Jobs 41
1 Kan du dra Leviatan op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 Ingen er så djerv at han tør tirre den; hvem tør da sette sig op imot mig?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Hvem gav mig noget først, så jeg skulde gi ham vederlag? Alt under himmelen hører mig til.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 Jeg vil ikke tie om dens lemmer, om dens store styrke og dens fagre bygning.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Hvem har dradd dens klædning av? Hvem tør komme innenfor dens dobbelte rad av tenner?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Hvem har åpnet dens kjevers dør? Rundt om dens tenner er redsel.
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 Stolte er skjoldenes rader; hvert av dem er tillukket som med et fast segl.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 De ligger tett innpå hverandre, og ingen luft trenger inn imellem dem.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Det ene skjold henger fast ved det andre; de griper inn i hverandre og skilles ikke at.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 Når den nyser, stråler det frem lys, og dens øine er som morgenrødens øielokk.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 Bluss farer ut av dens gap, gnister spruter frem.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Fra dens nesebor kommer røk som av en gryte som koker over siv.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 Dens ånde tender kull i brand, og luer går ut av dens gap.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 På dens hals har styrken sin bolig, og angsten springer foran den.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 Dens doglapper sitter fast; de er som støpt på den og rører sig ikke.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kvernsten.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 Når den hever sig, gruer helter; av redsel mister de sans og samling.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 Rammes den med sverd, så biter det ikke på den, heller ikke lanse, pil eller kastespyd.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 Den akter jern som strå, kobber som ormstukket tre.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 Buens sønn jager den ikke på flukt; slyngens stener blir som halm for den.
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 Stridsklubber aktes som halm, og den ler av det susende spyd.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 På dens buk sitter skarpe skår, den gjør spor i dyndet som efter en treskeslede.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 Den får dypet til å koke som en gryte; den får havet til å skumme som en salvekokers kjele.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 Efter den lyser dens sti; dypet synes å ha sølvhår.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 Det er intet på jorden som er herre over den; den er skapt til ikke å reddes.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 Alt som er høit, ser den i øiet; den er en konge over alle stolte dyr.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
