Jobs 40
1 Og Herren blev ved å svare Job og sa:
καὶ ἀπεκρίθη κύριος ὁ θεὸς τῷ Ιωβ καὶ εἶπεν
2 Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!
μὴ κρίσιν μετὰ ἱκανοῦ ἐκκλινεῖ ἐλέγχων θεὸν ἀποκριθήσεται αὐτήν
3 Da svarte Job Herren og sa:
ὑπολαβὼν δὲ Ιωβ λέγει τῷ κυρίῳ
4 Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.
τί ἔτι ἐγὼ κρίνομαι νουθετούμενος καὶ ἐλέγχων κύριον ἀκούων τοιαῦτα οὐθὲν ὤν ἐγὼ δὲ τίνα ἀπόκρισιν δῶ πρὸς ταῦτα χεῖρα θήσω ἐπὶ στόματί μου
5 En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.
ἅπαξ λελάληκα ἐπὶ δὲ τῷ δευτέρῳ οὐ προσθήσω
6 Og Herren svarte Job ut av stormen og sa:
ἔτι δὲ ὑπολαβὼν ὁ κύριος εἶπεν τῷ Ιωβ ἐκ τοῦ νέφους
7 Omgjord dine lender som en mann! Jeg vil spørre dig, og du skal lære mig.
μή ἀλλὰ ζῶσαι ὥσπερ ἀνὴρ τὴν ὀσφύν σου ἐρωτήσω δέ σε σὺ δέ μοι ἀποκρίθητι
8 Vil du endog gjøre min rettferdighet til intet? Vil du dømme mig skyldig, så du får rett?
μὴ ἀποποιοῦ μου τὸ κρίμα οἴει δέ με ἄλλως σοι κεχρηματικέναι ἢ ἵνα ἀναφανῇς δίκαιος
9 Har du slik en arm som Gud, og kan du tordne med en røst som hans?
ἦ βραχίων σοί ἐστιν κατὰ τοῦ κυρίου ἢ φωνῇ κατ’ αὐτὸν βροντᾷς
10 Pryd dig med majestet og høihet og klæ dig i glans og herlighet!
ἀνάλαβε δὴ ὕψος καὶ δύναμιν δόξαν δὲ καὶ τιμὴν ἀμφίεσαι
11 La din vrede strømme frem og se på alle overmodige og ydmyk dem!
ἀπόστειλον δὲ ἀγγέλους ὀργῇ πᾶν δὲ ὑβριστὴν ταπείνωσον
12 Se på alle overmodige og bøi dem og tred de ugudelige ned der de står!
ὑπερήφανον δὲ σβέσον σῆψον δὲ ἀσεβεῖς παραχρῆμα
13 Skjul dem alle i støvet, bind deres ansikter fast i mørket!
κρύψον δὲ εἰς γῆν ἔξω ὁμοθυμαδόν τὰ δὲ πρόσωπα αὐτῶν ἀτιμίας ἔμπλησον
14 Da skal også jeg prise dig, fordi din høire hånd kan hjelpe dig.
ὁμολογήσω ἄρα ὅτι δύναται ἡ δεξιά σου σῶσαι
15 Se på Behemot, som jeg har skapt like så vel som dig; den eter gress som en okse.
ἀλλὰ δὴ ἰδοὺ θηρία παρὰ σοί χόρτον ἴσα βουσὶν ἐσθίει
16 Se hvad kraft den har i sine lender, og hvad styrke den har i sine bukmuskler!
ἰδοὺ δὴ ἰσχὺς αὐτοῦ ἐπ’ ὀσφύι ἡ δὲ δύναμις ἐπ’ ὀμφαλοῦ γαστρός
17 Den strekker sin hale som en seder; senene i dens lår er sammenslynget.
ἔστησεν οὐρὰν ὡς κυπάρισσον τὰ δὲ νεῦρα αὐτοῦ συμπέπλεκται
18 Dens ben er som kobberrør, dens knokler som jernstenger.
αἱ πλευραὶ αὐτοῦ πλευραὶ χάλκειαι ἡ δὲ ῥάχις αὐτοῦ σίδηρος χυτός
19 Den er den ypperste av Guds skapninger; av sin skaper fikk den sitt sverd.
τοῦτ’ ἔστιν ἀρχὴ πλάσματος κυρίου πεποιημένον ἐγκαταπαίζεσθαι ὑπὸ τῶν ἀγγέλων αὐτοῦ
20 Fjellene bærer fôr for den, og alle ville dyr leker der.
ἐπελθὼν δὲ ἐπ’ ὄρος ἀκρότομον ἐποίησεν χαρμονὴν τετράποσιν ἐν τῷ ταρτάρῳ
21 Under lotusbusker hviler den, i ly av rør og siv.
ὑπὸ παντοδαπὰ δένδρα κοιμᾶται παρὰ πάπυρον καὶ κάλαμον καὶ βούτομον
22 Lotusbusker gir den tak og skygge, piletrærne ved bekken omgir den.
σκιάζονται δὲ ἐν αὐτῷ δένδρα μεγάλα σὺν ῥαδάμνοις καὶ κλῶνες ἄγνου
23 Selv om strømmen går stri blir den ikke redd; den er trygg om så en Jordan fosser frem mot dens gap.
ἐὰν γένηται πλήμμυρα οὐ μὴ αἰσθηθῇ πέποιθεν ὅτι προσκρούσει ὁ Ιορδάνης εἰς τὸ στόμα αὐτοῦ
24 Kan nogen fange den så den ser det? Kan nogen dra en snare gjennem dens nese?
ἐν τῷ ὀφθαλμῷ αὐτοῦ δέξεται αὐτόν ἐνσκολιευόμενος τρήσει ῥῖνα
