< Jobs 40 >
1 Og Herren blev ved å svare Job og sa:
I Jahve se obrati Jobu i reče mu:
2 Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!
“Zar će se s Jakim preti još kudilac? Tužitelj Božji nek' sam odgovori!”
3 Da svarte Job Herren og sa:
A Job odgovori Jahvi i reče:
4 Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.
“Odveć sam malen: što da odgovorim? Rukom ću svoja zatisnuti usta.
5 En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.
Riječ rekoh - neću više započeti; rekoh dvije - al' neću nastaviti.”
6 Og Herren svarte Job ut av stormen og sa:
Nato Jahve odgovori Jobu iz oluje i reče:
7 Omgjord dine lender som en mann! Jeg vil spørre dig, og du skal lære mig.
“Bokove svoje opaši k'o junak, ja ću te pitat', a ti me pouči.
8 Vil du endog gjøre min rettferdighet til intet? Vil du dømme mig skyldig, så du får rett?
Zar bi i moj sud pogaziti htio, okrivio me da sebe opravdaš?
9 Har du slik en arm som Gud, og kan du tordne med en røst som hans?
Zar ti mišica snagu Božju ima, zar glasom grmjet' možeš poput njega?
10 Pryd dig med majestet og høihet og klæ dig i glans og herlighet!
Ogrni se sjajem i veličanstvom, dostojanstvom se odjeni i slavom.
11 La din vrede strømme frem og se på alle overmodige og ydmyk dem!
Plani dÓe bijesom ognja jarosnoga, pogledom jednim snizi oholnika.
12 Se på alle overmodige og bøi dem og tred de ugudelige ned der de står!
Ponositoga pogledaj, slomi ga, na mjestu satri svakoga zlikovca.
13 Skjul dem alle i støvet, bind deres ansikter fast i mørket!
U zemlju sve njih zajedno zakopaj, u mračnu ih pozatvaraj tamnicu.
14 Da skal også jeg prise dig, fordi din høire hånd kan hjelpe dig.
Tada ću i ja tebi odat' hvalu što si se svojom desnicom spasio.
15 Se på Behemot, som jeg har skapt like så vel som dig; den eter gress som en okse.
A sada, dÓe promotri Behemota! Travom se hrani poput govečeta,
16 Se hvad kraft den har i sine lender, og hvad styrke den har i sine bukmuskler!
u bedrima je, gle, snaga njegova, a krepkost mu u mišićju trbušnom.
17 Den strekker sin hale som en seder; senene i dens lår er sammenslynget.
Poput cedra rep podignut ukruti, sva su mu stegna ispreplele žile.
18 Dens ben er som kobberrør, dens knokler som jernstenger.
Mjedene cijevi kosti su njegove, zglobovi mu od željeza kvrge.
19 Den er den ypperste av Guds skapninger; av sin skaper fikk den sitt sverd.
Prvenac on je Božjega stvaranja; mačem ga je naoružao tvorac.
20 Fjellene bærer fôr for den, og alle ville dyr leker der.
Gore mu danak u hrani donose i sve zvijerje što po njima se igra.
21 Under lotusbusker hviler den, i ly av rør og siv.
Pod lotosom on zavaljen počiva, guštik močvarni i glib kriju ga.
22 Lotusbusker gir den tak og skygge, piletrærne ved bekken omgir den.
Sjenu mu pravi lotosovo lišće, pod vrbama on hladuje potočnim.
23 Selv om strømmen går stri blir den ikke redd; den er trygg om så en Jordan fosser frem mot dens gap.
Nabuja li rijeka, on ne strahuje: nimalo njega ne bi zabrinulo da mu u žvale i sav Jordan jurne.
24 Kan nogen fange den så den ser det? Kan nogen dra en snare gjennem dens nese?
Tko bi za oči uhvatio njega i tko bi mu nos sulicom probio?