundt om dens tenner er redsel.
Kilès ki kab ouvri pòt figi li? Gwo laperèz antoure dan l.
15 Stolte er skjoldenes rader; hvert av dem er tillukket som med et fast segl.
Gwo kal li yo se gran ògèy li; yo fèmen byen byen di.
16 De ligger tett innpå hverandre, og ingen luft trenger inn imellem dem.
Youn tèlman pre lòt ke menm lè pa kab pase antre yo.
17 Det ene skjold henger fast ved det andre; de griper inn i hverandre og skilles ikke at.
Yo jwenn youn ak lòt; yo kole yo chak youn sou lòt e yo pa kab separe.
18 Når den nyser, stråler det frem lys, og dens øine er som morgenrødens øielokk.
Lè li estène, li fè limyè vin parèt; e zye li tankou pòpyè zye nan maten.
19 Bluss farer ut av dens gap, gnister spruter frem.
Tòch dife yo sòti nan bouch li; sann volan yo vòltije vin parèt.
20 Fra dens nesebor kommer røk som av en gryte som koker over siv.
Sòti nan nen l, se lafimen; konsi k ap sòti nan yon gwo bonm k ap bouyi, oswa fèy sèch k ap pran dife.
21 Dens ånde tender kull i brand, og luer går ut av dens gap.
Souf li ka limen chabon, e flanm yo sòti nan bouch li.
22 På dens hals har styrken sin bolig, og angsten springer foran den.
Kou li se yon rezèvwa fòs e gwo laperèz danse devan l.
23 Dens doglapper sitter fast; de er som støpt på den og rører sig ikke.
Tout pli sou chè li vin jwenn ansanm; byen solid sou li, e yo pa kab deplase.
24 Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kvernsten.
Kè li di tankou wòch, di menm tankou gwo wòch moulen.
25 Når den hever sig, gruer helter; av redsel mister de sans og samling.
Lè l leve pi pwisan yo vin pè; akoz gwo son kraze brize a, yo fè bak nèt.
26 Rammes den med sverd, så biter det ikke på den, heller ikke lanse, pil eller kastespyd.
Nepe ki rive kote li pa kab fè anyen, ni gwo lans lan, flèch la, ni frenn nan.
27 Den akter jern som strå, kobber som ormstukket tre.
Pou li moso fè se konsi se pay; bwonz se tankou bwa pouri.
28 Buens sønn jager den ikke på flukt; slyngens stener blir som halm for den.
Flèch pa kab fè l sove ale; wòch fistibal se kras raje devan l.
29 Stridsklubber aktes som halm, og den ler av det susende spyd.
Baton yo menm se pay. Li ri lè frenn nan kouri vin jwenn l.
30 På dens buk sitter skarpe skår, den gjør spor i dyndet som efter en treskeslede.
Pati anba li se tankou cha kanari; li gaye tankou yon baton ki vannen sou labou.
31 Den får dypet til å koke som en gryte; den får havet til å skumme som en salvekokers kjele.
Li fè pwofondè li yo bouyi tankou yon bonm; li fè lanmè a vin tankou yon ja pomad.
32 Efter den lyser dens sti; dypet synes å ha sølvhår.
Dèyè l, li fè yon pa kim dlo briye; konsi ou ta konnen se cheve blanch k ap soti nan fon dlo a.
33 Det er intet på jorden som er herre over den; den er skapt til ikke å reddes.
Nanpwen anyen sou latè ki tankou li; yon bèt ki fèt san pè anyen.
34 Alt som er høit, ser den i øiet; den er en konge over alle stolte dyr.
Li gade sou tout bagay ki wo; Li se wa sou tout fis ògèy yo.
